Lone fyret efter privatisering: Jeg ville gerne have fortsat lidt længere

Lone Lynge Sørensen blev fyret fra sit flexjob et halvt år efter hun var blevet overdraget til ISS. Jeg tror, det bliver meget dyrere på den lange bane. Det er jo folk udefra, der skal komme hver gang der er et problem, og ISS påtager sig jo ikke opgaven uden de tjener på det, siger hun. Foto: Lars Horn, Baghuset.

Alle kunne sådan set godt se, at mit job ikke var et af dem, som skulle have været overdraget til ISS. Mine chefer hos både Fødevarestyrelsen og ISS var også søde og forsøgte at hjælpe mig. De erkendte, at det var en fejl. Men ingen kunne gøre noget ved det.

Sådan fortæller Lone Lynge Sørensen, der efter 14 års ansættelse hos Fødevarestyrelsen i Ålborg blev først virksomhedsoverdraget og siden fyret – efter hendes job i oktober 2019 overgik til ISS som en del af udliciteringen af statens facility management "bølge 1".

Læs også: Tema: Staten privatiserer for milliarder

Nu har hun valgt at gå på efterløn, men hun ser tilbage på et udliciteringsforløb, som hun betegner som kaotisk, og som knækkede hendes arbejdsglæde.

- Jeg har altid været glad for at gå på arbejde, men jeg blev ked af det og var dybt frustreret, fortæller Lone.

- Du skulle jo ikke have været overført

Som servicemedarbejder ansat på 20 timer om ugen havde Lone blandt andet ansvaret for mødeforplejning, bestilling af varer, indkøb, kontering af regninger, kontakt til rengøringen og håndtering af fejl og mangler. Når Fødevarestyrelsens medarbejdere fra Århus og Ålborg var samlet til større enhedsmøder, sørgede hun fx for mad og praktik.

I 2019 blev Fødevarestyrelsen udpeget som en af de 31 statslige styrelser og ministerier, som skulle være med i første bølge af udlicitering af en række driftsopgaver.

Derfor blev 63-årige Lone Lynge Sørensen og en række kolleger på tværs af landet 1. oktober sidste år overført til ISS. Men hurtigt stod det dog klart, at Lones opgaver ikke passede ind.

- De sagde til mig: Lone, du skulle jo ikke have været overført. Men det var for sent, og der var ikke noget at gøre ved det.

På grund af en slem gigt i fod- og håndled har Lone de sidste 14 år været ansat i fleksjob. I starten med 25 timer, men de senere år 20 timer om ugen. Da hun er på den gamle ordning betalte kommunen det meste af hendes løn, så Fødevarestyrelsen har kun sparet meget lidt ved, at hun ikke længere er i huset, påpeger hun.

Fik mange kontrameldinger

Lone Lynge Sørensen understreger, at hun oplevede, at hendes chefer hos både Fødevarestyrelsen og ISS gjorde meget for at hjælpe, men de kunne ikke ændre på, at hun var blevet overdraget.

Inden overdragelsen lavede servicemedarbejderne på tværs af landet en grundig dokumentation. Men efter, at hun var blevet overdraget til ISS, oplevede hun, at det var svært at passe de samme opgaver, fordi ansvaret nu var delt mellem flere, og vigtig viden gik tabt mellem parterne.

- Projektet har jo været undervejs i 3 år, og vi har beskrevet alt. Vi har talt, hvor mange vinduer, der skal pudses, hvor mange opvaskemaskiner, der skal serviceres, hvor mange kopimaskiner og så videre. Hvor er alle de informationer blevet af? Er de blevet videregivet, og er de overhovedet blevet læst, spørger Lone.

De sagde til mig, Lone, du skulle jo ikke have været overført. Men det var for sent, og der var ikke noget at gøre ved det.

Ofte kunne hun ikke bare løse et problem uden at bede om lov, og det kunne tage tid til frustration for både Lone og de kolleger, som havde bedt hende om at løse en opgave.

