Arbejdsgiverne frygter, at der går vasketøj i den, når medarbejdere arbejder hjemme, mener Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker. Foto: Kåre Viemose
En arbejdsplads er da et sted, hvor man møder ind hver morgen med sine kolleger? Eller er det …?
Da coronavirussen ramte Danmark, blev det arbejdsliv, som mange HK Privat-medlemmers har kendt i årtier, med ét ændret. Spisebordet blev arbejdsbord, og kontakten med chefer og kolleger foregik pludselig via headset og digitale programmer med sjove navne, som har eksisteret i flere år, men som de færreste brugte som et dagligt arbejdsværktøj.
- Under nedlukningen blev der pludselig kastet lys over de digitale løsningers enorme potentiale, da vi alle fra den ene dag til den anden blev tvunget til at bruge dem. En udvikling, der normalt vil tage måske 10 år, før den ville være slået rigtig igennem, skete pludselig på et par dage, opsummerer Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker og har sit eget firma, Futuria, med særlig fokus på organisationer og arbejdsmarked.
Frygt på begge sider
Ifølge Anne-Marie Dahl har det digitale arbejdsmarked som sådan ligget og ulmet længe. Privat browser de fleste rundt på sociale medier som Facebook og Instagram som den største selvfølgelighed flere gange dagligt. Men selv om der inden for nogle kreative brancher er blevet gjort op med det klassiske arbejdsbegreb, og nogle få her udlever frihedspotentialet til fulde, så hersker der generelt på det danske arbejdsmarked en stærk psykologisk og kulturel forestilling om, hvad en arbejdsplads er, som har gjort, at udviklingen aldrig rigtig har fået fat. Før nu måske.
- Fra arbejdsgivers side har det særligt handlet om frygten for, at der går for meget vasketøj i hjemmekontoret. Når medarbejderne møder ind på kontoret, er der fra ledelsens side en anden følelse af kontrol, og at der er styr på, at de nu også laver noget. Hos medarbejdernes har det på den anden side handlet om frygten for, at arbejdsliv og privatliv vil flyde for meget sammen, når man inviterer arbejdsgiveren ind i dagligstuen, fortæller Anne-Marie Dahl.
- Men da corona med ét ramte landet, blev de normale forsvarsmekanismer sat ud af system - ellers kunne ingen arbejde, og landet ville blive sat i stå. Og det var der trods alt ingen, der ønskede. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde - og det var også det, der skete her, siger hun.
42 % af HK Privats medlemmer ønsker at arbejde oftere hjemmefra, end de gjorde før coronakrisen. Kilde: Epinion for HK Privat, juni 2020
Bring dit ønske om hjemmearbejde frem
Selv om mange HK’ere er på vej tilbage til hverdagen igen, så tyder det på, at muligheden for at arbejde hjemme er en ting, der vil blive holdt fast i.
I en rundspørge foretaget af Epinion blandt 1.099 HK Privat-medlemmer svarer 42 %, at de ønsker at arbejde oftere hjemmefra, end de gjorde før coronakrisen. En tredjedel af dem vil gerne fortsætte med at arbejde fra hjemmekontoret flere gange om ugen, mens en anden tredjedel godt kunne tænke sig en enkelt hjemmearbejdsdag pr. uge. Den sidste tredjedel af dem kunne bare godt tænke sig at arbejde hjemmefra et par gange om måneden eller efter behov.
- Det er klart, at man selvfølgelig kan meget, når der er krise. Men nu er vi jo i gang, og begge parter har set, at det kan lade sig gøre at forene frihed og fleksibilitet med fastansættelse og bundlinje. Arbejdsgiverne har set, at det godt kan betale sig at give den tillid til medarbejderne. Det kræver selvfølgelig, at de fortsætter med at performe - ellers vil vi hurtigt ryge tilbage til status quo, mener Anne-Marie Dahl.
Hun forklarer, at det nu er op til den enkelte medarbejder, der har ønske om at ændre sit arbejdsliv, at bringe det videre til sin arbejdsgiver.
Selvfølgelig skal der forhandles en masse på plads omkring rammer, regler og indretning af hjemmekontorer, men for medarbejderne handler det også om at finde nogle faste strukturer og grænser, hvis arbejdet flytter mere fast ind i hjemmet. Hvad gør de konstante mails, der tikker ind, ved familielivet?, siger Anne-Marie Dahl.
- Nogle lider også af en konkurrenceangst, der gør, at de ikke altid skriver alle timer på, når de er hjemme - da de tænker, at de måske også har været for længe om det. Og så er der selvfølgelig hele den sociale del og stimuleringen fra kolleger, som er vigtig for mange. Det er den enkelte nødt til at være bevidst om, hvis mere fleksibilitet i arbejdslivet skal blive en succes, siger Anne-Marie Dahl.