Beslut dig for et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du må bekymre dig om coronavirussen, er professor og sundhedspsykolog Bobby Zacharies råd. Foto: Kåre Viemose
Coronavirussen har ramt dem, der er blevet syge eller har mistet jobbet. Men er alle vi andre sluppet igennem uden de store mén?
- Det vil være meget forskelligt fra person til person og afhænger af den enkeltes situation. Selv om man ikke selv har været direkte ramt, kan jobusikkerheden og den økonomiske usikkerhed, der følger med, være meget stressende. Men for mange vil det at mangle informationer i det hele taget - for det mangler vi jo med så ny en sygdom - være svært at håndtere. Mennesker med behov for at have styr på tingene vil formentlig have svært ved, at de har mistet noget af den kontrol, de normalt har over deres liv. Andre har måske haft det sværest med begrænsninger i, hvad de har kunnet foretage sig. Kedsomhed vil have været en væsentlig faktor for nogle simpelthen fordi, der har manglet stimuli.
Hvem er mest sårbare over for at få efterreaktioner?
- Det vil variere i forhold til hvor mentalt robust, man i forvejen er som menneske. For nogle grupper overvurderer vi formentlig de negative effekter af coronakrisen, og for andre vil vi komme til at undervurdere hvor svært, det har været. Nogle er gode til at håndtere usikkerhed og uforudsigelighed, mens andre bliver meget stressede af uforudsigelighed. Derfor er det fint, at myndighederne herhjemme har arbejdet med datoer og sagt, at ”når vi kommer til den dato, så regner vi med, at vi gør sådan og sådan”. Det hjælper mange - men selvfølgelig ikke alle.
Hvilken type mennesker er bedst rustet til at gå igennem en coronakrise?
- Mennesker er alle mere eller mindre optimister eller pessimister. Men vi ved også fra stressforskningen, at mennesker med god social støtte er de mest robuste. Så umiddelbart vil man jo tænke, at de personer, der i forvejen er isoleret socialt, vil være ekstra udfordrede i en tid med lockdown, karantæne og afstand. Men måske er det sværere for dem, der pludselig blev meget mere isoleret, end de normalt er. Til gengæld har vi en række elektroniske kommunikationsteknikker, som vi ikke har haft før. Så med de muligheder vi har med Zoom og Skype og den gode gamle telefonforbindelse, er vi nok knap så udfordret følelsesmæssigt.
Hvis du skulle bekymre dig om os allesammen ovenpå en periode på denne, hvad ville du så pege på som det vigtigste?
- Det ville helt klart være vores søvn og vores døgnrytme. De fleste har et arbejde, som de under normale omstændigheder møder op på hver dag og går hjem fra på bestemte tidspunkter. Det giver regelmæssighed i livet, ikke mindst omkring søvnen. Når vi pludselig ikke skulle møde på arbejde, har det givet mulighed for at være aktive på andre tidspunkter, end vi er vant til, og for at sove længere. Men døgnrytmeforstyrrelser har større betydning, end man umiddelbart kan tro. De påvirker både vores søvn, vores immunsystem og vores almindelige velbefindende.
Nu, hvor samfundet næsten er åbent igen, ånder de fleste af os vel op, fordi det ser ud til, at det værste er overstået?
- Ja, frygten daler. Det kan man jo selv se. Jeg har stået i en butik og talt, at kun 2 ud af 10 sprittede af, før de gik ind i butikken. Det er udtryk for, at vi slapper mere af. Men der vil stadig være nogle, der er bekymrede, og måske endnu mere nu, fordi de kan se, at folk slapper mere af og ikke holder afstand. Især de helbredsangste vil stadig være udfordret. En del ånder lettet op nu, og det er godt. Men der er også nogle, der bliver endnu mere bange, fordi andre ikke længere passer på.
Hvad skal der til for at få en hel befolkning til at ændre vaner for håndvask, kram og isolation?
- Det at gøre noget for andre, at opleve at andre har gavn af det, vi gør, gør det lettere. Det er også derfor, vi har set vores statsminister appellere til vores samfundssind. Vi har skullet tage hensyn til de sårbare, som kan dø af at blive smittet, og vi har skullet stoppe smittespredningen for at tage hensyn til vores fælles hospitalskapacitet. Så længe de hensyn er meningsfulde, uegennyttige og retfærdige - nu gør vi det her sammen for at beskytte nogle andre - så er det knap så belastende for os at gøre det.
Er der ligefrem noget, vi kan lære af coronakrisen?
- Man taler meget om omkostningerne ved krisen, men der er også muligheder. Man kender det fra mennesker, der får en alvorlig og livstruende sygdom. Nogle af disse mennesker får et nyt perspektiv på tilværelsen. De begynder at prioritere blandt deres venner og bekendte. Hvem vil de egentlig gerne være sammen med. De renser ud i deres bekendtskaber og vil have mere ud af livet her og nu. De værdsætter livet mere og får øje på værdier i deres liv, som de før har taget for givet.
Det gælder også oven på en tid med nedlukning og smittefrygt?
- Ja, som man siger: “You don’t miss water till your well runs dry”. Der er ting, vi har taget for givet, som vi er begyndt at savne, mens restauranter, forlystelsesliv, rejser og så videre har været lukket ned. På den anden side kan der også være ting, som vi opdager egentlig var meningsløse. Det kan for eksempel være noget af vores overforbrug: ”Nu har jeg ikke købt et stykke tøj i to måneder, og jeg savner det faktisk ikke”. Vi opdager, at der er ting, som er overflødige i vores liv, og så opdager vi andre ting, vi savner.
Det ser i øjeblikket lyst ud med smittespredningen. Men hvordan tror du, vi vil deale med det mentalt, hvis der kommer en anden bølge af epidemien?
- For nogles vedkommende vil de risikere at blive retraumatiseret. For andre vil det betyde: ”Jeg gjorde mig disse erfaringer sidst, så nu gør jeg sådan og sådan denne gang’” Det er naturligvis de re-traumatiserede, der får det værst. De vil typisk sige: ”Åh nej, nu skal vi igennem det her en gang til”. For eksempel fordi de ikke kan holde udsigten ud til at skulle være meget alene igen. Men for mange mennesker er det jo sådan, det det, der var unormalt, bliver det nye normale. Mennesker har igen og igen vist sig at kunne vænne sig til rigtig mange ting.