Mange jobcentre startede under coronanedlukningen nye virksomhedspraktikker og løntilskudsjob, selv om det var forbudt. Det viser tal fra STAR. Arkivfoto: Torsten Raagaard.
Den 11. marts 2020 var statsminister Mette Frederiksen (S) i direkte TV på alle kanaler for at fortælle Danmarks befolkning, at alle unødvendige samfundsaktiviteter skulle lukkes ned for at udgå yderligere smittespredning med COVID-19.
Til landets jobcentre var beskeden fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) derfor klar: I skal gå hjem og lukke alle fysiske aktiviteter ned.
I praksis betød det, at jobcentrene ikke måtte anvende et af deres vigtigste redskaber, aktivering i virksomhederne, for at få ledige i beskæftigelse og dermed nedbringe de kommunale udgifter til forsørgelse. Formålet med at suspendere beskæftigelsesindsatsen var det samme som for nedlukningen af det øvrige Danmark, nemlig at begrænse spredningen af COVID-19.
Ved udgangen af juni var antallet af arbejdsløse steget til næsten 180.000 borgere. Da statsministeren lukkede Danmark ned 11. marts var knap 132.000 uden job.
Offentligt ansatte sendt hjem, ledige sendt i aktivering
Mens regeringen sendte offentligt ansatte hjem for at undgå smitte med COVID-19, dokumenterer en aktindsigt hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, at jobcentrene, trods forbud mod at starte nye aktiveringsforløb, alligevel fortsatte med at sende tusindvis af ledige ud i aktivering hos virksomhederne.
Det fremgår således af aktindsigten, at de kommunale jobcentre landet over etablerede mere end 1.000 løntilskudsjob og over 7.500 virksomhedspraktikker. STAR gør dog opmærksom på, at der i tallet kan være fejlagtige registreringer som eksempelvis forløb der alligevel ikke er sat i gang, eller der kan være tale om lovlige forlængelser af allerede igangværende forløb på virksomhederne.
Endelig blev der sat aktivering i virksomhedspraktik eller løntilskud i gang, selv om den virksomhedsrettede aktivering var suspenderet. Det har været ulovligt.
”STARs arbejdsmarkedskontorer vil kontakte de jobcentre, der har givet udtryk for, at de har igangsat forløb under suspensionsperioden, og indskærpe og påtale, at STARs udmeldinger og regeludstedelse skal følges,” meddelte STAR først i juni.
STAR bekræfter ulovlig aktivering
Uanset fejlregistreringer bekræfter STAR altså, at der er etableret virksomhedspraktik og løntilskudsjob i kommunerne i perioden efter regeringens tiltag for at begrænse smitten med COVID-19.
Ifølge STAR har registreringspraksis i jobcentrene ikke været retvisende. Styrelsen har dog i starten af juli ”ikke viden om, hvor stor en del af de registrerede forløb i suspensionsperioden, der er fejlregistrerede,” fremgår det.
”STAR har over for alle landets jobcentre på ledelsesniveau påtalt, at jobcentrene skal være opmærksomme på deres registreringspraksis og sikre, at deres registreringer er retvisende,” oplyser styrelsen.
Styrelsen tilføjer, at 14 af landets 94 jobcentre ikke har svaret på henvendelsen om årsagerne til, at der er registrerede påbegyndte virksomhedsrettede forløb i suspensionsperioden.
Det har alligevel ikke været muligt fra STAR at få indsigt i, hvilke jobcentre i hvilke kommuner der ulovligt har iværksat virksomhedspraktikker og løntilskudsjob.
HK Hovedstaden kræver indgreb
Christian Grønnemark er formand for HK Hovedstaden. Han er kritisk, fordi jobcentrene har overtrådt loven, som skulle forhindre en yderligere smittespredning med COVID-19.
- Det er dybt kritisabelt, at kommunerne under suspensionsperioden af den aktive beskæftigelsesindsats har fortsat aktiveringen på virksomhederne, og at økonomi åbenbart har større værdi end de ledige og medarbejdernes sikkerhed, siger Christian Grønnemark til omfanget af den aktivering, der trods forbuddet er foregået.
- Jeg forventer, at beskæftigelsesministeren straks griber ind og indskærper, at reglerne skal følges. Og så skal han have fat i sine arbejdsmarkedsråd, så de kan føre tilsyn med, at reglerne følges, opfordrer Christian Grønnemark.
Det er på grund af beskæftigelsesministerens ferie ikke lykkedes at få en kommentar fra Peter Hummelgaard til sagen.
København har bestræbt sig
Københavns Kommune er den kommune i landet, der ifølge tallene fra STAR har etableret flest virksomhedspraktikker og løntilskudsjob i suspensionsperioden. 546 borgere startede nye forløb i virksomhedspraktik, mens 49 begyndte i løntilskudsjob.
Allerede 11. marts meddelte STAR dog i et notat, at som følge af suspendering af beskæftigelsesindsatsen ”vil der ikke kunne igangsættes nye løntilskud, ressourceforløb, virksomhedspraktikker m.v.”
Hermed var det klart allerede på dagen, hvor statsminister Frederiksen lukkede Danmark ned, at det ikke længere var tilladt at starte nye virksomhedspraktikker og løntilskudsjob.
”Hovedlinjen er et de facto stop for den aktive beskæftigelsesindsats,” skrev STAR til landets jobcentre og a-kasser dagen efter, 12. marts 2020.
Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune forklarer, at den har tilsigtet at lukke ned i overensstemmelse med de retningslinjer, som STAR løbende er kommet med. Forvaltningen afviser dog ikke, at der har været etableret nye virksomhedspraktiker og løntilskudsjob i Københavns Kommune under nedlukningen.
”Forvaltningen har i hele nedlukningsperioden bestræbt sig på at følge retningslinjerne fra STAR. Nedlukningen skulle ske meget brat og hurtigt, og der er derfor eksempler på sager, som desværre ikke er i fuld overensstemmelse med retningslinjerne,” oplyser beskæftigelsesforvaltningen i København.
Det har ikke grundet hendes sommerferie været muligt at få en kommentar til sagen fra Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).