Seksuel chikane: Grib ind hvis du ser eller hører noget

Illustration: Morten Voigt

Et ud af 10 medlemmer af HK Privat har inden for de seneste to år været vidne til, at en kollega - en eller flere gange - er kommet med upassende seksuelle bemærkninger eller hentydninger over for en anden kollega. Det viser en undersøgelse blandt 1.300 medlemmer, som analysebureauet Epinion har lavet for HK Privat.
De kolleger, vidnerne, skal på banen.

- Det er helt afgørende, hvis vi skal bekæmpe seksuel chikane, fastslår næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen, der som tidligere faglig konsulent i HK, 3F samt Kost og Ernæringsforbundet har været i kontakt med adskillige medlemmer, som har været udsat for seksuel chikane.

- Det er min erfaring med de sager, jeg har været med til at føre, at et offer for seksuel chikane ofte har sindssygt svært ved at reagere og sige fra i det øjeblik, det sker. Inde i hovedet opstår der en masse tvivl om, hvorvidt det nu også var så alvorligt, om man selv lagde lidt op til det og frygt for, hvilke konsekvenser det, får, hvis man siger noget, fortæller Anja C. Jensen.

- Derfor har man altså virkelig brug for stærke kolleger, der bemærker og reagerer på ting, der enkeltstående måske ikke virker voldsomme, men som kan være en del af noget større. Lad være med at trække på skulderen og automatisk antage, at det ikke er alvorligt. For den synlige ”uskyldige” ting kan ofte være tegn på, at der sker værre ting usynligt. Vi ved, at vores medlemmer generelt er meget optaget af deres kollegers trivsel. Derfor skal vi også med chikane alle være med til at bryde tabuet og sige fra - også på andres vegne.

Læs også: Ofrene frygter konsekvenserne, hvis de siger noget

At det er vigtigt, at vidner reagerer, er Lene Sheila Gjørup, der er erhvervspsykologisk konsulent, supervisor og terapeut i CopenPsyk, helt enig i. Fra hendes samtaler med ofre for chikane kan hun se, at de inddrager kolleger på vidt forskellig måde.

- Nogle har desværre slet ikke lyst til at involvere deres kolleger, fordi det er så skamfuldt. Andre har været ganske åbne om det, men har måske ikke oplevet den opbakning, som de egentlig havde forventet fra deres kolleger, siger Lene Sheila Gjørup, der oplever, at det meget ofte er så stor en belastning, at vedkommende ender med at stoppe i virksomheden.

- Ofte føler de sig isoleret og ekskluderet, og til sidst ender de med at melde sig syge.

Kæmpe ligestillingsproblem
Bekæmpelse af seksuel chikane kræver et kæmpe opgør, mener Anja C. Jensen. Det gælder vidner, det gælder lovgivning, det gælder arbejdsgivere - ja, det gælder hele samfundet.

- Jeg bliver simpelthen så vred og forarget over, at vi i 2020 skal blive ved med at se en kultur, hvor nogle mener, at det er ok at agere seksuelt krænkende. Vi står med et kæmpestort ligestillings-problem, som vi alle skal stå sammen om hele tiden at råbe op om og bekæmpe. Seksuel chikane handler om magt, og fordi det handler om sex, er det også så gennemsyret af køn og nogle mænds - for det er jo mænd i langt, langt de fleste af tilfældene - ustyrlige trang til at behandle kvinder, som det passer dem, siger Anja C. Jensen.

- Det ligger mig meget på sinde, at vi kan være mænd og kvinder på den stærkest mulige måde og ikke gå rundt som grå papirsposer og ikke turde smile, drille og flirte med hinanden, hvis begge parter er med på det. Men det kan vi altså kun gøre frit, hvis vi har et chikanefrit miljø.

Elever og løst tilknyttede er særligt udsatte
Hos Trygfonden, som offentliggjorde deres tryghedsmåling for 2019-20 her i august, har de også kigget nærmere på danskernes oplevelser med seksuel chikane - ikke kun på arbejdsmarkedet, men i samfundet generelt.

Læs også: Flerdobling af sager om seksuel chikane

Her kan man læse, at kvinder, som er mindre etableret på arbejdsmarkedet (fx kontanthjælpsmodtagere, kvinder på sygedagpenge eller i jobforløb - og ikke mindst elever og lærlinge) i langt højere grad har været udsat for, at en overordnet eller magtfuld person har prøvet at presse dem til sex. Mens det gælder 5,3 % af de fastansatte, så er tallet 12,5 % for de mindre veletablerede. Ligesom der er store forskelle i forhold til alder. Omkring 7 ud af 10 svarer, at de har oplevet det, før de er fyldt 30 år.

- Det er jo åbenlyst, fordi der er nogle, som misbruger deres magtposition, siger Anders Hede, der er forskningschef i Trygfonden og medforfatter på tryghedsundersøgelsen.

- Arbejdspladser er meget hierarkisk organiseret, og man skal ikke undervurdere, hvor stor magt en chef har over noget, som er virkelig, virkelig vigtigt for mange mennesker: deres job og dermed deres løn, sociale relationer og så videre. Den magtrelation føles jo i hvert fald ikke mindre, hvis man er mindre etableret på arbejdsmarkedet.

Anders Hede vurderer ikke, at tallene i sig selv afspejler noget specielt nyt. Det nye er, at normerne for, hvad der er acceptabelt, har ændret sig markant.

- For ikke alt for mange år siden kunne en mandlig chef nærmest tillade sig hvad som helst, uden at det blev dømt moralsk forkert. Men vi har jo åbenlyst et skifte, og jeg tror virkelig, at nogle virksomheder kan komme i alvorlige problemer, hvis de ikke tager det seriøst, men måske ser lidt igennem fingrene med det, som man moralsk har kunnet tillade sig tidligere, siger Anders Hede.

Læs også: Kolleger kan stoppe seksuel chikane

Lav nu en personalepolitik
At tage det seriøst indebærer i hvert fald at lave en seriøs personalepolitik, mener næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen. I tidligere nævnte undersøgelse fra Epinion viser det sig, at kun 4 ud af 10 HK Privat-medlemmer svarer, at hånd-tering og forebyggelse er en del af virksomhedens personalepolitik.

I en ny dom fra juli - som på lange stræk ikke gik HK-medlemmets vej - bliver det da også som en skærpelse i retspraksis slået fast, at arbejdsgiverens pligt til sikre et chikanefrit miljø IKKE kun handler om en pligt, når han først er opmærksom på en konkret hændelse - men også en pligt til at forebygge, før der sker hændelser.

- Jeg savner virkelig, at arbejdsgiverorganisationerne hiver fat i deres medlemsvirksomheder og får sagt: Få nu lavet en ærlig personalepolitik, der tydeligt anviser, hvad man skal gøre hvornår og med hvem, siger Anja C. Jensen.