De følgende historier er en række fortællinger fra andre medlemmer, som har oplevet seksuel chikane Medlemmerne optræder med pseudonym, men deres rigtige navne er redaktionen bekendt.

HK Privats logo for kampagnen "Ikke hos os", som handler om seksuel chikane

Chefen berørte sig selv i skridtet under møder

Det var Anne Hansens allerførste job. Efter en periode i løntilskud var hun nu blevet ordinært ansat. Alt var godt. Så skete skiftet. Meget pludseligt.

Under møder mellem Anne Hansen og hendes mandlige chef - nogle gange bare de to, andre gange med flere til stede - begyndte chefen at sidde og berøre sig selv i skridtet med en kuglepen. Fra en kollega fik hun at vide, at han i hvert fald én gang have kigget specifik på Anne Hansen, mens han gjorde det.

- Det skete ikke på alle møder, men der var et eller andet under samtalerne, jeg ved ikke hvad, der triggede ham og ændrede stemningen og hans blik. Det foregik helt åbenlyst. Jeg husker tydeligt den første gang. Det skete under et møde mellem kun ham og mig. Jeg blev rystet og havde bare lyst til at kigge ned i bordet og lukke mig inde i mig selv, men jeg var nødt til at kigge op, da vi jo havde en dialog, fortæller Anne Hansen.

Det er først efterfølgende, at Anne Hansen for alvor har tænkt over, hvordan hele jargonen på arbejdspladsen - hvor der kun var to kvinder ansat - ofte havde en sexfikseret og sexistisk tone. Såvel chef som bestyrelsesformand råbte op om, ”så vil jeg hellere kneppes i røven” og ”hvad fanden har du gjort med det æbleskrog, kneppet det eller hvad?”. Derudover verbale, faglige møgfald uden seksuelle undertoner og bagtalelse af de andre kolleger.

- Jeg begyndte først at sige fra lige før min sygemelding, efter et års ansættelse. Så blev jeg frosset ud af chefen. Jeg sagde ikke fra, når min chef rørte ved sig selv. Jeg kunne ikke, jeg var blokeret. Det var mit første job, og jeg havde ikke ret til dagpenge. I bund og grund følte jeg ikke, at der var noget net til at gribe mig, hvis jeg sagde op, siger Anne Hansen.

- Og så flyttede nissen med hjem i stedet. Hvis nogen kløede sig på albuen under samtaler, mistede jeg helt fokus og måtte afbryde og gå. Samtidig fik jeg tiltagende mareridt om at blive voldtaget. Det eskalerede ret voldsomt inde i mig.

Det fik store konsekvenser. Anne Hansen blev syg - og endte med en sygemelding i seks måneder og fik fra sin terapeut konstateret, at hun havde pådraget sig et arbejdsrelateret traume. I sidste ende sagde hun op med udgangen af 2018.

- Det blev så min måde endeligt at sige fra på.
Anne Hansen havde i forløbet fat i HK. Efterfølgende er det blevet vurderet, at der ikke var belæg for at vinde en sag om seksuel chikane. Ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afgjort, at der ikke var belæg for, at det var chikane og arbejdsmiljø, der gjorde hende syg.

Jeg havde gode, vejledende snakke med HK frem til og efter min sygemelding, men de efterfølgende afgørelser vidner for mig om, at der i hele systemet er en skævvridning i, hvad vi godtager som god opførsel og godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Når der intet juridisk er at stille op, er det lidt som at sige, at det er mig, der er sippet og gal på den, siger Anne Hansen, der i dag - efter sygemelding og en kort periode som ledig - er på en ny arbejdsplads.

Læs også: Grib ind, hvis du ser eller hører noget

HK Privats logo for kampagnen "Ikke hos os", som handler om seksuel chikane

Ingen kolleger sagde noget til chefens seksuelle kommentarer

Som regel kom det helt ud af det blå. Uden nogen sammenhæng med det, de i øvrigt snakkede om eller arbejdede med.

