Efter ny kritik: 4,7 milliarder er ikke nok til at rydde op i ejendomsvurderinger

De samlede udgifter til nyt vurderings- og boligskattesystem er på 3 år steget fra 2,7 til mindst 4,7 milliarder kroner, skriver dagbladet Politiken. Dertil kommer 3,3 milliarder kroner i renter til boligejere, som har betalt for meget. -Det er desværre igen et eksempel på, hvor dyrt det har været at spare Skat i stykker, siger Peter Raben. Foto: Mikkel Østergaard.

Skatteministeriet har mistet styringen over økonomien i det nye ejendomsvurderingssystem, som ministeriet har arbejdet på at udvikle siden 2014. Det skriver Rigsrevisionen, der konkluderer, at det er ’meget utilfredsstillende, at Skatteministeriet fortsat ikke har etableret et tilstrækkeligt styringsgrundlag for økonomien i nye ejendomsvurderingssystem’.

Skatteministeriet fik i april 2019 en ekstrabevilling på 900 millioner kroner, og dagbladet Politiken skrev i november 2019, at den samlede regning for at rydde op i danskernes ejendomsvurderinger dermed løber op i 4,7 milliarder kroner. Men det er ikke nok, skriver avisen nu. 

Nyt aktstykke på vej

Rigsrevisionen konkluderer, at Skatteministeriet nu ikke har ’overblik over, hvad det vil koste at færdigudvikle systemet’.

Skatteministeriet er ’grundlæggende er enig i Rigsrevisionens kritikpunkter’, og også den konstituerede direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Niels Gotfredsen, erklærer sig enig i kritikken.

- Vi er enige med Rigsrevisionen i, at styringen af økonomien i programmet ikke har været god nok. Derfor tager vi deres kritik til efterretning, ligesom vi allerede har igangsat en række initiativer for styrke styringen af programmet, siger Niels Gotfredsen i en pressemeddelelse.

Skatteministeriet har nu oplyst, at ministeriet vil forelægge et nyt aktstykke for Finansudvalget snarest, lyder det i Rigsrevisionens rapport.

Lyt til medarbejderne

4,7 milliarder kroner svarer cirka til, hvad 9400 årsværk koster. Eller cirka, hvad 470 medarbejdere ansat på fuld tid til at vurdere ejendomme koster i 20 år.

Dertil kommer, at der hvert år løber renter på 6,2 procent af mindst 13 milliarder kroner, som danskerne har betalt for meget siden 2013. Indtil videre løber den regning alene op i 3,3 milliarder kroner, beregner regeringen ifølge Finans.dk.

- Det er desværre igen et eksempel på, hvor dyrt det har været at spare Skat i stykker, siger næstformand i HK Stat, Peter Raben.

Han har forståelse for, at Skatteministeriet står med nogle meget store oprydningsopgaver og it-investeringer. Men det er vigtigt at lytte mere til medarbejderne, som har den faglige viden, påpeger han.

- Vi må naturligvis løbende afveje de udgifter, vi har til digitalisering og nøje vurdere, hvornår det giver mening af bruge digitale løsninger. Vi skal ikke digitalisere bare for at digitalisere, men for at it kan understøtte de mest effektive sagsgange. De statslige topchefer og politikere er nødt til at lytte mere til medarbejderne for at finde den rigtige balance, siger han.

Rønnow: Ikke i orden at udpege Sørensen

Imens oprydningen i ejendomsvurderingerne giver travlhed i både departementet og hos de involverede styrelser, fortsætter Undersøgelseskommissionen om Skat sine afhøringer. Tirsdag den 15. september blev det tidligere direktør i Skat Jesper Rønnow Simonsens tur til at svare på kommissionens spørgsmål.

Som øverste chef i Skat sluttede han sig under afhøringen til de nu i alt 94 vidner i kommissionen, som ikke mener, at de selv havde ansvaret for udbytteskandalen, skriver Politiken.

Da Rønnow Simonsen i DR-udsendelsen ’Skeletterne i Skat’ i februar 2016 blev spurgt, hvem der havde ansvaret for milliardskandalen, nævnte han ikke noget navn, men udpegede alligevel direktøren for betaling og regnskab, Jens Sørensen. Det var ikke i orden, erkendte han under afhøring.

- Jeg står stadig ved, at jeg traf beslutningen om, at Jens Sørensen skulle hjemsendes, mens sagen blev undersøgt. Men jeg vil gerne beklage på bagkant, at jeg fik sagt det (i tv-udsendelsen, red.) på en måde, som ikke er i orden, svarede Jesper Rønnow ifølge Politiken, som løbende dækker møderne i Skattekommissionen.

Afhøringen var ventet med en vis spænding, fordi han som Skats direktør havde den direkte kontakt med de dengang øverste ansvarlige i Skatteministeriet.

Men Jesper Rønnow kunne ikke bidrage med meget om, hvad han havde talt med de øverste chefer om. Mange svar var variationer over temaet "det erindrer jeg ikke". Og der gjaldt ganske specielle regler for de faste kvartalsmøder, han havde med departementschef Jens Brøchner og afdelingschef Andreas Berggreen:

Der måtte ikke være indstillinger til mødet, der måtte ikke træffes beslutninger – og der måtte ikke tages referat af møderne, forklarede Jesper Rønnow ifølge Politiken.

DC og ministre på vej i skranken

Undersøgelseskommissionen om Skat fortsætter tirsdag den 29. september arbejdet, når den hjemsendte UFST-direktør Andreas Berggreen skal afhøres. Sidst i oktober kommer turen til departementscheferne Peter Loft og Jens Brøchner, inden kommissionen i november tager fat på at udspørge 9 tidligere skatteministre fra Kristian Jensen til Karsten Lauritzen.

Se kommissoriet og hele listen med afhøringer.