- Jeg har brugt meget tid på at holde mig opdateret i medierne, da medarbejderne har været lynende hurtige til at spørge ind til, hvad den ene og den anden coronanyhed nu kom til at betyde for virksomheden, fortæller laborant og tillidsrepræsentant Annette Riber Madsen. Foto: Jeppe Carlsen
Det har krævet høj effektivitet og benhård planlægning både at skulle passe mit almindelige job, arbejdet som tillidsrepræsentant - og så også have tid til at få privatlivet til at gå op med hjemsendte familiemedlemmer og hjemmeundervisning af yngstebarnet. Med et nyt regelsæt, der skulle indføres, og en situation, der i perioder udviklede sig fra time til time, har der virkelig skulle løbes stærkt.
Selv om afdelingen i Roskilde ikke har været så hårdt ramt økonomisk, har coronakrisen lukket hele afdelinger i virksomheden ned andre steder i verden. For at holde hånden under arbejdspladsen i en usikker tid - også i Danmark, hvor vi jo på det tidspunkt ikke vidste, hvad vi kiggede ind i - har vi derfor ligesom afdelingerne i resten af verden været nødsaget til at bidrage.
Allerede i marts var jeg til forhandlinger med ledelsen, hvor vi blev enige om en midlertidig lønreduktion på 5 %, mod at medarbejderne blev kompenseret med tilsvarende frihed - svarende til en dags frihed om måneden. Aftalen løb i maj, juni og juli, og medarbejderne fik fridagene med det samme. Det var frivilligt, om folk ville gå med i aftalen med det samme, eller om de først ville indgå i ordningen, når varslet, som medarbejderne har krav på, udløb. Hvis folk ikke kunne se sig som en del af aftalen, kunne de anse sig selv som opsagt. Der er dog ingen, der har valgt ikke at indgå i aftalen.
Med en midlertidig lønreduktion på så relativt en lille procentdel i så usikker en tid, synes jeg, vi er nådigt sluppet i forhold til andre virksomheder. Jeg har undervejs talt med alle overenskomstdækkede funktionærer, der var omfattet af aftalen. Det er klart, at der også er nogen, hvor coronakrisen har ramt hårdt, fordi for eksempel deres ægtefæller også er blevet afskediget, men det er heldigvis de allerfærreste.
På en sørgelig baggrund er det dog endt med, at virksomheden har fået vind i sejlene. Vores produktion er undervejs blevet delvist omlagt, så vi producerer endnu flere plastplader end før, der bliver brugt i testningen af covid-19. Derfor er det også endt med, at ledelsen har ønsket at trække 3 uger fra af de 3 måneder af aftalen. Altså sådan, at vi har kunnet være på vores normale løn i de tre af ugerne. Vi har hver for sig kunnet vælge, om vi ville fortsætte på aftalen med en månedlig fridag mod 5 % nedgang i løn eller ville tilbage til normalen.
Der er løbende indført en række globale retningslinjer, fordi de amerikanske ejere har ønsket en harmonisering på tværs af landene. Fx skal vi nu bære maske, hvilket naturligvis har affødt en lang række spørgsmål og usikkerheder.
Selv om vi herhjemme er i en situation, hvor vi står klar til at producere, er vi jo afhængige af, hvornår resten af verden kommer på fode igen. Derfor er jeg heller ikke der endnu, hvor jeg lettet kan sige, at vi klarede den.