Michael Curran har styrket båndet til sin toårige datter under coronakrisen, hvor han har arbejdet hjemmefra. Foto: Jeppe Carlsen
- Som IT-supporter har jeg haft ekstra travlt arbejdsmæssigt under coronakrisen. Selv om jeg også før corona har haft mulighederne for at løse tingene hjemmefra, har jeg foretrukket at løse tingene fra min pind på kontoret i indre København. De seneste måneder har dog vist mig, at jeg ikke behøver gå på kompromis med kvaliteten af mit arbejde, fordi jeg arbejder hjemme. Og brugerne har set, at hjælpen fungerer lige så fint via skærm og remote sessions som ansigt til ansigt. Den største uventede gevinst har dog været den ekstra tid med min familie.
Med tre teenagedrenge på 16, 17 og 18 år, der normalt fylder en halv lejlighed hver, og en lille datter på 2 år, har vi gennem de seneste måneder lært at give plads til hinanden - og lært at tage pladsen til arbejdet. Det nytter ikke noget, at den ene sidder og synger højlydt, samtidig med at en anden har en mundtlig prøve. Og så er det fantastisk, hvordan mit bånd til min datter er blevet styrket.
Jeg er ikke længere den far, der er væk, fordi han arbejder hele tiden, som de ældste desværre har oplevet det, men derimod ham, der lægger puslespil om og om igen. Det ville jeg ikke have haft tid til i vores hverdag, som den så ud før, selv om jeg har arbejdet mindst lige så hårdt de sidste måneder.
Det er også den bonus, som vægter højere end noget andet i mine overvejelser om at fortsætte med at arbejde hjemmefra et par gange om måneden, så jeg har mulighed for at hente hende tidligt indimellem, når vi får en mere almindelig hverdag igen.