”Jeg kan kun anbefale det”

Birgitte Dawell bruger primært sin ekstra fridag på at slappe af - her i den frodige have, som hendes mand for det meste passer. Fotos: Carsten Snejbjerg

Birgitte Dawell har ikke sommerferie endnu, men denne onsdag morgen midt i juni har nu ikke været helt ringe. Hun stod op, da hun ikke kunne sove mere. Så lavede hun kaffe. Og satte sig en times tid med Sara Blædels ”Pigen under træet”.

Dernæst gik formiddagen lidt slag i slag, hvor Birgitte mest slappede af. Men hun fik da nippet rododendronen, så den også sætter flot med blomster næste år. 

Her lidt over frokost har 65-årige Birgitte indtaget en havestol i terrassepavillonens behagelige skygge for at tale med IMI-bladet om, hvordan det er at have fri sådan en onsdag midt i arbejdsugen.

Ikke bare i dag. Men hver eneste onsdag året rundt.

Sådan har Birgitte nemlig valgt at tilrettelægge sin seniorordning, og det er der en rigtig god grund til.

45 års slid

- Det udspringer af, at mit bevægeapparat de senere år ikke har været det bedste, fortæller Birgitte efter at have budt gæsterne på vand, saft, øl og hvidvin.

Nogle ville nok mene, at Birgitte her underdriver lidt. ”Ikke det bedste bevægeapparat” dækker således over:

Fem behandlinger for springfinger, hvor fingeren låser sig fast i bøjet stilling og kun med besvær kan rettes ud igen. 

To operationer for karpaltunnelsyndrom, hvor en stor nerve på håndfladesiden af håndroden er kommet i klemme.

Nætter, hvor Birgitte er vågnet med sovende fingre. 

Dage, hvor hun er kommet fuldstændig udaset hjem fra arbejde.

45 år som laborant og utallige timers belastende arbejde bag stinkskabenes luger har sat sine brugsspor i hendes krop.

- Det kulminerede en dag, hvor jeg skulle ryste en spraydåse og fik ondt i skulderen, fortæller Birgitte.

- Jeg kunne hverken løfte armen over hovedet eller nå rundt på ryggen. Og så tænkte jeg: Nu stopper det!

Birgitte føler, hun har fået stort overskud af at gå ned i tid. Det er både fysisk og mentalt, at hun har det bedre.

Fridag SKULLE være onsdag

Skulderen måtte Birgitte også opereres for efter episoden med spraydåsen (en sene var hoppet ud af sit leje). Men mens hun var sygemeldt, indførte hendes arbejdsplads, LEO Pharma i Ballerup, en seniorpolitik. Alle ansatte over 60 år fik årligt to seniorfridage, og alle over 64 fik fem.

Desuden var der mulighed for at tage en eller to ugentlige seniorfridage med en tilsvarende lønnedgang – men med bibeholdelse af arbejdsgivers fulde pensionsbidrag.

Dét syntes Birgitte var et godt tilbud. Hun vendte det med sin mand, Leif, som selv er gået på efterløn og her i sommeren 2020 blev folkepensionist. For selvfølgelig ville det påvirke deres økonomi, at Birgitte gik 20 pct. ned i løn. 

- Vi tænkte også, at vi lige så godt kunne vænne os til at have lidt mindre hen ad vejen. Og så var det attraktivt at kunne gå ned i tid, mens jeg bibeholdt min pensionsindbetaling, siger Birgitte.

- Jeg havde bare det krav, at min fridag skulle være en onsdag. Så kroppen kunne få lidt hvile midt på ugen.

Da Birgitte i sommeren 2019 gik ned til sin chef og sagde, at hun havde hørt om den her nye seniorordning, blev hun øjeblikkelig mødt med forståelse og opbakning. Samtidig kunne hun bibeholde sit nuværende arbejde uden væsentlige ændringer ud over en nedgang i arbejdsmængden.

Og så ville hendes arbejde i øvrigt blive tilrettelagt så fleksibelt som muligt, så hun undgik tunge og gentagne belastninger. 

Det helt rigtige

- Jeg synes, det er en god ordning, det må jeg sige, evaluerer Birgitte her ved havebordet et års tid senere.

- Der er bare et eller andet over at vide, at man ikke skal op på arbejde næste dag. Man kan sige, at den følelse, som andre har om fredagen, den har jeg både fredag og tirsdag.

I forhold til arbejdet og det slidte bevægeapparat har seniorordningen haft lige præcis den effekt, Birgitte havde håbet på.

- Det har været det helt rigtige for mig, og jeg kan kun anbefale det. Jeg synes, jeg har fået stort overskud. Både fysisk, hvor jeg ikke er nær så træt som før. Og mentalt, hvor jeg har en helt anden gnist, når jeg kommer på arbejde. Det er fedt, hvis det kan være medvirkende til, at jeg arbejder tre-fire år mere. Førhen havde jeg godt tænkt på, hvor længe jeg mon kunne blive ved. Nu har jeg ambitioner om at blive der fire år endnu, indtil jeg fylder 69 og kan fejre 25-års jubilæum, siger hun.

Da Birgitte har talt færdig, går hun en tur i haven med fotografen. Hendes mand, Leif, er i løbet af interviewet kommet hjem fra en dirt bike-tur med vennerne og har taget plads ved bordet. Vi sidder og småsnakker om hans cykel og om haven. Så læner han sig lidt frem.

- Birgitte var dødtræt. Hun var ved at være lidt udbrændt. Hun kunne komme hjem fra arbejde og dårligt være i stand til at løfte armene, siger han lavmælt. 

- Nu kommer hun i stedet hjem med en opfattelse af, at det, hun laver på arbejdet, det er noget, hun godt kan klare. Først og fremmest – så er hun bare blevet mere glad.