I første omgang svarede 95.000 personer på ti spørgsmål på hjemmesiden BurnOutIndex.org. Gennemsnitsligt havde de symptomer på udbrændthed enten ugentligt eller et par gange om måneden.
Undersøgelsen understøtter den viden, der allerede findes om arbejdskulturen i IT-sektoren.
Udbrændthed bliver hyldet
For Yerbo, der står bag Burn Out Index, var undersøgelsen et forsøg på at starte en diskussion om arbejdskulturen i IT-sektoren:“Vi kommer fra en industri (tech), hvor udbrændthed ikke kun er udbredt, men også bliver hyldet. Vi ville gerne begynde at ændre på den tankegang ved at skabe opmærksomhed og øge forståelsen for problemet. Burn Out Index giver ikke kun folk en score og tips, men starter også vigtige diskussioner på arbejdspladserne lige fra giganter som GitLab til små startups,” siger Mars Negrette, der er Growth Manager hos Yerbo.
Carlos Sponton, der er Head of Behavioural Science i firmaet, fortæller, at Yerbo efterfølgende kunne måle store forskelle i svarene under corona-nedlukningen, hvor mange IT-medarbejder i hele verden blev sendt hjem.
“Udviklingen i udbrændthedssymptomerne i marts var meget markante. Vi formoder, at arbejdere over hele verden oplevede et arbejdschok på det tidspunkt, en slags global usikkerhed på grund af krisen. I april kunne vi se at der opstod en ukuelighed og tilpasning til den nye situation. Folk virkede til at håndtere dét at arbejde med formål og mening, selv i en situation med store følelsesmæssige krav og udmattelse.”
Et andet slags arbejdsliv
På RUC sidder Peter Busch-Jensen, der er lektor og PhD på Institut for mennesker og teknologi (IMT). Han ser både positive og negative elementer ved Burn Out Index.“Det er primært til gavn for andre end dem der tager testen. Det er jo psykologiske spørgsmål og indenfor psykologien er det god tradition, at man får feedback, for man bliver ikke klogere, hvis ikke der bliver fulgt op på svaret. Det kan give yderligere belastning at få en lav score i undersøgelsen uden at nogen følger op på en,” siger han. Men det til trods, så er undersøgelsen spændende:
“Det er fint at tage temperaturen på brancher, også i forhold til corona-krisen. Men det efterlader også mange spørgsmål,” siger han.
Han forklarer, at IT-branchen fungerer meget anderledes end f.eks. industrielt produktionsarbejde.
“Psykisk arbejdsmiljø er ikke én størrelse. Forskellige former for arbejde byder på forskellige risici og belastningsformer. Der er stor forskel på af få depression eller en rygskade, men begge kan være arbejdsrelaterede. IT-branchen er vokset frem i en tid, hvor der blev rejst stærk kritik af bureaukratiske strukturer og klassiske industrielle organiseringsformer. Man ville væk fra 8-16-jobs, træge monotone rutiner og faste strukturer og IT-branchen betragter sig som frontløber i dette opgør. Derfor har fokus været på nye og andre måder at arbejde på, kommunikere på og være organiseret på. Mere flydende strukturer i forhold til arbejdstid, faggrænser, forventninger, opgaver og forudsigelighed end f.eks. slagteriarbejdere. Der er mindre regulering og i stedet fokus på fleksibilitet og medarbejdere, der forventes at være meget selvkørende og dedikerede til arbejdet,” siger han.
Peter Busch-Jensen påpeger, at der kan ligge en vis beskyttelse af medarbejderen i de regler, rutiner og strukturer, som man i IT-sektoren har haft travlt med at tage afstand fra.
“Ofte forbinder vi manglende arbejdsglæde med det monotone arbejde; for lidt indflydelse, for få mulighed for læring og kreativitet. Det er den klassiske idé om industriarbejdets degraderende dimensioner. Men undersøgelsen viser netop, at denne forståelse er utilstrækkelig. Burn Out Index viser, at respondenterne på een gang føler sig mindre disconnected, men samtidig mere udmattede. Kort sagt: Medarbejderne lader til at mistrives jo mere de identificerer sig meget med deres arbejde,” siger Peter Busch-Jensen og fortsætter:
“Det er et interessant resultat. Det antyder at for meget dedikation, fleksibilitet og medbestemmelse, også kan give problemer og nye belastningsformer. Måske fordi der netop mangler klare beskrivelser af, hvad der forventes af én, og regler, rutiner og strukturer omkring grænser mellem arbejde og fritid.”
Behov for strukturelle løsninger
RUC-lektoren peger på, at hvor man tidligere har forsøgt at løse problemer med psykisk arbejdsmiljø strukturelt og organisatorisk, så har man de senere årtier fokuseret meget på individuelle løsninger:“Man tænker, at problemet ofte handler om ‘mindset’ og ‘indstilling’. At det er kognitivt eller emotionelt og derfor skal løses ved, at medarbejderne lærer at arbejde med deres tankemønstre og følelser. Det er et meget psykologisk syn på arbejdsvilkårs betydning, men ofte også et meget naivt syn. De fleste problemer har også med mere strukturelle forhold at gøre: arbejdets konkrete tidslige, opgavemæssige og fysiske rammer. Men det er svært at tematisere, ikke mindst indenfor IT-branchen, og måske er dét en del af problemet.”
Peter Busch-Jensen mener, at IT-branchen måske kan komme nogle af problemerne med udbrændthed til livs, hvis de kiggede mere åbent på erfaringerne fra ‘det gamle’ arbejdsmarked.
“Man behøver måske ikke opfinde en helt ny rumraket. I den her sektor er der bestemt ofte brug for stor fleksibilitet og projektarbejde, men nogle af de ting, man har set negativt på som værende rutineprægedee eller bureaukratiske, kan måske være gavnlige at eksperimentere med. Det kan f.eks. være at man har en “gå hjem”-politik, at kontoret lukker klokken 18 eller at der ikke sendes mails efter klokken 19. Vi skal gøre noget ved den kultur, hvor det er smart at have travlt og arbejde 24/7. Det vigtigste er at erkende problemet og ikke være angst for at bruge værktøjer, som er brugt tidligere.”
Han konkluderer:
“Vi troede, at fleksibliteten var løsningen på alle problemer, men den medfører tydeligvis nye problemer og andre former for udsathed”.