Både Dommerforeningen og FOAN - Foreningen af offentlige anklagere har udtrykt et klart ønske om at få flere administrative kolleger. Københavns Byret (pressefoto).
Giv os flere HK’ere! Både dommere og anklagere har i forbindelse med de politiske forhandlinger om en ny politiaftale udtrykt klare ønsker om at få flere HK-kolleger til administration og sagsbehandling.
De to grupper er enige om, at der er brug for et løft af de administrative og sagsbehandlende opgaver. Eller som Dommerforeningen formulerer det, en mere: ’effektiv og rationel anvendelse af de samlede personaleressourcer’.
Og det er en dyr løsning for staten at lade højt uddannede jurister lave kontorarbejde. Det viser tal som HK Stat har trukket fra Finansministeriet.
En dommer tjener nemlig mere end dobbelt så meget som en gennemsnitlig HK-løn i staten, og en anklager tjener i gennemsnit 242.000 kroner mere om året.
- HK’erne er ofte sagsbehandlere og bestrider jo en række specialiserede administrative funktioner. Med deres faglighed kan de være med til at frigøre værdifuld tid til kerneopgaverne hos dommere, anklagere og politifolk. Men derudover, så er der jo også et økonomisk aspekt i det, siger analysechef i HK Stat Thomas Lynge Madsen.
Politikerne på Christiansborg er i fuld gang med forhandlingerne om en ny flerårsaftale, og der har været meget fokus i medierne på, at politikere vil have flere betjente. Og det kan give god mening, men der er også kontante grunde til at se på sammensætningen af personalegrupper, mener analysechefen.
- Det er en vigtig forudsætning for effektive offentlige arbejdspladser, at også de administrative og sagsbehandlende opgaver løses af de medarbejdere, som har de mest relevante kvalifikationer og erfaringer, og hvis faglighed giver den bedste opgaveløsning. Hvis opgaven er at sænke sagsbehandlingstiderne, så er det en god ide at ansætte HK-sagsbehandlere. Hvis opgaven er at stoppe gaderæs, skal vi selvfølgelig bruge politibetjente, men så skal man huske, at flere betjente medfører flere administrative opgaver og fx flere sager, siger han.
Erfaringerne fra staten er, at at mange administrative opgaver løses af faggrupper, som ikke har en administrativ baggrund. Det kan være både dyrt og uhensigtsmæssigt. Derfor er der god grund til at inddrage LEON-princippet, som handler om hele tiden at vurdere det ”lavest effektive omkostningsniveau,” påpeger Thomas Lynge Madsen.
- Det viser jo på den ene side, at der er behov for at give HK’erne et lønløft. Og på den anden side at det er jo alt for dyrt for samfundet, at vi har dommere, anklagere og politifolk som bruger tiden på at lave HK-arbejde.
FH: Nærhedsreform er også fokus på fagligheder
Han peger på, at fagbevægelsens indspil til regeringens kommende nærhedsreform netop påpeger, at der bør lægges vægt på de rette fagligheder i opgaveløsningen i den offentlige sektor. Det fremgår også, at netop administrativt personale kan frigøre tid til at andre fagprofessionelle kan løse deres kerneopgaver. Og dommerne nævnes som et eksempel, hvor faguddannede administrative medarbejdere bør stå for de teknisk-administrative funktioner og dermed kan frigøre tid til dommerne.
En dommer får 554.000 kroner mere om året end en HK’er
Se lønnen: Tallene er fra Finansministeriets værktøj kaldet Lønoverblik.
- HK: En gennemsnitlig kontorfunktionær ved Politiet tjener 31.807 kr. om måneden i samlet løn inklusive pension svarende til 381.684 kr. om året. Det tæller alle typer kontorfunktionærer inkl. ledere mv.
- POLITI: En gennemsnitlig polititjenestemand ved politiet tjener 41.200 kr. om måneden i samlet løn inklusive pension svarende til 494.000 kr. om året. Her indgår også ledere, men de udfører også administrativt arbejde i et vist omfang. Det er ca. 112.000 kr. mere om året end HK’eren.
- ANKLAGER: En gennemsnitlig anklager ved anklagemyndigheden tjener 52.000 kr. om måneden i samlet løn inklusive pension svarende til 624.000 kr. om året. Det er udelukkende anklagere – ikke anklagefuldmægtige eller chefer. Det er ca. 242.300 kr. mere om året end HK’eren.
- DOMMER: hvis man ser på byretterne, så tjener en byretsdommer 83.185 kr. om måneden inkl. pension svarende til 998.000 kr. om året mens en gennemsnitlig kontorfunktionær ved byretterne tjener 387.000 kr. svarende til en årlig forskel på 611.000 kr. Selv hvis man sammenligner med HK-områdets administrative specialister ved retterne, der fx varetager selvstændig sagsbehandling, der som minimum fx kræver stor specialviden (indplaceret i løngruppe 3 og op) er der en forskel på 554.000 kr. om året.
Kilde: Tallene er baseret på Finansministeriets Lønoverblik og det såkaldte lønbegreb kaldet ”Samlet løn” jf. Vejledning til Lønoverblik
Det siger FOAN: Flere administrative medarbejdere
Tidligere på året har både Dommerforeningen og FOAN - Foreningen af offentlige anklagere udtrykt et klart ønske om at få flere administrative kolleger. De vil nemlig gerne slippe for en del af det arbejde, som HK’erne er specialister i at lave. Anklagerne skriver blandt andet i deres input til de politiske forhandlinger, at:
’Det er FOAN's opfattelse, at den øgede digitalisering og en presset administrativ sektor har betydet, at flere typiske journalopgaver er gledet over på juristerne og dermed FOAN's medlemmer. Således er journaliseringsopgaver, afsendelsesopgaver, afslutning af sager, scanning og kopiering noget, der mange steder i dag varetages af jurister. Dette er en dyr timeløn sammenholdt med, at juristernes arbejde langt bedre bruges til de opgaver, de er uddannet til.
Det er FOAN's opfattelse, at der vil være tale om en stor frigivelse af juristressourcer, hvis typiske administrative opgaver varetages af det administrative personale, hvilket de også er langt bedre og mere kvalificerede til.’
Det siger dommerne: Administrative besparelser er ikke rationelle
Også Dommerforeningen ønsker flere ressourcer og flere administrative medarbejdere i de travle retslokaler. I en rapport skriver foreningen:
’Forudsætningen om, at dommernes hovedopgave er domsforhandling og at træffe afgørelse i sagerne, mens mere administrative og praktiske opgaver varetages af sekretariatet, holder ikke længere stik, da mere og mere administrativt og praktisk arbejde, herunder skrivearbejdet, er flyttet over på dommerne på grund af reduktionerne i de øvrige personalegrupper.
Rent bortset fra den belastning, det har påført dommerne, stemmer det dårligt overens med hensynet til en effektiv og rationel anvendelse af de samlede personaleressourcer ved domstolene eller med tankerne om at fastholde og udvikle attraktive arbejdspladser for kontormedarbejdere.
- Der tegner sig et domstolssystem, der i årevis er blevet beskåret, og som derfor skal tilføres tilstrækkelige ressourcer for at kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne og udnytte dommerkapaciteten bedre,’ lyder en hovedkonklusion i rapporten.
LÆS også Opråb fra dommere: Giv os flere HK'ere
Forhandlingerne om en ny politiaftale ventes at munde ud i en ny politisk aftale, som gælder fra årsskiftet 2021.