Næsten 80 procent af de HK Stat-medlemmer, der er eller har været sendt på hjemmearbejde under coronakrisen, oplever i høj eller i meget høj grad, at deres leder viser tillid til deres faglighed og opgaveløsning sammenlignet med, hvad de oplevede inden krisen. Det samme gælder for 75 procent af alle, såvel hjemsendte som ikke hjemsendte HK Stat-medlemmer. Det viser en spørgeundersøgelse, HK Stat har gennemført i sidste halvdel af september 2020.

Charlotte sPANG 

En af de hjemmearbejdende, der oplever tillid fra ledelsen 'i meget høj grad' sammenlignet med før, er Charlotte Spang, institutsekretær ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Roskilde.

Hun var hjemsendt med arbejde under coronanedlukningen i foråret og blev igen opfordret til at arbejde hjemme under anden bølge i eftersommeren.

Dog med den fleksibilitet, at hun kan vælge at møde op på arbejdspladsen, fx når hendes mand arbejder hjemme, og de ikke kan undgå at blive forstyrret af hinandens telefonmøder.

- Det styrker anerkendelsen og øger tilliden, når lederne kan se, at arbejdet bliver gjort effektivt i løbet af arbejdsdagen, selvom man er hjemme. Nogle af opgaverne bliver også løst hurtigere, har man erfaret, når der er færre afbrydelser og større mulighed for fordybelse. Fordi jeg har fået muligheden at sætte mig ned og fordybe mig uden forstyrrelser, har min leder erkendt, at opgaverne bliver løst inden for en given deadline, fortæller Charlotte.

tillid på skala 1 til 5

Mere disciplin, mindre smalltalk

Charlotte understreger, at hun naturligvis savner den sociale kontakt med kollegerne, men at Skype, Teams og andre digitale løsninger opvejer en del og er med til at understøtte effektiv sparring om opgaverne med såvel kolleger og ledere.

- Der er mere disciplin og mindre smalltalk i den online kontakt. Når jeg har et spørgsmål og kan se, at den, jeg skal have fat i, er ledig, ringer jeg op. Det er langt mere effektivt, end hvis jeg skal opsøge vedkommende fysisk og banke på for at høre, om der er tid.    

Undersøgelsen viser også, at de statslige arbejdspladsers coronaforanstaltninger ikke er gået ud over HK'ernes arbejdsglæde. Snarere tværtimod. Spørgsmålet: 'Hvordan har din arbejdsglæde været under coronakrisen i forhold til før coronakrisen' får i gennemsnit scoren 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er 'meget lavere' og 5 'meget højere'.

arbejdsglæde på skala 1 til 5

Fri for dem, der spørger

Hos de hjemsendte og delvist hjemsendte er arbejdsglæden en anelse højere end hos dem, der er fysisk tilstede på arbejdspladsen.

'Det gavner fordybelsen at arbejde hjemme uden alle de forstyrrelser, der er på arbejde, og som nogle gange godt kan give et dårligere resultat', skriver en deltager i undersøgelsen.

Og mens mangel på social kontakt og pingpong med kolleger trækker ned hos nogle, højner det arbejdsglæden hos andre:

'Fred og ro, langt flere opgaver, som var udfordrende, men som jeg kunne løse alene. Så min arbejdsglæde var stor, meget stor (…) Havde stor glæde af ikke at have nogen hængende omkring mig, som spørger og spørger'.

Anden gang var skrækkelig

Der er dog også 23 procent, som i undersøgelsen svarer, at deres arbejdsglæde enten er 'lavere' eller 'meget lavere'. Ifølge flere fritekstsvar tyder det på, at især anden bølge har været udfordrende for nogle.

'Den første nedlukning var fuld af udfordringer, så arbejdsglæde stort set ikke var et issue. Denne anden gang er skrækkelig. Jeg savner kolleger, sparring, normal rutine osv.', skriver en.

Og en anden konstaterer: 'Jeg trives bare ikke med at sidde alene'.

Generelt viser undersøgelsen, at det især er manglen på den sociale kontakt med kolleger, der trækker arbejdsglæden ned, mens det er muligheden for fordybelse, der trækker op.