Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning:
Kan min arbejdsgiver ensidigt beslutte at etablere arbejdsfordeling?
Ja, den nye arbejdsfordelingsordning kan ensidigt gennemføres af din arbejdsgiver, men forud herfor skal der ske information og høring af dig og dine kolleger. På langt størstedelen af HK Privats område sker det i samarbejdsudvalget.
Ordningen med arbejdsfordeling kan ikke startes op før, processen med information og høring er afsluttet.
Hvor lang tid kan en arbejdsfordeling vare efter den nye ordning?
Den kan vare op til 4 måneder og skal senest være igangsat den 31. december 2020. Det betyder, at en ordning maksimalt kan løbe frem til slutningen af april 2021.
Kan min arbejdsgiver bruge ordningen med tilbagevirkende kraft?
Nej, arbejdsfordeling kan først etableres efter den 14. september 2020, hvor loven om den nye midlertidige arbejdsfordeling trådte i kraft.
Kan min arbejdsgiver bruge den klassiske arbejdsfordelingsordning (de almindelige regler om arbejdsfordeling), samtidig med at de bruger den nye ordning andre steder?
Din arbejdsgiver kan ikke inden for samme p.nr. anvende de to forskellige ordninger samtidig. Men har din arbejdsgiver flere p.nr., kan man godt anvende den ene ordning i det ene p.nr. og den anden ordning i det andet p.nr.
Hvordan sker det rent praktisk for mig som medarbejder, når arbejdsfordelingsordningen etableres?
Du vil blive orienteret af din arbejdsgiver om dine vilkår under arbejdsfordelingen, altså hvor mange timer du går ned i tid. Nedsættelsen af arbejdstiden skal være mellem 20 og 50 %. Orienteringen skal også indeholde information om forventet start- og slut tidspunkt.
Når du har modtaget en sådan besked, vil du have 24 timer på en hverdag til at tage stilling til, om du vil være med til arbejdsfordelingen. Hvis du ikke svarer, betragtes det som et ja, og du vil så indgå i arbejdsfordeling, fra den dato din arbejdsgiver sætter arbejdsfordelingen i kraft. Hvis du siger nej, skal din arbejdsgiver beslutte, om du vil blive afskediget. I givet fald, vil du få dit sædvanlige opsigelsesvarsel og fuld løn i perioden.
Hvor mange dage skal jeg arbejde, og hvor mange fridage har jeg under den nye ordning?
I den nye ordning skal tid med ledighed under arbejdsfordeling udgøre mindst 20 % og maksimalt 50 % i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Det vil sige, at man under normale forhold skal være ledig mindst 1 og max. 2,5 dage om ugen - målt gennemsnitligt over 4 uger. Man kan godt have færre eller flere fridage i nogle uger, hvis det opvejes i andre uger inden for en 4 ugers periode.
Hvis man indgår i den nye ordning, skal man så stå til rådighed og søge job?
Ordningen er udmøntet således, at man ikke skal være jobsøgende i arbejdsfordelingsperioden efter den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning.
Når jeg har accepteret arbejdsfordelingen, kan min arbejdsgiver så ensidigt på et senere tidspunkt skrue op for, hvor mange timers ledighed jeg skal have om ugen?
Nej, hvis din arbejdsgiver får behov for at øge, hvor mange timers ledighed de ansatte i afdelingen har, så skal arbejdsgiveren følge samme procedure, som da han etablerede ordningen til at starte med.
Kan min arbejdsgiver træde ud af en arbejdsfordelingsordning og afskedige mig og mine kolleger, hvis de finder det nødvendigt?
Ja, det fremgår af aftalen, at der ikke er noget til hinder for, at en arbejdsfordeling kan afbrydes før tid - af arbejdsgiveren.
Kan min arbejdsgiver ændre på min og mine kollegers arbejdstider under en arbejdsfordeling?
Nej, ordningen giver alene mulighed for at erstatte arbejdstid med ledighed. Ordningen kan ikke anvendes til at ændre på arbejdstidens placering mv. i videre omfang end efter de gældende overenskomsters regler herom. Det gælder også individuelle aftaler om arbejdstid.
Hvad er min indtægt i den tid, hvor jeg ikke arbejder, men er i en arbejdsfordeling, og hvem udbetaler den?
A-kassen udbetaler supplerende dagpenge, hvor du er i arbejdsfordeling, men ikke er i arbejde. Dette beregnes ud fra de normale principper for beregning af dagpengesatsen. Din arbejdsgiver skal udbetale et fast beløb op til 3 G-dage om måneden sammen med din løn. I de dage, hvor du modtager G-dage, modtager du ikke dagpenge. Dette gælder også for deltidsansatte. Du kan høre nærmere herom i din a-kasse.
Skal jobcenteret godkende en arbejdsfordelingsordning?
Nej, men det er en betingelse, at ordningen er anmeldt til jobcenteret senest samtidig med, at arbejdsfordelingen træder i kraft. Ellers vil ar¬bejdsfordelingen (retten til supplerende dagpenge) som udgangspunkt falde bort.
Fungerer den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning kun i 2020?
