Fyret fra SAS: Et eventyr er slut

Randi og Per Stokholm har deres uniformer endnu, da de i opsigelsesperioden i princippet kan blive kaldt på arbejde med 24 timers varsel. Foto: Linda Johansen

- Det her var mit allerførste, siger Randi Stokholm og peger på et navneskilt i guld med hendes navn påtrykt med sort skrift. Ved siden af ligger et i bordeaux, og et i stål og så et i den velkendte blå, som vi kender fra SAS i dag.
- Der er et fra hver af de årtier, jeg har været ansat, siger hun.
- Og så er der det her, som vi fik i forbindelse med en SAS-kampagne, og som jeg ofte gik med. Jeg kan godt lide det der ”glimt i øjet”, der er i det skilt, siger hun og tager et lilla skilt med teksten ”Experienced and still sparkling” skrevet henover.

Hendes mand, Per Stokholm, har nøjagtig de samme skilte trykt med sit navn liggende foran sig på bordet - altså bortset fra det lilla. Han har i stedet valgt et gult med teksten ”Rock’n’ Roll”.

Men i juni fik de begge besked om, at de ikke længere får brug for navneskiltene. Efter henholdsvis 35 og 38 års ansættelse blev de begge opsagt i SAS på grund af coronakrisen. En epoke, der havde været meget mere end bare et arbejde for de to, er nu slut.
- Det er jo et helt liv og en identitet, som vi nu siger farvel til, siger Per -Stokholm.
- Jeg kommer stadig til at sige ”vi” om SAS, for det er jo stadig sådan, det føles.

Påskønnet og værdsat
Per Stokholm startede som portør eller kuffertslæber, som han kalder det, i SAS tilbage i 1982. Det var på det tidspunkt planen, at det bare skulle være for en kort periode. Men med uniformen kom også gode vilkår - og en god tid - så han blev.

Samme historie gælder Randi Stokholm. Hun skulle egentlig bare have et sommerferiejob, da hun i 1983 bankede på chefens kontor hos SAS i Tromsø i Norge i 1983.
- Jeg blev suget ind i den der euforiske stemning, der var i SAS. Dengang der var monopol, og der var mange penge. Der var stort set intet, der ikke kunne lade sig gøre dengang - det var et eventyr, der åbnede sig, fortæller Randi Stokholm.
- SAS havde jo også et godt ry og emmede af luksus dengang, så man var stolt af at arbejde for SAS.

Efter tre år som portør på rampen blev Per Stokholm serviceagent i checkin, derefter rødhætte, som de kaldte dem, der var ansvarlige for flyets vægt og balance, og sådan fortsatte det.

Randi Stokholm har ligeledes opbygget en lang række kompetencer i SAS og har haft jobfunktioner som blandt andet service coordinator, load controller og center specialist.
- Der var et godt uddannelsessystem og god mulighed for at gøre karriere. Jeg fik aldrig den kandidatgrad i statskundskab, som jeg oprindeligt havde tænkt, men jeg fik en intern uddannelse i en virksomhed, hvor jeg kunne se mig selv i mange år fremover, siger Randi Stokholm.
- Man var en integreret del af virksomheden og følte sig værdsat og påskønnet, supplerer Per Stokholm.

Læs også: Kom godt videre, når du er blevet ledig

Du enten hader eller elsker det
Når de to fortæller om tiden i SAS, fortæller de om udfordrende jobs, hvor de altid har skullet levere under tidspres - som blev mere udtalt gennem de senere år - men også om den faglige stolthed i at få tingene til at lykkes.
- Det gav et adrenalinsus, når man fik stoppet 385 personer og en masse fragt og post ombord, og man lukkede døren til tiden, og det trillede. Man blev helt høj! siger Randi Stokholm.

Samtidig var der en uforudsigelighed i jobbet, som tiltrak dem. De vidste aldrig, om der var overbookede fly, uvejr eller tekniske problemer, de skulle håndtere - eller om passagererne var udviste asylansøgere eller brudepar i fuldt skrud, når de trak i uniformen og gik gennem security.
- Det er et job, som du enten elsker, eller også løber du skrigende væk med det samme, konstaterer Randi Stokholm.

