Camilla og Gitte foran politigården i ålborg

Gitte Vall (t.h.) er HK-tillidsrepræsentant og Camilla Dahlsen er TR-suppleant på politigården i Ålborg. Tilsammen har de 50 års erfaring og viden om Nordjyllands Politi, og de dækker det meste af politiets del af straffesagskæden. Foto: Lars Horn.

- I skal lige se vores journal til hittegods. Den er altså et godt eksempel på, at vi som HK’ere kunne være med til at finde en smartere måde at gøre tingene på.

Gitte Vall er tillidsrepræsentant for de HK-ansatte i Nordjyllands Politi. Hun låser døren til receptionen op og går ind i det glasbur, som udgør modtagelsen på politigården i Ålborg. Fra bordet bag lugen tager hun en indbunden bog op.

- Det er altså gammeldags, det her. Det kan vi gøre bedre og mere digitalt, siger Gitte og viser bogen frem.

Den indeholder fortegnelserne over de genstande, som nordjyderne har indleveret på politigården. Noteret med kuglepen. De seneste poster afslører, at en ålborgenser savner sin telefon og en sort pung.

Gitte med bog

Gitte Vall mener, at den gamle hittegodsjournal er forældet og ønsker sig en digital løsning. - Vi kan være med til at udvikle så mange opgaver og sagsgange, hvis vi bare får tid og lov, siger hun. Foto: Lars Horn.

I glasburets bagerste hjørne åbner hun døren og viser hylder med tasker, poser og andre glemte genstande. En enkelt cykel har også fundet vej til det lille lagerrum. Gitte har i foråret været igennem HK-kurset Grib Digitaliseringen og har i det hele taget fokus på, hvordan HK’erne kan være med til at drive den digitale omstilling.

- Vi kan være med til at udvikle så mange opgaver og sagsgange, hvis bare vi har tid og får lov, siger hun.

Ved siden af receptionen står en ældre herre og leder sig gennem en større bunke med nøgler. Gittes kollega på vagt i receptionen udfører et rutinetjek på en yngre sømand, der som rejsende til Nordjylland skal en tur forbi den lille glasluge på politigården i Ålborg og vise sine papirer.

Efter mange års besparelser og ”effektiviseringer” oplever tillidsrepræsentanten, at der er forsvundet kolleger, men ikke blevet tilsvarende færre opgaver. Og de faste medarbejdere bruger meget tid på oplæring af nye og midlertidigt ansatte.

- Vi får ikke den uddannelse, vi har brug for, og vi mangler personale og udstyr. Det er godt med flere politifolk, for dem mangler vi også. Men vi oplever, at det er endnu vigtigere med flere administrative medarbejdere og jurister lige nu. Vi kan ikke klare det hele med vikarer og studentermedhjælpere, siger Gitte.

Flere og mere komplekse sager

HK Statbladet har som led i en artikelserie om den pressede straffesagskæde aftalt at mødes med den rutinerede nordjyske tillidsrepræsentant og -suppleant.

- Tilsammen dækker vi næsten hele politiets del af straffekæden, smiler Camilla.

Gitte arbejder som kontorfunktionær i politiets servicecenter og tager blandt andet telefonerne, når borgere ringer 114. Servicecenteret tager også imod mails og håndterer digitale anmeldelser. Camilla er overassistent i Anklagemyndigheden, hvor hun er tilknyttet et mindre team, der håndterer varetægtsfængslinger og varetægtsfængslede.

Tilsammen har de to knap 50 års erfaring med det nordjyske politiarbejde. Gitte startede som elev ved politiet i 1977 og besidder dermed størsteparten af TR-teamets samlede erfaring. Hun har også tidligere været formand for den tværgående landsforening HK Politiet og Anklagemyndigheden.

Begge oplever de massive ressourcemangler på tværs af politiets forskellige afdelinger. Anklagemyndigheden er særligt presset og har været det meget længe.

- Man kan effektivisere til en vis grænse. Så knækker det. Det er det, dommerforeningen har peget på i domstolene, og der synes jeg også, vi er i Anklagemyndigheden, siger Camilla.

Læs ogsåOpråb fra dommere: Giv os flere HK'ere

Anklagemyndigheden er hårdt presset af flere og mere komplekse sager, og det har ført til længere ventetider og et meget højt arbejdspres. Et meget stort antal aktindsigter tager også tid.

I Østjylland, Nordjylland og Københavns Vestegn vil færre end halvdelen af anklagerne anbefale andre at blive ansat i Anklagemyndigheden. Det viste en rekrutterings-, fastholdelses- og fratrædelsesanalyse udarbejdet for anklagemyndigheden i februar 2020.

