Alle statslige arbejdspladser med flere end 50 ansatte skal have oprettet en whistleblowerordning senest 1. november 2020. Foto: Mostphotos
Flere medarbejdere i staten får nu adgang til at blæse i fløjten og indberette mistanke om kritisable eller direkte kriminelle forhold på deres arbejdsplads. Ministerier, departementer og myndigheder med 50 eller flere ansatte skal nemlig have indført whistleblowerordninger senest 1. november 2020.
Den offentlige forvaltning skal være baseret på åbenhed, gennemsigtighed og tillid, lyder begrundelsen fra regeringen. En indberetning kan ske anonymt, hvor ingen ved, hvem der står bag. Og den kan ske fortroligt. Her får den person, der modtager indberetningen, oplysninger om afsenderen, som dog ikke må videregives til andre. Anonymitet er en vigtig forudsætning for, at medarbejderne vil bruge whistleblowerordninger, mener ph.d. og partner hos Kammeradvokaten Jens Teilberg Søndergaard.
- Det er vigtigt, at en indberetning kan ske anonymt og ikke kun fortroligt. Godt nok er medarbejdere beskyttet af de almindelige ansættelsesretlige principper, hvor det vil være usagligt, hvis de oplever repressalier som fx en fyring, fordi de har brugt en whistleblowerordning. Men repressalier kan også bestå i, at man bliver forbigået og ikke længere får de spændende opgaver, hvilket kan være svært at føre en retssag på. Så mange vil føle sig mere trygge ved, at ingen ved, hvem der indgav indberetningen, siger han.
Partner hos Kammeradvokaten, Jens Teilberg Søndergaard, ser anonymitet som en vigtig forudsætning for en whistleblowerordning. Foto: GLL Visual
Justitsministeriet vil lave en fælles vejledning til, hvordan de statslige whistleblowerordninger etableres. Jens Teilberg Søndergaard forventer, at vejledningen vil tage udgangspunkt i EU’s nye whistleblowerdirektiv, som skal være gennemført senest december 2020. Han forventer dog, at vejledningen også vil lægge op til anonymitet, hvilket ikke er et krav efter direktivet.
Alle statsansatte skal have en ordning
Whistleblowerordninger på alle større statslige arbejdspladser er et skridt i den rigtige retning. Men det bør dog være obligatorisk på alle statslige arbejdspladser, mener Peter Raben, næstformand i HK Stat.
- Alle statsansatte skal have mulighed for at kunne indberette kritisable forhold. En god dialog mellem medarbejdere og ledelse ville altid være det bedste. Men på nogle statslige arbejdspladser er der ikke helt det gode samarbejdsklima og den tillid til hinanden, der burde være, siger han.
Læs også: Medarbejder: Det er min pligt at råbe op
Myndigheder i staten med under 50 medarbejdere kan selv vælge, om de vil oprette en whistleblowerordning. På små arbejdspladser kan det imidlertid være svært at påpege fx bedrageri, uden at det hurtigt vil skabe en dårlig stemning og føre til, at man gætter sig frem og med stor sandsynlighed kan indkredse, hvem der står bag anmeldelsen. Den bedste løsning vil derfor ifølge Peter Raben være, at indberetninger sker til en ekstern og uvildig enhed – fx Folketingets Ombudsmand eller Rigsrevisionen – som så tager sig af sagen. Det er dog ikke den model, som regeringen lægger op til.
Uvildigt og grundigt nok
Indberetning om fejl og forsømmelser skal ske internt til en særlig digital whistleblowerplatform i den enkelte institution. Et af argumenterne er, at det i mange tilfælde kræver lokalkendskab at tage sig af en indberetning. Det kan i langt de fleste tilfælde godt ske uvildigt og grundigt nok internt, mener Jens Teilberg Søndergaard.
- Ja, men man skal virkelig tænke sig godt om, når man laver disse whistleblowerordninger, så de ansatte har tillid til dem. Hvis den enhed, der modtager indberetningerne, placeres tilpas langt væk fra og altså ikke lige inde ved siden af chefen, kan det godt lade sig gøre at lave en ordning, hvor folk er trygge ved, hvordan indberetningen behandles, forklarer han.
I clinch med ledelse og kolleger
Hvis man som medarbejder fornemmer, at noget ikke er helt efter bogen, kan ens tillidsrepræsentant starte med at tage sagen op i samarbejdsudvalget. Men det kræver et godt tillidsforhold mellem ledelse og medarbejdere, mener Peter Raben.
Læs også: Whistleblowere risikerer fortsat repressalier
- Det kan være svært, for man risikerer at komme i clinch med ledelsen og i nogle tilfælde andre kolleger. Og man kan godt frygte, at dem, som kritikken rettes mod i fx ledelsen, nogle gange går efter budbringeren og ikke budskabet, fremhæver han.
Næstformand i HK Stat, Peter Raben, mener, at whistleblowerordningen kan blive en nødvendig nødbremse. Foto: Mikkel Østergaard
En vigtig opgave for samarbejdsudvalget er at medvirke til, at whistleblowerordningen føres ud i praksis, så de ansatte kan føle sig trygge ved den. Samarbejdsudvalget kan aftale nogle retningslinjer for, hvordan ordningen helt præcis skal fungere.
- Ledelse og medarbejdere skal tage en snak om, hvordan man kan bruge whistleblowerordningen og i virkeligheden helst undgå at bruge den. For hvis der bliver opbygget den tillid, der skal være, behøver man måske ikke bruge den. Det er jo en nødbremse - en sidste mulighed, hvis alt andet svigter, siger Peter Raben.