Selv om nogle vægrer sig og forsøger at aflede debatten ved at tale problemer med seksuel chikane ned, så overdøver de ikke de mange modige stemmer. De ærlige, grelle, utallige eksempler på uhensigtsmæssige virksomhedskulturer. Lige nu er det mediebranchen, der er fokus på, men er det noget, der sker i alle brancher og på alle arbejdspladser. Desværre.
Allerede i 2017, da den første MeToo-bølge rullede, lavede Epinion en undersøgelse af omfanget af seksuel chikane blandt privatansatte HK’ere. Her tegnede sig et trist billede. Hver 6. kvindelige medlem af HK Privat havde været udsat for uønskede seksuelle tilnærmelser. Og når det kom til seksuel chikane, så svarede 7 ud af 10 af dem, der har været udsat for det, at der ikke efterfølgende skete noget med krænkeren.
Dengang brugte vi sammen med andre gode fagforbund MeToo-bølgen som en løftestang til at få ændret centrale dele i lovgivningen. Fx kan arbejdsgiverne ikke længere undskylde sig med, at der er en ’frisk’ tone på arbejdspladsen; og vi fik godtgørelserne løftet fra 25.000 kr. til 33.000 kr.
Nu handler det om at sikre, at debatten igen kommer til at sætte sig varige spor. Her er der flere opgaver.
En opgave handler om lovgivning: Fx er 33.000 kr. ikke et tilstrækkeligt godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane. Niveauet er nødt til at være af en størrelse, der giver arbejdsgiveren et større incitament til at løfte sin pligt til at forebygge, og så skal den give offeret en reel chance for at komme på benene igen.
En anden handler om, hvad der skal ske på den enkelte arbejdsplads. Ligesom næsten alle arbejdspladser har en politik for rygning, alkohol og sygdom og barsel, så skal vi kræve, at der i samarbejde med jer tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og jeres kolleger vedtages nedskrevne regler for håndtering af seksuel chikane. Alle skal vide, hvad man ikke vil acceptere i form af krænkende adfærd, og hvad man gør, hvis det alligevel finder sted.
Det er ikke nødvendigvis nogen nem proces, og det kan være svært at få gang i en bred diskussion blandt alle kolleger om, hvad man hver især oplever som krænkende, og hvad, man mener, er rigtigt at gøre, hvis man selv eller en kollega udsættes for krænkelser. Men der er ingen vej uden om, og som repræsentanter for jeres kolleger er I en vigtig motor i den proces!
Endelig har HK Privat sammen med andre fagforeninger forsat en opgave. Vi skal italesætte udfordringen og holde fast i, at der skal forandringer til. Vi skal gå ud over vores egne platforme og give alle - og særligt de helt unge medlemmer - værktøjer til at håndtere udfordringen, når de møder den i hverdagen, og gøre dem trygge i at sige fra.
Den aktuelle debat giver endnu engang et vindue for at forankre nye fremskridt i kampen for reel ligestilling mellem kønnene. Den mulighed skal vi gribe - igen!
Venlig hilsen
Simon Tøgern, formand for HK Privat