broccoli på tallerken

Deltag i et nyt kursus arrangeret af HK Stat i samarbejde med Netværksakademiet og lær, hvordan du kan stå stærkere i fremtiden og skabe dig det arbejdsliv, der er rigtigt for dig med de muligheder og den tryghed, du har brug for.

Selvom arbejdsdagen kan være hektisk, giver det mening og udbytte at investere i eksisterende såvel som nye relationer. Det giver trivsel, bedre samarbejde, større arbejdsglæde og i mange tilfælde også en gladere omgangstone – selv når bølgerne går højt.

Underviseren er Susie Lynge, som er direktør i Netværks Akademiet og en inspirerende underviser og foredragsholder. Hun har trænet over 30.000 medarbejdere og ledere og er forfatter til flere bøger om stærke relationer, personlig udvikling og netværk.

På kurset lærer du:

  • At fællesskab og netværk kan hjælpe dig til at få det arbejdsliv, du ønsker dig.
  • At tackle forandringer og få mere jobglæde ved at kende dig selv, dine værdier og dine egne styrker.
  • Hvordan du opbygger et stærkt netværk af mennesker, som du kan række ud til og få hjælp fra, netop når du har brug for det.
  • Hvordan du kan blive bedre til at sige fra og stadig være vellidt.
  • Hvordan du opnår mere arbejdsglæde og mere balance i hverdagen.

Kurset er 100 procent online og består af 2 online workshops, der hver tager 2 timer samt en trænings-app til din telefon eller computer. Appen er bygget op i 10 enkle trin.

Du får også bogen ”Netværk NU” af Susie Lynge. Bogen er en personlig udviklingsbog og en konkret guide med eksempler og øvelser.

OBS: Som deltager på kurset er du med i lodtrækning om et gavekort til en måltidskasse fra Aarstiderne.  

   WORKSHOP 1  WORKSHOP 2  
 HOLD 4  26. oktober kl. 16-18   5. november kl. 16-18  TILMELDING
 HOLD 5  28. oktober kl. 17-19  10. november kl. 17-19  TILMELDING

 

KLIK PÅ BILLEDET OG HENT INVITATIONEN TIL PRINT Lille pdf symbol

Kursusinvitation

Artiklen er opdateret 08. oktober 2020