Karriere- og uddannelsescaféen finder sted torsdag 5. november 2020 kl. 17.00-21.30 i HK-Huset i Herning.
Her kan du opleve Giovanni Niese, specialist i LinkedIn og personlig branding, der vil sætte spot på, hvorfor det en god idé at være på LinkedIn, hvis du er jobsøgende.
Få en masse med hjem
I karriere- og uddannelsescaféen hos HK MidtVest kan du også deltage i en workshop med Nanna Heinø Mortensen, karrierekonsulent i HK, der sætter spot på alder eller erfaring som hindring, når du skal søge nyt job.
Og du kan komme til oplæg med Jette Gudiksen, kendt fra TV-programmet ”Hammerslag”, der fortæller om sin vej fra udlært advokatsekretær til partner i Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen.
Du kan også sparre med HK MidtVests karrierevejleder Hanne Lund-Nielsen og jobformidler Lone Bjørnkjær, fagpersoner fra Job & Vejledning, HK’s karrieretelefon, Freelancer, Senior Erhverv Danmark og lokale uddannelsesinstitutioner.
Så har du drømmejobbet, eller overvejer du at skifte job eller måske branche? Sender du en traditionel ansøgning, eller har du overvejet, om der er andre muligheder? Og tænker du, at det er for sent at skifte karriere?
Meld dig til karriere- og uddannelsescaféen her
Vi sørger for lidt godt til ganen.