- Al den tid, jeg har været ansat, har vi kørt med overarbejde. Vi har civilt ansættelsesstop, men det er vigtigt, at der bliver ansat nogle flere kolleger nu. Der skal flere administrative medarbejdere til, så vi kan frigøre nogle flere betjente og anklagere. Men der skal fokus på hele straffesagskæden, og vi skal naturligvis også have Kriminalforsorgen med, siger Camilla med henvisning til den kommende politiske flerårsaftale.

Læs ogsåHK Stat til Folketingets retsudvalg: God administration kan hjælpe presset retssystem

Pres fra psykiatrien

Når telefonen ringer i callcenteret inde ved siden af receptionen, ved Gitte og kollegerne aldrig, hvad der venter i den anden ende.

Det kan være en anmeldelse af et tyveri, en voldssag, en slingrende bilist eller en akut situation, der udfolder sig lige nu, og som skal stilles videre til vagtcentralen. For tiden er der rigtig mange spørgsmål om corona, og så er der dem, som lige ringer, fordi de sidder nogle venner lørdag aften og diskuterer færdselsregler over en flaske vin.

Politigården er altid bemandet, og når kommunekontorerne lukker, stiger antallet af opkald fra borgere, som har brug for at komme i kontakt med ”det offentlige”. Politiet bruger store ressourcer, som er afledt af mange års besparelser eller manglende indsats i psykiatrien.

- Borgere med psykiske problemer tager rigtig meget af vores tid. Det gælder både på telefonerne og hos vores kolleger, der kører patrulje, forklarer Gitte.

Og så er der udfordringer i digitaliseringen. Ressourcerne er generelt udmålt efter et krav om, at de nordjyske borgere – såvel som i resten af landet – skal klare mere og mere selv. Men de digitale løsninger kan ikke stå alene. Og politiet kan ikke bare afvise borgere som ringer og har brug for hjælp, mener tillidsrepræsentanten.

- Vores motto handler om borgeren i centrum. Ofte har folk brug for at få en person i røret, som de kan tale med. Vi har også unge, som ikke selv kan finde ud af at lave en anmeldelse på nettet. Dem skal vi også kunne hjælpe. Ellers lever vi ikke op til vores motto.

Læs ogsåPolitiets virksomhedsstrategi

Det gælder om at lytte godt efter. Det erfarne øre kan nogle gange opfange detaljer i en anmeldelse, som kan blive afgørende for en hurtig opklaring eller for beslutningen om, hvorvidt en patruljevogn kører forbi.

Vi har en god arbejdsplads

Det konstante pres på tid og ressourcer mærkes også på samarbejdet og trivslen, der ellers er så vigtig.

- Hvis vi havde lidt mere luft i hverdagen, så kunne vi hjælpe hinanden meget mere, oplever Camilla, der selv har gode erfaringer med det tværgående samarbejde i et mindre team.

- Medarbejdernes trivsel er jo helt afgørende, og vi ønsker jo alle sammen at skabe en god arbejdsplads, hvor vi arbejder godt sammen og anerkender hinanden på tværs af faggrupper, siger Gitte Vall.

HK-klubben har i år taget initiativ til at starte en fredagsbar, hvor kollegerne netop kan mødes på tværs i mere afslappede rammer. Det fungerer godt, og de får rigtig mange positive tilbagemeldinger fra kollegerne. Begge tillidsvalgte understreger da også, at de er glade for deres arbejdsplads.

- Vi har et fedt arbejde med spændende opgaver, søde kolleger og et godt sammenhold. Og det er jo vigtigt, det vi arbejde vi laver, siger Camilla Dahlsen.

camilla dahlsen

God kollegakarma: HK-klubben i Nordjyllands Politi har i år taget initiativ til at starte en fredagsbar, hvor kollegerne kan mødes på tværs af faggrupper i afslappede rammer. Det har givet mange positive tilbagemeldinger, fortæller Camilla Dahlsen. Foto: Lars Horn.

 

Ny aftale om presset politi

Dansk politi er hårdt presset af blandt andet bander, terror, sikkerhed og bevogtning og cybercrime, som koster enorme tidsressourcer. En ny politisk flerårsaftale for politiet blev sidste år udskudt og var ved redaktionens slutning endnu ikke indgået.

Læs også hos DR: Regeringen udskyder politiforhandlinger: 'Løsninger på politiets problemer kræver omtanke'