Blandt HK'ere udsat for sexchikane er de kommunale de mindst udsatte
I en undersøgelse foretaget for fagforeningen HK har 6,6 pct. ud af knap 3.100 besvarelser svaret, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for decideret seksuel chikane. Færrest tilfælde finder man i den kommunale verden, men flere blandt HK'erne i Handel, Privat og Stat. 98 pct. af de kommunalt ansatte HK'ere svarer således ’aldrig. Når det gælder uønskede berøringer, kys og seksuelle og upassende kommentarer om privatlivet, er det omkring hvert fjerde medlem, der har oplevet det i løbet af det seneste år. 28,2 pct. af mændene og 23,5 pct. af kvinderne har været udsat for krænkende adfærd. Og det er særligt mændene, som i højere grad stikker ud i år i forhold til tidligere undersøgelser.
Avisen Danmark, A4 Medier m.fl.
16-10-20
Forbud mod en smøg i haven på en hjemmearbejdsdag: - Det er grænseoverskridende
Flere og flere arbejdspladser har de seneste år vedtaget en politik om røgfri arbejdstid. Og den politik udfordres i en tid, hvor flere arbejder hjemmefra grundet coronapandemien. For må man ryge i arbejdstiden, hvis man er derhjemme? Flere steder er svaret nej, og snart er Gentofte Kommune et af de steder. På mødet i kommunalbestyrelsen protesterede nogle medarbejdere over, at reglerne griber ind i privatlivets fred. HK Kommunal er forundret over de nye rygeregler i den nordsjællandske kommune. - Det er langt ude, siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal til TV 2. - Hvad vil man med en regel, som man ikke kan håndhæve uden at krænke privatlivets fred? Det er ren symbol-personalepolitik, siger han. Derfor bakker han de protesterende medarbejdere op. Og Mads Samsing er fortørnet over, at reglerne er vedtaget henover hovedet på medarbejderne, i stedet for at de blev behandlet i kommunens medindflydelsesudvalg. - Det er kernen i det her: At man laver regler, der kan have konsekvenser for medarbejdernes ansættelse, henover hovedet på dem - og endda regler, som man ikke har en chance for at efterprøve. Det er dybt kritisabelt, siger Mads Samsing.
TV2 News, DR P3 Nyhederne m.fl.
15-10-20
Sparerunde på jobcentre skal betale for Arnes ret til tidligere pension
Arne-pensions-ordningen vil koste 3,5 milliarder kroner årligt. 1,1 milliard kroner skal findes hos jobcentrene hvert år gennem en ’nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. KL er åben for at gennemføre besparelserne - fx ved at kigge på at give dem mere frihed til at holde de samtaler, der giver mening, og mulighed for at bruge de elektroniske muligheder med sager, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds-og Borgerserviceudvalg. Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, siger, at der foregår rigtig meget bureaukrati og rigtig mange procesforløb, der kan undværes. Han frygter dog, at besparelser kan ramme både borgere og medarbejdere på jobcentrene, hvis pengene findes ved at skære i medarbejderstaben. En konsekvens, der ifølge fagforbundet HK ikke kan undgås: - Det er helt urimeligt, hvis det bliver de arbejdsløse og medarbejderne på jobcentrene, der skal betale prisen. HK Kommunal vil gå aktivt ind i den problemstilling og sætte fokus på konsekvenserne, så vi forhåbentlig kan få afværget de værste forringelser, siger Lene Roed, der er formand for HK Kommunal.
Ritzau, Sjællandske, Avisen Danmark, Fyens Amts Avis m.m.fl.
12-10-20
It-system til sygedagpenge giver kommuner problemer
’Virksomheder kan i øjeblikket opleve problemer med at få udbetalt sygedagpenge-refusion korrekt og til tiden.’ Med den besked beder Svendborg Kommune virksomheder om forståelse for, at man både i Svendborg og resten af landet slås med et it-problem, som Kombit har forsøgt at løse siden juni. Udfordringerne skyldes fejl i kommunernes nye sygedagpengesystem, KSD, som er udviklet af KMD. Hos HK Kommunal er det væltet ind med henvendelser fra frustrerede medarbejdere, som har været hårdt ramt på både faglighed og arbejdsglæde, fordi systemet er fyldt med fejl, skriver HK. - Der er en kæmpe frustration, for man skal tænke på, at vi sætter en ære i at have et top-servicegen, og at sagerne kører ordentligt, men nu bliver vi mødt af skæld ud fra virksomheder og borgere, der oplever fejl, forkerte beløb og så videre, siger leder af Ydelsescentret i Holstebro Kommune, Birgitte Haahr Larsen, til HK. Ifølge næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing, må de projektansvarlige simpelthen lære at afsætte mere tid til testfasen, så et fejlfyldt system ikke hastes igennem.