Og så var der det sociale. Som koordinatorer var de bindeled mellem de kolleger, der arbejdede på jorden med lastning af flyene og kabinepersonalet og piloterne. De skulle kende de enkelte afdelinger i SAS og deres funktioner - og det gjorde de. Samtidig arbejdede de på alle tider af døgnet - og alle dage på året. De har fejret mange højtider med kollegerne i SAS Ground Service, og flere er i dag også privat deres gode venner.
Og så var det altså også i SAS, at et godt kollegaskab udviklede sig til et ægteskab i 1996.

To forskellige processer
De havde da også begge drømt om at føje en 40 års jubilæumsnål til den store samling af små farverige pins, de begge har liggende ved siden af deres navneskilte. Men sådan gik det ikke.

Efter et forår i dyb krise valgte SAS i juni at takke nej til yderligere statslig lønkompensation og indledte i stedet forhandlinger om fyringer af op imod 1.700 ansatte i Danmark. 30. juni i år lå brevet i Randi og Per Stokholms e-boks med beskeden om, at de begge var opsagt med udgangen af året.

Mens Per Stokholm på forhånd havde affundet sig med måske at blive opsagt, kom opsigelsen som ”lyn fra en klar himmel” for hans kone.
- Jeg havde været helt rolig i perioden op til. Det var først aftenen inden, at det begyndte at snurre lidt i min mave, og så sov jeg ikke hele natten, siger Randi Stokholm.
- Jeg havde overlevet mange fyringsrunder og qua mine kvalifikationer, der gør, at jeg kan bruges i stort set alle funktioner inden for SAS, så tænkte jeg, at det nok også skulle gå denne gang.

Randi og Per Stokholm har gået hjemme siden 16. marts 2020, hvor de inden afskedigelsen var hjemsendt på hjælpepakke. Det har givet dem tid til blandt andet at spille yatsy, canasta og til at passe de enorme tomatplanter i deres nye orangeri, der stod færdigt i april.
- Selv om vi aldrig har haft så meget tid sammen, har vi talt mindre sammen, end vi plejer. Vi har manglet at få de samme input, vi normalt får udefra, siger Randi Stokholm.

Den proces, de to har været igennem efter fyringen, har også været vidt forskellig. Hvor de første måneder for Randi Stokholm var præget af chok, irritation, angst, usikkerhed, stress og sorg, har Per Stokholms følelsesmæssige reaktion mest været indignation på hans kones vegne.
- Min koncentrationsevne forsvandt. Jeg kunne sidde og læse uden overhovedet at kunne huske, hvad der stod, og mit blodtryk hamrede derudaf. Det er først nu, at det hele er begyndt at falde lidt til ro, fortæller Randi Stokholm.
Hun valgte dog at takke ja til en opfølgende samtale om deres opsigelse hos SAS, mens Per Stokholm sagde nej tak til samtalen.

Det må tage den tid, det nu tager
Fordi de har arbejdet så mange år i SAS, får de begge fuld løn i henholdsvis 11 og 12 måneder. Derudover har de 6 måneder, hvor de er dækket med 80 % af deres løn takket være HK Kollektiv Lønforsikring. Det er derfor heller ikke den økonomiske usikkerhed, der fylder mest hos dem lige nu, selv om der da er et par projekter i huset, blandt andet et nyt badeværelse, de har sat på pause for en stund, men derimod tankerne om, hvordan de skal slutte et langt arbejdsliv.

Per Stokholm har før sin tid i SAS blandt andet arbejdet som tourguide, men som han konstaterer, er det jo heller ikke et sted, der er mange jobs for tiden. Han skal snart begynde på et AMU-kursus med henblik på persontransport og skal til at undersøge mulighederne for at supplere sin pension med et job som chauffør.
- Jeg er også åben over for andre muligheder. Jeg er stadig uafklaret, men dog afklaret med, at der findes en række forskellige kurser, jeg kan tage for at komme videre, siger han.

Randi Stokholm er ved at lære at navigere i en ny hverdag med JobIndex og LinkedIn.
- Selv om jeg på den ene side tænker, at vi har god tid, så er jeg nødt til at komme videre, siger Randi Stokholm.

For første gang siden gymnasiet har hun som 58-årig netop skrevet en ansøgning og et cv. Hun har i processen fået sparring af både HK Privat og en coach for at finde frem til, hvordan hun kan omsætte sine kompetencer fra SAS til jobs i andre brancher.
- Jeg er sikker på, at der findes et liv uden for SAS og uden for lufthavnen, jeg skal bare finde det sted. Det kan godt være, det tager tid, men så må det gøre det.