Mostphotos

En whistleblowerordning kan være god for nogle, mener Karin Reuss Iversen. Men en sådan mulighed for at indberette ulovligheder anonymt ville næppe have hjulpet hende i den situation, som hun endte i hos Forvaret. Illustration: Mostphotos

Stå frem, hvis du oplever regelbrud. Tingene skal foregå på en ordentlig måde. Sådan lyder budskabet fra Karin Reuss Iversen på trods af, at hun selv har betalt en høj pris for at påpege, hvad hun opfatter som helt og aldeles ulovlig omgang med offentlige midler i Special- operationskommandoen (SOKOM) i Aalborg. Det kostede hende jobbet efter mere end 17 år hos Forsvaret. 

- Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor det var mig, der røg ud. Bilagsfusk er ikke underlagt tavshedspligt - tværtimod er det min pligt at råbe op. Jeg fortryder ikke, at jeg stod frem, for jeg ved, at jeg har gjort det rigtige. Men det er noget af det hårdeste, jeg har oplevet, siger hun.

Chefen godkendte egne bilag

Efter mange år i Forsvaret bl.a. på Flådestation Frederikshavn og Sergentskolen fik Karin Reuss Iversen nyt job som controller i SOKOM, hvor opgaven var at sørge for, at fakturaer og bilag blev attesteret og godkendt korrekt. Der gik ikke mange dage, før hun stødte på det første opsigtsvækkende bilag vedrørende en parkeringsudgift i Københavns Lufthavn, hvor hun kunne se, at beløbet var trukket på stabschefens eget firmakort. 

Læs også: En nødvendig nødbremse når tilliden svigter

- Jeg spurgte mine kolleger, om det kunne være rigtigt, at bilaget skulle godkendes af stabschefen selv. Praksis er, at man ikke må godkende sine egne bilag. Det virkede underligt. Men de sagde, at alle bilag skulle ind til ham, og jeg fik strikse ordrer om, at det stiller man ikke spørgsmålstegn ved, fortæller Karin Reuss Iversen.

Der kom flere af den slags bilag, og som det retskafne menneske hun er, kunne hun ikke blive ved med ulovlighederne. Hun spurgte stabschefen, om det kunne være rigtigt, at det er ham selv og ikke en stedfortræder, der skulle godkende udgiften. Det resulterede i, at hun blev indkaldt til to tjenstlige samtaler hos chefen og den budgetansvarlige, hvor hun fik besked på at makke ret og gøre, som der blev sagt.

Chokeret og rystet

Kort tid efter blev hun presset til at tage imod en aftale om fratrædelse. Chefen ville have hende fyret med fem dages varsel, men efter forhandling med HK blev det en fritstilling i fem måneder med løn. Tre måneders ansættelse i jobbet endte med, at hun blev stemplet som uduelig og et problem.

- Min personalesag, som jeg fik ved en aktindsigt, var hård læsning, for her stod direkte usandheder om min ansættelse. Jeg blev både chokeret og rystet over lige pludselig at blive sparket ud på den måde, når jeg altid har passet mit job og kun fået gode udtalelser for min indsats, og jeg har været udsendt, siger Karin Reuss Iversen.

Læs også: Statsansatte får en kanal til at indberette ulovlig adfærd

Hun kontaktede netavisen OLFI, der skrev om sagen og fik aktindsigt i kontoudtog vedrørende stabschefens betalingskort to år tilbage. Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR) udarbejdede en revisionsrapport, som blev overdraget til Forsvarsministeriets Auditørkorps til efterforskning. Men pludselig blev sigtelsen frafaldet, fordi der tilsyneladende ikke var nok beviser.

En whistleblowerordning ville næppe have hjulpet

I dag har Forvaret fået indført en whistleblowerordning. Karin Reuss Iversen tvivler på, at en sådan mulighed for at indberette ulovligheder anonymt ville have hjulpet hende. Hun var den eneste, der sad med fakturaer, så chefen ville til enhver tid kunne finde ud af hvem, som stod bag. En whistleblowerordning bør være en ekstern og uvildig enhed, mener hun. Det skal ikke være myndigheden, der undersøger sig selv.

Læs også: Whistleblowere risikerer fortsat repressalier

- Det er absolut ikke nogen god idé, at det er nogen internt i forsvaret, der efterforsker interne sager i forsvaret. Jeg kunne godt have tænkt mig at have haft en kontaktperson internt i Forsvaret, som havde bakket mig op. Der skal i hvert fald være rygdækning til medarbejderne, så de ikke står alene, siger hun.

Karin Reuss Iversen er stadig skuffet over forløbet, men er videre i et andet job i en privat virksomhed.

Whistleblowere er velmenende mennesker

Statsansatte whistleblowere er velmenende mennesker, der føler, at det er deres pligt over for samfundet at melde om uregelmæssigheder på deres arbejdsplads. Når offentligt ansatte indberetter om uetisk adfærd, er det ikke motiveret af personlig utilfredshed. Det viser et nyt studie udført af forskere fra University of Nottingham, University College London og lektor Kim Sass Mikkelsen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet. Selv i meget gennemsigtige, demokratiske samfund er den statslige forvaltning afhængig af systemer, ombudsmænd, revisioner eller særlige undersøgere for at holde øje med ulovlige handlinger i offentlige institutioner. Og et stærkt våben har i de senere år vist sig at være whistleblowere, som anonymt melder om mistænkelig adfærd.