HK møder justitsministeren: Der er brug for alle faggrupper

- Desværre har vi de senere måneder set en hel del nedskæringer på HK-stillingerne i politiet – tilsyneladende for at skaffe lønsum til flere betjente. Det hænger ikke sammen med forrige politiaftale fra 2015, hvor politikerne netop fokuserede på, at flere betjente skulle væk fra skrivebordene, siger Rita Bundgaard, som sammen med HK's forbundsformand Kim Simonsen  (t.v.) mødes med justitsminister Nick Hækkerup (S) 2. oktober. Foto: Mikkel Østergaard (Rita Bundgaard).

- Dansk politi består af mange fagligheder, og vi har i det hele taget brug for at mobilisere alle kompetencer, når vi skal løse problemerne i straffesagskæden. Lad HK’ernes stærke faglighed blive brugt på at løse flere opgaver og dermed frigøre flere hænder hos de hårdt pressede dommere, anklagere, politifolk og fængselsbetjente.

Sådan lyder budskabet fra formand i HK Stat, Rita Bundgaard, op til et møde 2. oktober, hvor hun sammen med HK’s forbundsformand Kim Simonsen skal drøfte den pressede hverdag på landets politistationer med justitsminister Nick Hækkerup (S), der for tiden arbejder for at finde politisk enighed om en ny politisk flerårsaftale.

De senere år har budt på mange kritiske historier om manglende politi, langsom efterforskning og lange ventetider på straffesager. Politikere fra alle sider af Folketingssalen har derfor stået i kø for at kræve flere betjente. 

- Men der er i høj grad behov for flere HK’ere, da sagsbehandlerne og de administrative funktioner mange steder er presset helt i bund. Og det er vigtigt at huske, at flere betjente giver endnu flere sager og flere administrative opgaver, siger Rita Bundgaard.

Politikredse bruger HK’ere forskelligt

Et folketingsspørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) tidligere på året viste, at der er meget stor forskel på, hvordan opgaverne fordeles mellem jurister og HK’ere hos anklagemyndighederne i de 12 danske politikredse, Grønlands Politi og Færøernes Politi, samt de to regionale statsadvokater og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Derfor er der et stort potentiale i at se på, hvem der løser hvilke opgaver i alle dele af straffesagskæden fra politi og anklagemyndighed til domstole og Kriminalforsorgen, lyder analysen i HK Stat.

- Også i politiet er det vigtigt at se på, hvordan faglighederne spiller sammen, så betjente ikke sættes ind bag skrivebordene for at tage telefoner, og så vi kan undgå, at erfarne efterforskere skal bruge deres tid på at kopiere sager eller agere telefoncentral for transport af fanger, siger Rita Bundgaard.

Kvinde blev nummer 69 i køen

For nylig blev en kvinde nummer 69 i køen, da hun ringede til politiet lidt over midnat for at anmelde et gaderæs på Strandboulevarden midt i det tætbefolkede Østerbro i København. Ifølge Østerbro Avis fulgte hun bekymret med i, hvordan cyklister var tæt på at blive kørt ned og forsøgte derfor at kontakte politiet. Da 114 var optaget, forsøgte hun via 112, men blev blot stillet om til en ny telefonkø og endte med en anmeldelse via politiets hjemmeside.

Det eksempel er måske ekstremt, men det er ikke enestående, og fartræs er bare et eksempel, som har fyldt meget i mange danske byer denne sommer. Også antallet af henlagte straffesager har fået opmærksomhed i medierne i det forgangne år.

I 2014 blev 8.846 straffesager henlagt, svarende til omkring fem procent af det samlede antal sager. Ifølge Berlingske var det i 2019 steget til 12 procent af sagerne, eller hvad der svarer til, at 21.249 sager blev henlagt. Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN) konkluderer i deres årsrapport for 2019, at ’en presset administrativ sektor har bevirket, at flere administrative opgaver varetages af jurister’. Det samme konkluderede Dommerforeningen i en opsigtsvækkende rapport tidligere på året.

Læs også: Opråb fra dommere: Giv os flere HK'ere

Regeringens erklærede mål er at øge tilliden og få et politi tættere på borgerne. Der er nok at tage fat på, og brugen af de forskellige fagligheder i et samlet dansk politi er afgørende for at nå målet, påpeger Rita Bundgaard.

- HK’erne i politiet er uddannet til at løse en lang række af forskellige og specialiserede opgaver. Vi ved jo, hvor vigtigt det er for bundlinjen hos private advokatkontorer at bruge dygtige advokatsekretærer, så det kan det offentlige selvfølgelig også lære af. Og erfarne HK’ere kan videreuddannes og fungere som fx civile efterforskere, siger hun.

Forhandlingerne om en ny politiaftale falder sammen med et andet vigtigt emne for Mette Frederiksen-regeringen, nemlig en nærhedsreform.

- Hvis regeringen ønsker at lave en nærhedsreform, hvor fx de lokale ledelser får mere beslutningskraft til at finde de bedste løsninger – tættere på borgerne, så nytter det ikke noget, hvis alle pengene centralt er bundet i forhold til en faggruppe i dansk politi. Så sker jo nærmest det modsatte. Det var også en vigtig forudsætning for den forrige politiaftale fra 2015, der netop fokuserede på at flere betjente skulle væk fra skrivebordene, siger Rita Bundgaard.

Fra HK deltager forbundsformand Kim Simonsen og HK Stats formand Rita Bundgaard samt analysechef Thomas Lynge Madsen i mødet med justitsminister Nick Hækkerup (S) 2. oktober. Mødet kommer i forlængelse af en række møder og foretræde for Folketingets Retsudvalg, hvor landsklubberne HK Politiet og Anklagemyndigheden og Landsklubben HK Danmarks Domstole har deltaget.

De politiske forhandlinger forventes at munde ud i en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, som gælder fra årsskiftet.

Læs også: Pressede HK’ere: Man kan effektivisere til en vis grænse. Så knækker det