"Meningen med abejdet forsvinder, når man ikke bruger størstedelen af tiden på sin kerneydelse," siger filosof og foredragsholder Anders Fogh Jensen. PR-foto
Coronaperioden bragte os på få måneder en global smittetrussel samt en verdensomspændende beskæftigelsesmæssig, ledelsesmæssig og økonomisk krise. En stor del af verdens borgere blev sendt hjem i tvungen isolation og i bedste fald i hjemmearbejde. Vi blev alle uden særligt varsel kastet ud i en overlevelseskamp, vi aldrig havde været i.
Hvordan klarede vi det så – som samfund, som arbejdstagere og som individer? For mange gav et tabt forår og en ødelagt sommer store ar på økonomi og sjæl. Men for andre blev det en periode, hvor vi oplevede en genskabt fællesskabsfølelse, nyvundne arbejdsformer og en klimamæssig vækkelse. Hvad er den dybereliggende lære af krisen?
- Coronakrisen viste, at vi som borgere i Danmark er overraskende lydige. Vi var gode og hurtige til at indpasse os under den nye situation. Og vi stod i de første uger nærmest ret og accepterede, at regeringen bestemte, siger filosof og forfatter Anders Fogh Jensen.
Læs også: Man bliver idiot af at være hjemme i så lang tid
Forfatteren til bogen ’Pseudoarbejde’ mener, at staten har ”godt fat i os”, blandt andet fordi vi tror på vores demokratiske system og på vores velfærdsmodel. Og den tro og tillid blev styrket under coronakrisen.
- Det var effektivt, hvad der blev gjort, hvilket tyder på, at der ligger en god opdragelse nedenunder. Danskerne har en slags disciplinering i sig, vi kommer til tiden, og vi forstår et regelsæt, siger Anders Fogh Jensen.
Frontpersonalet kom i front
Psykolog og ekspert i forandringsledelse Helen Eriksen mener også, at borgerne i Danmark reagerede med solidaritet og lydighed, mens andre demokratiske lande blev handlingslammede eller afstod fra at reagere, da coronasmitten ramte:
- Vi skulle først lige synke truslen, og frygten var fremherskende. Derefter blev vi meget hurtigt løsningsorienterede. Og både politikere, arbejdsgivere, institutioner, medarbejdere samt individuelle borgere fandt sammen i et historisk fællesskab om at beskytte de svageste mod smitten, siger Helen Eriksen.
Psykolog og foredragsholder Helen Eriksen mener, at "HK'erne trak et vildt læs" under coronakrisen. Privatfoto
Psykologen noterer sig, at ledelsen turde give frontpersonalet lov til at tage initiativer, så vi som samfund og arbejdsplads kunne finde hurtige løsninger under krisen. Personalet fik rum og plads af lederne, og det var en stor succes, som også skabte arbejdsglæde, større effektivitet og gennemsigtighed i processerne, mener Helen Eriksen:
- Vi så under coronaen, at mange forskellige faglige grupper elskede at blive brugt. Og de var glade for de nye samarbejder, der opstod for at få løst opgaver i en krisetid. De tværgående samarbejder mellem faglige grupper var en kæmpe gevinst, som vi bør satse på i fremtiden. De ansatte har vist, at det virker, og de skal nu insistere på at gå videre ad samme faglige vej og holde fast i de metoder, der virker, siger Helen Eriksen.
Kerneopgaven kom i centrum
Anders Fogh Jensen var ked af, at det sjove blev taget væk under nedlukningen. Men selv om han personligt savnede fodbold, og er trist over at håndtrykket er forsvundet for en tid, så kommer det tilbage. Men han er glad for, at vi ikke mistede tilliden, at vi ikke blev mistænksomme, og at vi arbejdede solidt sammen på tværs.
- Lederne viste, at de havde tillid til medarbejderne, som til gengæld med brug af kreativitet og faglighed fik arbejdet gjort midt i en speciel situation. Kerneopgaven kom i centrum under coronakrisen. Og den blev løst, siger Anders Fogh Jensen.
Læs også: Hjemmearbejde er god ro og nye løsninger
Han mener, at vi skal tage den læring med os fra coronatiden, at vi ikke konstant skal overvåges og kontrolleres af en chef. I stedet bør arbejdet være defineret ved de funktioner, man skal nå at udføre – og ikke ved, at man bliver tildelt et vist antal ugentlige timer med indlagte forstyrrelser.
- Meningen med arbejdet forsvinder, når man ikke bruger størstedelen af tiden på sin kerneydelse. Perioden med coronanedlukning har for mange været en oplevelse af, at arbejdsglæde, kreativitet og effektivitet ryger i vejret, når medarbejderen kan koncentrere sig om sin opgave, siger Anders Fogh Jensen.
”HK’erne skal rette ryggen”
Ifølge Helen Eriksen er der en god grund til, at stress har været en mangelvare hos lønmodtagerne i coronatiden, selv om mange har haft travlt. For stress opstår mest af alt hos ansatte på grund af afmagt over for ledelsesbeslutninger eller manglende mening med opgaverne. Og meningen med jobbet vendte tilbage under coronanedlukningen.
