Lyngby-Taarbæk gør det godt på biblioteksområdet.

For det første oplever man, som et af de få steder i landet, et stigende udlån. 

Sidste år havde man en fremgang på næsten 14 procent. Og i de første to måneder af 2020 kan man se en yderligere fremgang på 8 procent.

Det er en af grundene til, at man nu også udvider på biblioteksområdet.

Fra mikrobib til bibliotek med personale

Så i en tid, hvor rigtig mange kommuner nedlægger lokale filialer og små biblioteker, vælger Lyngby-Taarbæk nu at udvide.

Virum Bibliotek har i nogle år været et såkaldt Mikrobibliotek – uden personale.

Men nu bliver det til et rigtigt bibliotek med personale tre dage om ugen.