Medlemmernes forslag til OK21-krav er nu blevet behandlet af HK Stats sektorbestyrelse.
HK Stats sektorbestyrelse behandlede i august hele 63 forskellige krav til fornyelse af fællesoverenskomsten. Hovedparten af kravene, som bygger på meldinger fra fagforeningens medlemmer, blev godkendt. Det vil sige, at de ryger videre i det store udskilningsløb frem mod selve forhandlingerne til vinter.
Første udskilning sker, når HK Stat skal koordinere sine krav med de andre fagforeninger i OAO-Stat. Fællesoverenskomsten gælder både HK’ere, 3F’ere, fængselsbetjente, smede, blikkenslagere, soldater og andre.
Mange af de krav, medlemmerne satte højest i forårets kravindsamling, kom med på bestyrelsens liste.
Læs også: Sammen om OK21: Frit valg på alle hylder, tak
Usikre udsigter op til forhandlingerne
Coronakrisen i Danmark satte sit præg på bestyrelsens behandling og prioritering af de mange ønsker fra medlemmerne. Det bliver svært at hente guld ved forhandlingsbordene, varslede formand Rita Bundgaard.
- Vi står formodentlig i en lidt trængt økonomisk situation. Det skal ikke forstås sådan, at vi går ud og renoncerer på alle krav. Og det kan også have en signalværdi at stille et krav igen, sagde Rita Bundgaard.
Her henviste hun til en række krav, som HK Stat har stillet både 2 og 3 gange tidligere – uden at komme igennem over for arbejdsgiverne.
Hun forudså, at de statsansatte kommer til at møde op til forhandlingerne om OK21 til vinter med en gæld. Det hænger sammen med, at lønnen stiger langsommere på det private arbejdsmarked, end det blev forudsat, da OK18 blev indgået. Og i den situation betyder reguleringsordningen, at de statsansatte skal tilbagebetale det ’forspring’, de har opnået med de aftalte lønstigninger.
Først når opgørelsen for lønudviklingen på det private område i 3. kvartal 2020 kommer fra Danmarks Statistik, vil det stå klart, om reguleringsordningen går i minus. Det vil være et kedeligt udgangspunkt for forhandlingerne.
Men samtidig vil et minus afspejle, at de statsansatte faktisk har haft en bedre lønudvikling end lønmodtagerne på de private arbejdspladser på det seneste. Over tid sikrer reguleringen en parallel udvikling af lønnen i staten og på det private område. HK Stat stiller da også krav ved OK21 om at bevare ordningen i den fremtidige overenskomst.
Mere i løn og frit valg
Bestyrelsen besluttede at kræve generelle lønstigninger – altså mere i løn til alle. Også det klare krav fra medlemmerne om at få gang i en fritvalgsordning blev vedtaget. Det samme gjorde et krav om HK’eres ret til en lønforventningssamtale før lokale lønforhandlinger. Det krav har HK Stat stillet ved de seneste tre overenskomstfornyelser. Bestyrelsen drøftede også muligheden af at kræve en lønopfølgningssamtale for dem, der ikke har fået et tillæg. Kravet kom dog ikke med videre.
Listen indeholder også krav om en række tiltag, der skal medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet. Fx kræver HK Stat et mere forpligtende samarbejde i samarbejdsudvalget om forebyggelse af stress, vold og krænkende handlinger. Tre ud af fire medlemmer opfatter arbejdsmiljø som et af overenskomstfornyelsens vigtigste temaer.
Ikke råd til at afskaffe minipensionen nu
Blandt de krav, bestyrelsen valgte ikke at gå videre med, var en afskaffelse af minipensionen. Det vil sige pensionsbidraget på kun 11,19 procent for dem, der ikke er fyldt 25 år og har mindst 4 års anciennitet i det offentlige bag sig. Det normale pensionsbidrag er på 15 procent.
Der var stor forståelse for kravet, og bestyrelsen deler medlemmernes ønske om et opgør med minipensionen – men valgte ikke at fremsætte kravet, fordi det vil koste for meget af en forventet samlet ramme.
Samtidig konstaterede bestyrelsen, at opbygningen af en fritvalgsordning vil betyde, at medlemmerne med tiden selv vil kunne vælge at skrue op for pensionsbidraget eller bruge pengene til at vælge fx frihed.
Af samme årsager forkastede bestyrelsen at kræve fri med løn på de såkaldte kutymemæssige fridage 24.12., 31.12. og 5. juni. Nogle medlemmer har fået opsagt disse dage, mens andre fortsat har fri med løn fx juleaftensdag.
Bestyrelsen var enig om, at kravet er vigtigt, men at det ikke er tiden til at prioritere kravet i denne omgang. En fridag koster 0,4 procent af lønsummen, så 3 ekstra ville formentlig æde 1,2 procent af en kommende overenskomstramme. Uanset, at nogle af medlemmerne allerede har de kutymemæssige fridage.
Seniordage som mulighed eller rettighed
Et forslag om at kræve mindst 2 seniordage som en ret til alle og mulighed for yderligere 10 seniordage om året til alle, der er fyldt 60 år, kunne bestyrelsen ikke prioritere. Med den nuværende overenskomst kan arbejdsgiveren bevilge op til 1 seniordag pr. måned til medarbejdere, der er fyldt 62 år.
Et ønske fra nogle medlemmer om at indføre omsorgsdage til alle – og ikke kun til børnefamilier som nu – nød ikke fremme. Hver omsorgsdage ville formentlig koste det samme som en fridag – nemlig 0,4 procent af lønsummen pr dag. Den udgift skønnede bestyrelsen ikke, at en kommende overenskomstløsning vil give plads til.
Et forslag om at ændre rammeaftalen om nye lønsystemer, så der ikke længere forhandles engangsvederlag ved de årlige lønforhandlinger, blev forkastet. Ifølge forslaget skulle det fortsat være muligt at forhandle engangsvederlag, men kun ved en særskilt forhandling sidst på året og udelukkende som honorering af særlig indsats det pågældende år. Et flertal i bestyrelsen var imod på den måde at opdele forhandlingerne.