- Som lokal fagforening har vi stor interesse i, at der både er dygtige elever, som bliver uddannet indenfor HK's fagområde her i Midt- og Vestjylland, og der er gode elevpladser på de lokale virksomheder, lyder det fra Marianne Køpke, afdelingsformand for HK MidtVest.
Sidste gang gik prisen som ”Årets elev” til Sara Lund (tidligere Nielsen), der var i lære som salgsassistent i SuperBrugsen i Hammerum, da hun modtog prisen 6. november 2018.
Sara er efter endt uddannelse i maj 2019 blevet fastansat i butikken.
Hør hende fortælle om, hvad det har betydet for hende at blive Årets elev:
Kolleger kan nominere
”Årets elev i HK MidtVest 2020” bliver delt ud i oktober 2020 og modtager både et diplom og en gave.
Nominer en kandidat (Linket er udløbet pr 17/11 2021)
Prisen som "Årets elev i HK MidtVest 2020" går til en elev, der er fagligt dygtig, og som samtidig gør noget positivt for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, altså er en god kollega.
Eleven skal være under uddannelse eller færdiguddannet tidligst 1. maj 2020 indenfor HK’s faglige område på en arbejdsplads i HK MidtVests geografiske område – altså både det private og offentlige inden for de fire sektorer, HK dækker – det vil sige Handel, Privat, Stat og Kommunal.
Det er kolleger på arbejdspladsen, der kan nominere kandidater til prisen – ved kolleger forstås arbejdspladsens medarbejdere – det vil sige alle ansatte herunder andre elever på arbejdspladsen, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.
Sådan gør du
Har du en elev i tankerne, som du ønsker at nominere til ”Årets elev i HK MidtVest 2020”, skal du orientere eleven og din arbejdsgiver/chef om nomineringen og gå ind på hk.dk/aarets elev (Linket er udløbet pr 17/11 2021)
Her udfylder du et skema og fortæller, hvorfor den pågældende elev skal kåres som ”Årets elev i HK MidtVest”.
I 2017 fik Patrick Sørensen, der var trainee i regnskabsservice nord hos Kvik A/S i Vildbjerg, prisen som ”Årets elev”. Efter sin elevtid blev Patrick ansat i juridisk afdeling hos Kvik.
Elina Østergaard Goul modtog prisen i 2016, hvor hun var revisorelev hos Landbo Limfjord i Skive. Elina blev efterfølgende ansat som revisorassistent samme sted.
Årets elevplads
Prisen som "Årets elevplads i HK MidtVest 2020" bliver givet til en arbejdsplads, der uddanner elever indenfor HK's fagområder.
Det er en arbejdsplads, der giver elever mange, spændende udfordringer i deres elevtid, og som samtidig har et rigtigt godt arbejdsmiljø.
Prisen bliver overrakt i oktober 2020, og det er en forudsætning, at der er elever under uddannelse på arbejdspladsen ved prisoverrækkelsen, eller som har afsluttet deres uddannelse tidligst 1. maj 2020.
Indstil din arbejdsplads som årets elevplads her (Linket er udløbet pr 17/11 2021)
Jury kårer
Begge priser bliver delt ud af HK MidtVest.
En jury med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, offentlige institutioner og HK udpeger vinderen blandt fire finalister, én fra hver af HK MidtVests fire faglige sektorer, Handel, Privat, Stat og Kommunal.
Det er bestyrelserne for de fire sektorer, der udpeger sektorens finalist.