I uge 40 er der arbejdsmiljørepræsentantvalg i Irma og Coop-butikker i hele landet. Der er valg i de butikker, der har mere end ti medarbejdere med mere end ti plantimer ansat (eksklusiv ledere).
Som medarbejder er du med til at vælge, hvem der skal repræsentere jer. Arbejdsmiljørepræsentanterne er med til at skabe en god arbejdsplads for dig og dine kolleger. De arbejder sammen med ledelsen om at forebygge problemer og er med til at sikre, at I har et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø i butikkerne.
Sådan foregår valget - og sådan stemmer du
Din arbejdsmiljørepræsentant bliver valgt af ansatte i den butik eller det område, han eller hun skal dække. Ansatte med mindre end 10 timer om ugen, varehuschefen/uddeleren og øvrige med ledelsesansvar kan ikke stemme.
De opstillede kandidater er annonceret via valgplakaterne i din butik. Er der kun en kandidat, er vedkommende valgt. Er der flere kandidater, får du udleveret en stemmeseddel, hvor kandidaterne, som du kan stemme på, fremgår. Afstemningen er anonym, og efter valget får I besked om, hvem der er valgt.
Har du spørgsmål til valget?
Har du spørgsmål til valget? Kontakt landsdækkende arbejdsmiljørepræsentant Margrethe Sparre (tlf. 2172 0777 / mail margrethe.sparre@coop.dk), hvis du vil vide mere om valget eller om arbejdsmiljørepræsentantens rolle.