Du kan stadig nå det, hvis du har lyst til at tage Akademiuddannelse i odontologisk praksis i efteråret. Og det bliver med fysisk fremmøde. De seneste måneder med Coronakrisen har budt på mange udfordringer for alle jer i tandplejen – først nedlukning, og så genåbning med meget der skal indhentes.

På skolerne, SKT i København og IOOS i Aarhus, lykkedes det at gennemføre langt de fleste af forårets moduler på videreuddannelserne, omlagt til online-undervisning.

Nu er skolerne klar til en ny sæson, hvor det igen bliver muligt med fysisk fremmøde. For at sikre, at alle jer der kunne havde lyst til at tage et modul på AOP, er der mulighed for også at søge efter sommerferien, indtil den 15. august.

God oplevelse

En af dem, der tog et modul i foråret – var Nathalia Dahl Jørgensen, der er tandklinikassistent i Nyborg Kommunale Tandpleje. Hun var meget begejstret:

- Det har været en rigtig god oplevelse at tage AOP-modulet ”Tandpleje for 0-6-årige og non-operativ behandling”. Jeg har fået en masse ny og brugbar viden og en masse nye værktøjer til brug i den anerkendende dialog med børn og forældre. Jeg føler mig nu klædt endnu bedre på til at varetage selvstændige arbejdsopgaver, siger hun.

Her kan du læse mere om uddannelsen i Købehavn og i Aarhus.