Seniorrådgiver Maria Eisner Pelch, mener, at kunstig intelligens kommer til at forandre HK'ernes job radikalt. Foto: Jeppe Carlsen
Kunstig intelligens har i dag stor indvirkning på vores hverdag. Når vi streamer tv eller hører musik, køber ind på nettet, tæller skridt og tracker løberuter og finder vej via kortet på vores mobiltelefon, for bare at nævne en brøkdel af de løsninger, der findes. Men også vores arbejdsliv vil fremover blive forandret - hvis det altså ikke allerede er blevet det.
Tal fra det anerkendte konsulenthus McKinsey & Company viser, at 40 % af danskernes nuværende arbejdstid kan automatiseres - med de forskellige digitale løsninger, der allerede findes i dag.
- Der sker rigtig meget inden for kunstig intelligens i de her år både samfundsmæssigt, privat, men i særdeleshed også arbejdsmæssigt, hvor vi står over for den måske mest gennemgribende forandring siden elektrificeringen, siger Maria Eisner Pelch, der er seniorrådgiver i konsulentvirksomheden DareDisrupt, der er specialiseret i nye teknologier.
Særligt for HK’ere vil kunstig intelligens få betydning for arbejdslivet og ændre arbejdsgange og arbejdsopgaver. Det er nemlig dem, der oftest kommer tættest på de kunstige intelligens-løsninger ude i virksomhederne.
Selv om det er ledelsen, der tager beslutningen om at gøre brug af teknologien, er det jo ikke dem, der skal arbejde med den kunstige intelligens til daglig. Derfor er det også vigtigt, at HK’erne har en indsigt i og forståelse for de mekanismer, der ligger bag teknologien. Det giver mulighed for at identificere nye potentielle anvendelser, der kan være med til at forbedre daglige arbejdsgange, siger Maria Pelch.
Kunstig intelligens er en bred betegnelse, der dækker over en lang række forskellige anvendelsesmuligheder. Teknologien er grundlæggende en formel eller algoritme, der bruger computerkraft til at analysere store mængder data for at kunne generere et output. Med teknologien bygger man systemer, der kan overskue meget større mængder data, end vi mennesker er i stand til, og derved kan man opdage nye muligheder og mønstre.
- Vi kan altså få indsigter, som vi normalt ikke har adgang til, og det kan være med til at rykke på, hvilken type opgaver en medarbejder kan løbe med, siger Maria Eisner Pelch.
Som eksempel nævner Maria Eisner Pelch din mailkontos spamfilter. Med de første løsninger skulle man selv markere en mailafsender som spam, men ved hjælp af algoritmer, der kan genkende sammenhænge af ord, fx hvis ordet gratis bliver brugt flere gange i samme mail, eller at der er usædvanligt mange stavefejl, så bliver mailene i dag automatisk sorteret fra.
Et andet eksempel er såkaldt RPA (robotic process automation), der kan overføre oplysninger fra et system til et andet, så man eksempelvis slipper for at indtaste de samme oplysninger flere gange.
- For HK’eres vedkommende vil kunstig intelligens derfor kunne frigive tid fra de rutineprægede og repetitive opgaver, som de færreste alligevel gider. Der er ikke mange, der synes, det er sjovt at sortere spammails eller copy-paste en hel dag. I stedet vil man få mere tid til de sværere og mere komplekse opgaver, siger hun.
Maria Eisner Pelch skubber også til forestillingen om, at kunstig intelligens kommer til at stjæle en masse jobs.
- De glemmer, at det også kommer til at skabe en masse arbejdspladser, fordi kunstig intelligens samtidig skaber ny indsigt, som kan bruges til at skabe nye forretningsområder. Se bare på Netflix, der ud fra den algoritme, der personliggør indholdet for brugeren, samtidig har indsamlet data, om blandt andet hvilke genrer og skuespillere, folk kan lide, hvornår de typisk falder fra osv. og på den baggrund har skabt hit-serier som fx House of Cards, konkluderer hun og afrunder:
- Så der er ikke noget at være bange for. Man skal bare bruge lidt kræfter på at sætte sig ind i -teknologien.
Kernekompetencen teknologiforståelse er en af 8 kompetencer, der fremtidssikrer dig.
Læs mere på hk.dk/fremtidensarbejdsliv
Fire typer kunstig intelligens
Forlængelse. Kunstig intelligens kan hjælpe os med at se mønstre i data, som vi ikke har mulighed for at se på egen hånd. Fx har det danske firma Corti udviklet en kunstig intelligens, som kan se sammenhænge hos mennesker, som ringer 112. Ved at lytte efter tempo, febrilskhed, åndedræt og ord, kan den genkende et hjertestop med stor sikkerhed og derved hurtigt guide medarbejderne til den rigtige behandling. Region Hovedstadens 112-telefon bruger denne teknologi.
Personificering. Kunstig intelligens kan bruges til at personliggøre oplevelser, så de passer til den enkeltes præferencer. De fleste af os ved, at selv om to personer søger på præcis det samme på Google, vil der dukke forskellige resultater op. Det er, fordi søgemaskinen ved hjælp af algoritmer og data om din tidligere færden, geografiske placering osv. forsøger at give dig det mest relevante resultat. Også sociale medier, musik- og videotjenester og webshops, for bare at nævne nogle, bruger kunstig intelligens til at fremhæve de mest relevante produkter for netop dig.
Autonome løsninger dækker over systemer, der selv kan opfatte ting, og dermed teknologier, som selv kan begive sig rundt i verden, fx selvkørende biler eller robotstøvsugere. Det er den del af feltet, hvor udviklingen rent teknologisk har taget fart, men hvor der fortsat afventes regulering i forhold til, hvordan løsningerne skal anvendes. Med den form for teknologi er der ikke længere kun tale om støtteværktøjer, men derimod en teknologi, der selv kan træffe beslutninger, og som derfor stiller krav til dataetik. I dag ses dog flere og flere af den type løsninger, fx fik de i starten af 2020 den første selvkørende bus i Aalborg.