”Hvis ikke jeg var gift, og du ikke havde en kæreste, så havde vi nok hygget os i krogene,” kunne det lyde. Gennem et års tid stod det på med gentagne kommentarer om hendes krop, og hun var vel nok en pæn pige, og de burde være sammen og så videre.

- Jeg synes jo, at det var helt vildt upassende. Men jeg var elev - og det var netop ham, som skulle lære mig op, så jeg følte dengang ikke, at jeg kunne sige noget til det. Jeg ignorerede det bare så godt, jeg kunne, men han blev jo ved, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle sige fra, fortæller Caroline Nielsen, der ikke fik nogen hjælp fra sine kolleger.

- Der var masser af kolleger, der hørte det, men der var ikke nogen, som sagde noget. Det var en meget mandsdomineret virksomhed, og der var generelt sådan en jargon. Men han var sådan en type, som fik lov til det meste, fordi han tjente gode penge til virksomheden. Men jeg ville da virkelig ønske, at der havde været kolleger, som havde reageret på, at jeg havde det meget svært med det.

Caroline Nielsen havde det skidt med det. Men hun fortalte det ikke til andre end sin kæreste og et par tætte kolleger. Hun var med egne ord ”ret langt” fra at gå til ledelsen med den seksuelle chikane.

- Jeg synes, at det var angstprovokerende at skulle sige det højt til andre, ikke mindst min leder. Der var en stemning af, at kvinder bare skulle rette ind. Det er jo helt urimeligt, men dengang vidste jeg ikke bedre. Jeg var bange for, at det ville få konsekvenser for mig, hvis jeg påtalte det.
Det er to et halvt år siden i dag. I dag er Caroline Nielsen i en anden virksomhed.

Læs også: Flerdobling af sager om seksuel chikane

HK Privats logo for kampagnen "Ikke hos os", som handler om seksuel chikane

Flere kvinder fik sedler med lumre tilbud fra direktøren

Små sedler, der blev listet over til en kvindelig medarbejder: ”Det er godt nok en flot bluse, du har på - den går godt nok langt ned”, stod der. Og sms’er omhandlende sexlegetøj, som chefen selv havde derhjemme. Og et hav af grænseoverskridende kommentarer, hvor det seksuelle lå klart i undertonerne.

Pia Thomsen oplevede det selv. Det samme gjorde flere af hendes kvindelige kolleger. Fra den samme chef. Direktøren for det hele.

- Det kom meget i perioder. Jeg fik fx en sms fra ham på et tidspunkt, hvor han spurgte, om vi ikke lige skulle køre en tur i skoven. Det prellede rimelig meget af på mig, så jeg svarede ham blot, om han godt var klar over, at det ikke var hans kone, han skrev til. Det var nok hele tiden sådan halvt i sjov - jeg tror, at han hele tiden testede, hvor langt han kunne gå, fortæller Pia Thomsen.

- Men jeg kunne godt mærke på nogle af de andre, at de syntes, det var rigtig svært. Der var én, som flere gange brød sammen i gråd og ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Hun kunne bestemt ikke lide at være på kontoret mere og var på grænsen til en sygemelding.

Flere af kollegerne talte med Pia Thomsen om det. Det foregik ofte én til én. På et tidspunkt blev hun tillidsrepræsentant på virksomheden og ville gerne have taget den seksuelle chikane op og gået videre med det.

- Jeg syntes at jeg stod i en virkelig svær situation. Jeg havde en kollega, som havde det virkelig skidt. Men selv om jeg mange gange sagde, at det skulle vi selvfølgelig gå videre med, så bad hun mig udtrykkeligt om at lade være med at sige det til nogen overhovedet. Det er svært at sidde med den viden, men jeg kunne ikke rigtig gøre noget, hvis hun ikke ville bakke det op, fordi hun var bange for at miste sit arbejde.

Pia Thomsen forlod virksomheden i 2018.
- Jeg synes, at det er svært, når jeg tænker på, at det sikkert stadig foregår.