Pas godt på jer selv og hinanden!

De flotte afskedshilsner til HK Kommunal Hovedstadens afgående formand vil ingen ende tage. Hverken på de sociale medier eller i virkeligheden. Men hvad siger den nu forhenværende formand selv? Fik hun opfyldt sin mission? Og hvilke ønsker har hun for fagbevægelsen fremover? Det spurgte vi hende om dagen derpå. Og svarene har hun som altid på rede hånd.

– Jeg er ret fornøjet, med det jeg har opnået. Fra starten var jeg bange for at blive sådan en, der bare sad på sit kontor og gik til en masse møder og konferencer. Derfor har jeg hele tiden vægtet at komme ud og tale med medlemmerne. Det er jo også det, der har gjort mig stærk nok til at kunne tillade mig at sige, som jeg har gjort, fordi jeg vidste, at det også var det, medlemmerne mente, fastslår Winnie Axelsen.

Og inden vi når at stille det klassiske spørgsmål, om der er noget hun fortryder, kommer hun selv med svaret. For der er lidt, der nager.

– Når jeg tænker tilbage, er der én ting, jeg fortryder. Og det er, at jeg i sin tid foretrak et fagligt møde på Bornholm, frem for at gå med min datter, den dag hun blev færdig med gymnasiet, siger hun.

Work-life balancen er vigtig

Dette med hvordan man skal prioritere og balancere mellem arbejde og fritid er noget hun har tænkt rigtig meget over i de to dage, der er gået siden hun forlod posten. For når man, som hun har gjort, elsker sit job og gerne vil gøre sig umage, hvordan er det så lige, at der bliver plads til det hele …

– Her i bakspejlet er det blevet klart for mig, at når man er leder, så skal man sørge for at være et helt menneske. Jeg er sikker på, at man bliver en bedre leder – eller fagforeningsformand – hvis man har et godt liv uden for jobbet, hvor familie, venner og andre aktiviteter også har en høj prioritet, lyder det fra Winnie, som tilføjer, at havde hun indset dette tidligere, så ville hun have uddelegeret langt mere til de dygtige kolleger i fagforeningen, frem for at påtage sig selv alt for mange af opgaverne.

Fagforeningernes nye rolle

Men de gode resultater i hendes tid som formand taler for sig selv. Og på samme måde, som hun glæder sig over dem, er hun også ganske fornøjet med fagbevægelsen anno 2020.

– Da jeg kom til, var fagforeningen mestendels en forsikringsordning, samtidig med at man stod for at indgå overenskomster og sørge for de blev overholdt. Sådan er det stadig, men i dag spiller den også en anden rolle. Og det har noget at gøre med at bevare, udvikle og løfte velfærdssamfundet, med alt hvad det indebærer.

– Det betyder, at fagforeningen skal træde langt mere i karakter politisk. Den skal være en holdningspræget forening, der påtager sig ansvaret for at sikre medlemmernes arbejdsliv også i fremtiden. Vores opgave er, at modne vores medlemmer til forandringerne, i takt med at samfundet ændrer sig og gamle job falder væk, mens nye kommer til. Det er den bedste gave, vi kan give dem. Og det er også derfor, at dette med efter- og videreuddannelse er så vigtigt, lyder det fra Winnie Axelsen, der også peger på den større rådgivnings- og konsulentrolle, som fagforeningen også har i dag.

– Vi skal være i stand til at hjælpe et medlem videre – med eller uden job. Det tjener både den enkelte, samfundet og arbejdsgiverne bedst. Men det kræver også, at vi træder langt mere i karakter – også politisk. Ikke at vi skal agere som et politisk parti, men vi kan ikke komme udenom, at vi er rundet af nogle værdier. Gode værdier, som vi skal sætte i spil i forhold til at sikre, at vi alle stadig kan have det godt, selv om vi i en periode står uden job eller bliver syg. Det er også der, vi kan og skal adskille os fra de gule fagforeninger, der kun har forsikringsordningerne, siger hun.

Vi skal ud over rampen

Og netop dette med at få defineret, hvilken slags fagforening man gerne vil være, og hvilken rolle fagbevægelsen skal spille i fremtiden, er noget hun i mange år har talt højt og utvetydigt for i alle mulige sammenhænge. Derfor er hun her på falderebet også glad for, at det har givet genlyd, idet 'Fremtidens HK' netop bliver det overordnede tema på HK-kongressen næste år.

Og så peger hun på en ekstra opgave for HK Kommunal i at 'komme ud over rampen og vise, hvad HK'erne står for. Meget mere præcist og klart, så alle ved, hvem vi er, hvor vi er, og hvad vi kan. Det er vi nødt til, hvis vi skal bevare vores fag og vores job i fremtiden,' lyder hendes formentlig sidste gode råd til den fagforening, hun nu har sagt farvel til som leder.

Og hendes egen fremtid? Ja, den handler om nu at have fået tid til at tænke tilbage på gode år, mindes dejlige kolleger og spændende møder med medlemmer og andre – og så ellers om at slappe af og nyde livet:

– Jeg har en alenlang liste med familie og venner, som jeg skal lave middag til. Og tror du lige, jeg glæder mig!! lyder det fra en fuldstændig afklaret ex-formand, som gerne vil slutte med at ønske alt det bedste for HK Kommunal Hovedstaden fremover.