- Det er stærkt problematisk. Man skal kunne gå på arbejde uden at føle sig udsat for krænkende berøringer, ubehagelige kommentarer eller upassende vittigheder, lyder det fra HK Kommunals næstformand.

En helt ny kultur skal til at spire på mange arbejdspladser efter, at #metoo-bevægelsen vandt ny genklang i forbindelse med, at tv-vært Sofie Linde satte spot på emnet i en tale til et gallashow. Men sexisme finder naturligvis ikke kun sted i mediebranchen – også på kommunekontorerne, hospitalerne og tandklinikkerne kan man opleve uønsket seksuel opmærksomhed.

En ny medlemsundersøgelse foretaget af Epinion for HK i oktober viser, at 8 procent af HK Kommunals medlemmer inden for de sidste 12 måneder, har følt sig krænket af kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner. 4 procent har oplevet nærgående kommentarer om deres udseende – mens 3 procent inden for de seneste 12 måneder har oplevet uønskede berøringer.

Det er fuldstændig uacceptabelt, lyder det fra næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing.
- Det handler om kulturen på arbejdspladserne, og det er kulturen, vi skal gøre noget ved for at forebygge seksuelt krænkende handlinger på arbejdspladserne. Det kan godt være, at 3 eller 4 procent ikke lyder af så meget. Men det er 3 eller 4 procent for mange. For der er ingen, der skal gå på arbejde og føle sig krænket. Det er der simpelthen ingen, der skal udsættes for, lyder det fra næstformanden.

Fælles ansvar at skabe en god kultur

Mads Samsing er udmærket klar over, at det kan være svært at sige fra i situationen – derfor understreger han, at alle har et ansvar.
- Hvis man som kollega oplever, at en anden kollega føler sig krænket, så er det et fælles ansvar at sige fra. Og det er sindssygt vigtigt, at man ikke står alene. Man kan altid gå til sin tillidsrepræsentant eller sin arbejdsmiljørepræsentant, siger Mads Samsing.
For at komme en skidt kultur til livs opfordrer næstformanden også ledelsen til at tage det alvorligt og reagere hurtigt, hvis de får nys om, at en medarbejder føler sig krænket.
- Hvis man som leder ser noget, oplever noget eller hører om en medarbejder, der går rundt og har en oplevelse af at blive seksuelt chikaneret, så skal man reagere. Hvis man bare slår det hen, så går den krænkede medarbejder pludselig hen og bliver isoleret på arbejdspladsen - og parkeret som en, der er lidt sart. Og det er stærkt problematisk. Vi skal have nultolerance! Vi skal ikke tolerere sexisme, mobning og krænkende handlinger, understreger Mads Samsing.

Vigtigt med klare retningslinjer

Ifølge medlemsundersøgelsen er det kun 44 procent, der svarer, at deres arbejdsplads har en politik på området, mens 12 procent ikke ved det og 44 procent svarer, at deres arbejdsplads ikke har en politik. Det er ikke godt nok, lyder det fra Mads Samsing.

Han opfordrer derfor arbejdsgiverne til at få indført en politik mod seksuel chikane.
- Det er alt for mange, der ikke har en politik eller ikke har formået at få politikken ud og leve, så medarbejderne kender til den. Det er arbejdsgivers ansvar at forebygge og bekæmpe problemet, derfor skal arbejdsgiverne simpelthen gå foran og sende et tydeligt signal om nultolerance. De skal sikre klare retningslinjer og sikre, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal håndtere og anmelde seksuel chikane.

Samtidig understreger Mads Samsing også, at der skal skrues op for godtgørelserne til ofre for seksuelle krænkelser. I dag ligger det gennemsnitlige niveau på 33.000 kroner.
- 33.000 kroner er helt absurd. Det er nærmest at gøre grin med de mennesker, der bliver udsat for seksuel chikane. Selv om penge ikke kan fjerne de ar og følger, chikanen har givet dem – så er godtgørelserne med til at understrege alvoren. Ligesom de skal være store nok til, at det kan mærkes, hvis arbejdsgiver svigter sit ansvar for at tackle og undgå seksuel chikane.