Danmark er hoppet op på førstepladsen blandt verdens 193 lande i FN’s årlige rapport om, hvor langt fremme man er med digitaliseringen i den offentlige sektor. Det skriver Kommunen.dk.

Udviklingen bliver især drevet af kommuner og regioner. Med en række såkaldte signaturprojekter prøver især kommunerne kræfter med kunstig intelligens.

Borgernes datasikkerhed under lup

Men kapløbet og de mange, kommunale eksperimenter drejer ifølge Klavs Birkholm, der er adjungeret lektor på Aalborg Universitet og direktør i tænketanken TeknoEtik, fokus væk fra at sikre borgernes data.

- Jeg ville ønske, at vi også var på førstepladsen i forhold til datasikkerhed. Men det er vi langt fra. Når vi ikke er så gode til at sikre borgernes data, så er det måske fordi, at vi har så travlt med alle mulige eksperimenter og med at komme først med dem, siger Klavs Birkholm til Kommunen.dk.

Sagsbehandlernes faglighed skal fastholdes

Han mener, det er vigtigt holde fast i den faglighed, som sagsbehandlerne i kommunerne og regionerne sidder med:

- Vi skal ikke bukke under for tanken om, at en intelligent sagsbehandler skal være en robot. Mennesker er forskellige hele tiden, og forskelligheden kan den kunstige intelligens ikke tage højde for.

I HK Kommunal har næstformand, Mads Samsing, på tilsvarende vis appelleret til, at man sikrer etikken og borgernes rettigheder i digitaliseringsprocessen.

Dataetik før besparelser

Eik Møller, der er kommunaldirektør i Ballerup og medlem af Dataetisk Råd, er inde på samme bane. Han mener, at der kan opstå problemer, hvis kommunerne stirrer sig blinde på, at kunstig intelligens kan fremme effektivisering.

- Kunstig intelligens kommer der mere af, og den bliver bedre. Men jeg kan være bekymret for, at vi administrativt og i vidensmiljøerne bliver for begejstrede over, hvor mange ressourcer vi potentielt kan spare, at vi helt glemmer etikken og mødet med borgerne, lyder det ifølge Kommen.dk fra kommunaldirektøren.

Artiklen er opdateret 19. august 2020