- Dem, som fik lov til at bruge deres faglighed, ved, hvad metoden var under coronakrisen. Så vi skal huske at lade frontpersonalet bestemme meget mere i det daglige. Når man lægger mere ud til frontpersonalet, opstår der også mere sammenhæng og mening. Det var faktisk vildt, så godt det hele hang sammen, siger Helen Eriksen.
Læs også: Korpsånden bringer os igennem
Hun mener, at det er blevet meget tydeligt under krisen, at HK’erne trækker et ”vildt læs” sammen med fx lærere, socialpædagoger og sygeplejersker. Derfor vil psykologen have arbejdsgivere og politikere til at huske, at når disse frontarbejdere sendes hjem, så skal de behandles med lige så stor respekt som dem på ledelsesgangene, der får gyldne håndtryk.
- For hvem er krumtappen på en arbejdsplads egentlig? Og hvorfor fjernes HK’erne frem for andre, når de ofte er dem, der kender mønstre og opgaver bedst? Jeg håber på mere respekt og nytænkning, så vi fordeler arbejdet bedre. For alle er lige vigtige. Faggrupper som HK’erne, lærerne og pædagogerne skal rette ryggen og være stolte, siger Helen Eriksen.
”Vi savnede ikke HR-folkene”
Der er også ros til HK’erne og de andre faggrupper med fokus på kerneydelsen fra Anders Fogh Jensen. Han mener, at vi efter corona skal holde fast i, at det ikke skal være helt, som det plejer at være på arbejdsmarkedet.
- Vi skal have politikere, arbejdsgivere og fagforbund til at lytte til utilfredsheden, der melder sig blandt medarbejdere, som er frustrerede over, at deres faglighed ikke kommer i spil – og gøre noget ved problemet. For vi skal selvfølgelig have gang i hjulene og økonomien, men det kan vi også få ved hjælp af de arbejdsmetoder, vi nu har genskabt, siger filosoffen.
Anders Fogh Jensen kalder på en mere åben tilgang og velvilje fra arbejdsgivere og fagforbund efter krisen. For ifølge ham vil det være ”virkelig ærgerligt”, hvis åbningen for ændringer ikke udnyttes. Og det kræver også en stat, der er klar til at gribe ind. Og den stat så filosoffen under coronakrisen.
- Vi savnede ikke HR-folkene eller konsulenterne så meget i coronaperioden. I stedet viste frontpersonalet i form af sygeplejersker, socialpædagoger og HK’ere, hvorfor de er uundværlige i samfundet. Vi skal ikke igen tilbage til, at administrationen skubbes ud for at spare, hvorefter der kommer dyre djøf-medlemmer ind. For så presses kerneydelsen igen, siger Anders Fogh Jensen.
”Vi var tæt på at dø af excel”
Helen Eriksen opfatter ligefrem den udfordrende periode under coronakrisen som en ”bevidsthedsrevolution i Danmark”, hvor faglighed og samskabende projekter fik et tiltrængt comeback, mens det ”styrkede alt det gode ved arbejdspladsen”. Og eksperten i forandringsledelse bemærker, at de nye værktøjer blev brugt for at blive bedre – ikke for at spare.
Læs også:Kritiske funktioner: Det er en vild tid at være del af
- Eksperimentet har vist, at vi skal have færre spin-folk og konsulenter, mens der er behov for flere frontmedarbejdere. Og ledelsens fornemste opgave er fremover at tage medarbejdernes feedback og faglighed alvorligt. Dem, der lader deres arbejde styre af excel-ark, skal nok finde sig et andet arbejde. For vi har været tæt på at dø af excel. Men vi genopstod!, siger Helen Eriksen.
”Vores knappeste ressource er tid”
Både Helen Eriksen og Anders Fogh Jensen har set os alle som ufrivillige deltagere i et eksperiment, hvor direkte og levende forskning udspillede sig for øjnene af os.
Der viste sig nogle arbejdsmæssige fordele ved blandt andet hjemmearbejdet under pandemien. Mens mange opdagede, hvor meget de savnede arbejdskontakten med kollegerne og den sociale omgangstone, fandt de fleste også ud af, hvor meget de satte pris på fred og ro. De manglende forstyrrelser på arbejdspladsen gav ifølge både filosoffen og psykologen større mulighed for fordybelse.
Læs også:Sabine indretter arbejdsdagen efter børnenes behov
Og mens vi fandt nye måder at bruge fagligheden på, fik mange ifølge Anders Fogh Jensen smag for kerneopgaven - og for at vinde tid og værne om den. Det er en af de vigtigste værdier at fokusere på efter corona, mener han.
- Det er kun sundt at gå ned i tempo. Det skal vi tage med os efter coronakrisen. Vi er på tidens arbejdsmarked i jævnlig forbindelse med mange flere personer, end vi egentlig er i stand til. Vi møder eller kommunikerer med flere personer på en normal arbejdsuge, end min oldefar mødte på et liv. Og vi glemmer, at vores knappeste ressource er tid. I coronanedlukningen prøvede vi at have mere tid – og alligevel kunne løse alle opgaver – og det har vi haft godt af som mennesker, siger Anders Fogh Jensen.