- Jeg fik mange kontrameldinger og måtte ikke bruge Fødevarestyrelsens biler og kreditkort, og alle opgaver skulle meldes ind i en digital serviceportal og fik pludselig en længere behandlingsgang. Det var jo frustrerende for mine kolleger, siger hun.

Hun nævner et eksempel med en ny støvleskraber til dyrlægernes gummistøvler, som var længe om at komme. Selv små ting kunne pludselig tage tid, men hos Fødevarestyrelsen er de høje krav til hygiejne jo helt afgørende i alle led, påpeger Lone, som nu håber, at der bliver lyttet langt mere til medarbejderne inden næste bølge af udliciteringer.

- Jeg har altid sagt, at mit hus det skal fungere. Derfor blev det frustrerende at gå på arbejde, når jeg ikke bare kunne løse opgaven. Det var noget rod, og jeg følte, at jeg lod mine kolleger i stikken.

Var ikke klar til at gå

I april blev hun fyret fra ISS som led i en sparerunde. Hun savner stadig kollegerne og fællesskabet, og hvis hun ikke var blevet privatiseret, ville hun gerne have fortsat på arbejdsmarkedet.

- Jeg synes ikke, jeg var klar til at gå.

Siden hun stoppede i Fødevarestyrelsen har Lone fået bedre til tid børnebørnene og sommerhuset. Hun savner stadig kollegerne, men er ved at vænne sig til livet som efterlønner. Foto: Lars Horn, Baghuset.

Men hun har efterhånden vænnet sig til tanken om efterlønnen, og hun glæder sig over at have fået mere tid til de 4 børnebørn. To af dem bor lige i nærheden og kan selv komme forbi efter skole. Der er også en aktiv forening for tidligere medarbejdere i Fødevarestyrelsen, en frokostordning med et par tidligere kolleger og ikke mindst et sommerhus, som trækker. Men det tog lidt tid at forlige sig med tanken.

- Jeg ville gerne have fortsat lidt længere. Det tog lige lidt tid at vænne sig til tanken om, at det var nu, siger hun. En anden kollega i fleksjob hos Fødevarestyrelsen i Ålborg blev også fyret, og hun kender til flere, som nu er blevet afskediget andre steder i landet, fortæller hun. 

- Det er som om, det er alle os fleksjobbere, der er røget ud. Staten bliver jo mindre rummelig som arbejdsgiver på den måde.

Ansvar smutter som håndsæbe

I HK Nordjylland har Michael Levisen Nielsen som faglig konsulent på statens område forsøgt at hjælpe Lone gennem den svære periode. Sammen med Lone har han fået aktindsigt i Lones personalesag. Hele sagen har imidlertid været præget af en alt for uklar rollefordeling i trekanten mellem de ansvarlige hos Fødevarestyrelsen, Bygningsstyrelsen og ISS.

- Jeg synes, vi har haft en god dialog med Fødevarestyrelsen lokalt, men jeg oplever, at det har været en turbulent proces, hvor det har været meget svært at få en afklaring på, hvilke opgaver, Lone skulle løse, og hvordan hun skulle forholde sig, når hun gang på gang fik modsatrettede meldinger.

Eksempelvis fik Lone besked fra den ene leder om, at hun godt måtte fortsætte med at køre i Fødevarestyrelsens biler, mens en anden sagde nej. På et tidspunkt var det på tale at flytte hende over i en kantinefunktion på en anden adresse i et stort privat firma, men det ligger jo meget langt fra hendes tidligere opgaver og helt uden for hendes fleksjob, mener den faglige konsulent.

Det virker umuligt at få nogen til at tage et ansvar. Det smutter hele tiden som våd håndsæbe, siger Michael Levisen Nielsen.

Læs også: Trods massiv kritik: Bygningsstyrelsen blåstempler udliciteret service