Man vil kun være omfattet den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, hvis den er sat i gang i perioden fra og med den 14. september 2020 til og med den 31. december 2020. Ordningen vil dog kunne løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder, hvis den ellers er sat i gang senest den 31. december 2020.
Kan lærlinge og elever undtages i den nye midlertidige arbejdsfordeling?
Det er FH’s klare formodning, at lærlinge og elever kan undtages i den nye midlertidige arbejdsfordeling, da de er under uddannelse og har behov for at færdiggøre denne.
Kan min arbejdsgiver forlænge arbejdsfordelingen, hvis han får brug for det?
En virksomhed kan maksimalt bruge ordningen i 4 måneder. Hvis arbejdsgiveren har søgt om en kortere periode i første omgang, kan perioden godt blive forlænget, men så skal processen med information og høring samt 24 timers orientering til de enkelte medarbejdere følges på ny.
Det vil formentligt ikke udelukke en forlængelse, at der har været en periode, hvor virksomheden ikke har anvendt arbejdsfordeling.
Kan arbejdsgiverne sagligt opsige mig, hvis jeg ikke ønsker at indgå i en ordning om arbejdsfordeling?
Din arbejdsgiver skal følge de almindelige saglighedskriterier ved afskedigelse af medarbejdere, også i denne situation. Hvis du har sagt nej til arbejdsfordeling, vil du ikke kunne beskæftiges fuld tid i den afdeling, hvor kollegerne arbejder i arbejdsfordeling.
En medarbejder, der ikke deltager i arbejdsfordelingen, vil således skulle beskæftiges i en afdeling i virksomheden, hvor der ikke er arbejdsfordeling.
Det er en konkret vurdering, om opsigelsen er saglig. Kontakt din lokale HK-afdeling for en vurdering.
Hvis jeg har sagt ja til arbejdsdeling, og min arbejdsgiver i perioden med arbejdsdeling går konkurs – hvordan er jeg så stillet?
Hvis din arbejdsgivers virksomhed videreføres af konkursboet, vil konkursboet formentligt kunne fortsætte arbejdsfordelingsordningen. Men så snart du bliver afskediget, vil du ikke længere være omfattet af ordningen, og du vil have ret til løn i opsigelsesperioden, som LG vil skulle dække.
Hvem betaler min løn under arbejdsfordelingen?
Din arbejdsgiver betaler for de timer, som du arbejder, og så får du supplerende dagpenge for den resterende tid, hvis du er medlem af en a-kasse. Derudover vil din arbejdsgiver skulle betale et antal G-dage direkte til dig, for hver måned ordningen anvendes.
Optjener jeg anciennitet under arbejdsfordelingen?
Ja, du optjener anciennitet på sædvanlig vis.
Kan der anvendes vikarbureauvikarer samtidigt med der arbejdes i arbejdsfordeling?
Nej, vikarbureauvikarerne skal sendes hjem, før der kan etableres arbejdsfordeling.
Kan min arbejdsgiver sende mig på arbejdsfordeling og ansætte personer i virksomhedspraktik og løntilskud til at arbejde i de timer, jeg er på fordeling?
Nej, din arbejdsgiver må ikke tilknytte medarbejdere i virksomhedspraktik eller løntilskud under jobfordelingen. Allerede tilknyttede kan dog fortsætte.
Er det regler for, hvilken uddannelse man kan deltage i som led i arbejdsfordeling?
Ja. De uddannelsestyper, som man kan deltage i på arbejdsfordeling følger de almindelige regler for jobrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) til ledige, som der ydes offentligt tilskud til, herunder fx AMU-kurser, forberedende voksenundervisning (fvu), ordblindeundervisning (obu), mv. som kan findes på star.dk. Der kan således ikke ydes høj dagpengesats for deltagelse i fx virksomhedsinterne kursus- eller uddannelsesaktiviteter.
Dagpengeretlige spørgsmål
- Hvis man uddanner sig på arbejdsfordeling, er det så også på den høje sats, eller er det på ens normale dagpengesats, og kan man også undgå træk på dagpengeretten?
Ja. Den nye høje dagpengesats på ca. 143,5 kr. i timen (svarende til 23.000 kr. for en fuldtidsledig) gælder for alle i arbejdsfordeling - også når de er under uddannelse, og det trækker heller ikke på dagpengeforbruget i dagpengeperioden. - Kan man undtages fra arbejdsfordeling og uddanne sig på den høje sats og uden træk på dagpengeforbruget?
Man kan godt undtages for arbejdsfordeling på grund af uddannelse, men er det ikke en del af arbejdsfordelingsordningen, kan man ikke kan opnå den høje sats og heller ikke undgå træk på dagpengeforbruget. Til gengæld er det muligt at deltage i uddannelse som led i arbejdsfordeling, hvis det er aftalt med arbejdsgiveren. I disse tilfælde udbetales dagpenge med den høje sats. - Er det muligt at kombinere uddannelse på arbejdsfordeling med løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse eller SVU) og kompetencefondsmidler?
