Vil du vide mere om, hvordan man kan arbejde med at styrke det psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser? Så kan du med fordel deltage i halvanden times webinar mandag 22. juni – arrangeret af Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet.
Mille Mortensen, forsker ved Københavns Universitet, fortæller om sin forskning i psykologisk sikkerhed, herunder hvorfor det er vigtigt at arbejde med psykologisk sikkerhed i tværfaglige arbejdsfællesskaber, og hvordan man konkret kan komme i gang med arbejdet på de regionale arbejdspladser.
Derudover vil arbejdsmiljøforskere og -eksperter fra Københavns Universitet, Det Nationale Center For Arbejdsmiljø (NFA), Joblife (autoriseret arbejdsmiljørådgiver) og RUC fortælle om deres seneste forskning og erfaring med, hvilke tiltag der bidrager til at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser.
Her kan du tilmelde dig webinaret.
Webinaret benytter platformen Twenty Three. Du kan deltage direkte via et link, du får tilsendt. Du behøver dermed ikke downloade et program for at deltage.