Både ja og nej. Løntabsgodtgørelse og evt. kompetencefondsmidler kan kun ansøges for uddannelse, som er gennemført, mens man arbejder og modtager løn. Arbejder man ikke som led i arbejdsfordeling, er man i princippet at betragte som ledig. Man kan derfor ikke modtage dobbelt tilskud i form af både ny høj dagpengesats og lønkompensation i form af VEU-godtgørelse/SVU og evt. kompetencefondsmidler. - Kan nogle af mine kolleger arbejde fuld tid, mens andre slet ikke arbejder i en arbejdsfordelingsordning.
Hver eneste person i arbejdsfordeling skal have mindst 20 pct. og maksimalt 50 pct. tid i ledighed i gennemsnit målt over fire uger. Dog kan nøglepersoner under særlige omstændigheder undtages fra at indgå i arbejdsfordelingen.
Arbejdsfordeling efter de almindelige regler
Hvad hvis min arbejdsgiver på grund af manglende opgaver vil indgå aftale om arbejdsfordeling, fxsende mig hjem i en periode?
HK Privat anbefaler ikke arbejdsfordeling, og det er den allersidste udvej, såfremt man benytter sig af muligheden for supplerende dagpenge i forbindelse med en arbejdsfordeling.
Arbejdsfordeling kræver aftale og kan ikke indføres ved pålæg fra arbejdsgiver.
Aftale om arbejdsfordeling kan indgås for en hel virksomhed, afdeling eller produktionsenhed. Dvs. alle ansatte i den enkelte virksomhed/afdeling/produktionsenhed skal være omfattet af arbejdsfordelingen.
Det forudsætter, at parterne er enige om det, eller at en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.
I HK Privats landsoverenskomster er der ikke hjemmel til etablering af arbejdsfordeling, og derfor skal arbejdsfordeling etableres under medvirken af den overenskomstbærende organisation.
Ved evt. etablering af aftaler om arbejdsfordeling inden for HK Privats område skal sektoren indgå i forhandlingerne herom sammen med den lokale afdeling og godkendelsen af den/de konkrete arbejdsfordelingsaftaler.
Arbejdsfordeling indebærer en midlertidig nedsættelse af arbejdstiden, som kan etableres på flere måder:
- Mindst 2 hele dage pr. uge.
- 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
- 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
- 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.
Under en arbejdsfordeling er du stadig ansat hos din arbejdsgiver. Bemærk at du som ansat på arbejdsfordeling skal kunne frigøre dig med dags varsel fra ansættelsen under arbejdsfordelingen i tilfælde af, at du finder et job med højere arbejdstid.
Kan jeg som elev indgå i almindelig arbejdsfordeling?
Nej elever kan ikke indgå i arbejdsfordeling. Du skal som elev så vidt muligt fortsætte din praktikuddannelse på fuld tid som aftalt. Se mere under ”særligt for elever” om de forskellige forhold du som elev skal være opmærksom på i forhold til din oplæring, fagprøve, skoleophold mm.
Kan der laves arbejdsfordeling for mig når jeg er fleksjobber, så jeg får løn for de timer, jeg møder på arbejde og ledighedsydelse/flekslønstilskud for de øvrige timer?
Du har som fleksjobber (Uanset om du er på gammel eller ny ordning) i lighed med ordinært ansatte mulighed for at være omfattet af arbejdsfordeling. Af vejledning om ledighedsydelse (VEJ nr. 9363 af 10/07/2013) fremgår:
”Under arbejdsfordeling bliver den overenskomstmæssige arbejdstid nedsat i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere bliver afskediget. En arbejdsfordeling er bl.a. kendetegnet ved, at medarbejderne i hele perioden fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger. Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for.
Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret, når der på en arbejdsplads er indgået aftale om arbejdsfordeling, og der ønskes udbetaling af ledighedsydelse. Jobcenteret registrerer, at den ansatte i fleksjob er omfattet af en arbejdsfordeling og meddeler dette til ydelseskontoret, som skal sørge for udbetaling af ledighedsydelse.
For at personen kan få ledighedsydelse, skal arbejdsfordelingen være tilrettelagt således, at arbejdstiden bliver nedsat med hele dage.
Ledighedsydelsen under en arbejdsfordeling bliver udbetalt for de dage, nedsættelsen af arbejdstiden vedrører. Ledighedsydelsen udgør 1/5 af personens ugesats for hver dag, arbejdstiden er nedsat. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen som følge af hensynet til den nedsatte arbejdsevne har en arbejdsforpligtelse den pågældende dag. Der kan ikke for samme dag udbetales fleksløntilskud og ledighedsydelse.
Eksempel 1:
En person er ansat i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen, fordelt på 5 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 2 dage om ugen. Arbejdsgiveren nedsætter lønnen til den ansatte tilsvarende. Fleksløntilskuddet nedsættes med 2/5 af ugesatsen og personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket er 2/5 af personens ugesats.
Eksempel 2:
En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 3 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene« falder på en af de arbejdsfrie dage. Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 18 timer tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 12 timer, svarende til løn for 2 dage. Fleksløntilskuddet nedsættes med 3/5 af ugesatsen. Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 3/5 af personens ugesats.”