DKNyt m.fl.
09-10-20
Lægesekretærer, sosu'er og sygeplejersker byder sexismedebat velkommen
Der har de seneste uger været et stort fokus på seksuelle krænkelser i mediebranchen, blandt politisk aktive og hos lægerne. Sundhedsmonitor har spurgt fire kvindedominerede medarbejdergrupper i sundhedsvæsenet, hvordan de oplever problemerne på deres arbejdspladser. - Det kan være meget forskelligt, hvad man lægger i sexisme, men der er ikke nogen tvivl om, at der også er nogen af vores medlemmer, der er berørt af det, siger formand for Danske Lægesekretærer Nathali Schaap Degn. Det kan være dumsmarte bemærkninger, mansplaining eller et klap bagi.
Politikensundhed.dk
07-10-20
Jeg kunne ønske mig at se arbejdsgiverne på banen: Hjemmearbejdsmiljø skal på dagsordenen
Debatindlæg af Karina Skovgaard Jørgensen, formand HK Kommunal Midt. Med corona-forløbet er hjemmearbejdsmiljø atter på dagsordenen. HK'erne får tingene til at fungere, men der dukker en del arbejdsmiljørelaterede spørgsmål op om indretning af hjemmearbejdspladser. En del tilbagemeldinger går blandt andet på dårlige arbejdsstillinger, manglende kollegial sparring samt det faktum, at en del holder kortere pauser end vanligt. Hjemmearbejdspladser kan også have sine fordele: Ro til at fordybe sig i opgaverne. En mere fleksibel hverdag. Og besparelse af transporttid. Vi skal, gennem dialogen, skabe nogle klare retningslinjer for, hvordan vi får løst de fysiske udfordringer på hjemmearbejdspladserne. For her bør kravene til arbejdsmiljø og ergonomi i princippet være de samme, som vi kender fra ude-arbejdspladser. Måske trænger vi til en opdateret arbejdsmiljølov, hvor corona-erfaringerne er tænkt med? Jeg kunne ønske mig at se arbejdsgiverne på banen. Der er nok at tage fat på for HK'erne på hjemmearbejdspladserne - og for os, der skal sikre de bedste rammer om deres arbejde. Derfor: Hjemmearbejdsmiljø skal på dagsordenen.
Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad m.fl.
06-10-20
Overophedede sygehuse fattes lægesekretærer
Debatindlæg af Nathali Degn, formand for Danske Lægesekretærer i HK Kommunal. Sygehuse over hele landet mangler de nødvendige hænder, der i form af lægesekretærer kan sikre det flow, den koordinering og den kommunikation, der bliver mere og mere nødvendig for at kunne navigere sikkert i et stadigt mere komplekst sundhedsvæsen. Manglen på lægesekretærer sker på et bagtæppe af øgede coronaberedskaber. Samtidig skal vi have afviklet de voldsomme pukler af aflyste operationer, forårets coronaberedskab efterlod. At vi som personalegruppe er særligt presset på arbejdsmiljøet skyldes, at vi simpelthen ikke kan rekruttere nye kollegaer. For vores arbejdsgivere i regionerne har ikke haft øje for at ansætte det nødvendige antal lægesekretærelever. Behovet for lægesekretærer står i skærende kontrast til de seneste fem års udvikling i antallet af lægesekretærelever. Fra 2015 til 2020 er antallet af elever faldet med 20 procent. Det er langtfra godt nok. Jeg vil gerne rette en indtrængende appel til de ansvarlige i regionerne om at tage rekrutteringsudfordringen ganske alvorligt. Lad os sammen forme en fremtid, hvor vi har administrative hænder nok til at kunne drive et tidssvarende og sammenhængende sundhedsvæsen.
Avisen Danmark, Fyens Amts Avis, Århus Stiftstidende, Jydske Vestkysten m.m.fl.
04-10-20
En strøm af sexismeberetninger starter opgør på hospitalerne
900 medicinstuderende og læger har skrevet under på en indsamling mod sexisme. Den er startet af organisationen Uden Tavshedspligt. Fælles for de kvinder, Politiken har talt med, er, at de alle har følt, at det var svært at gennemskue, hvor der var hjælp at hente, eller at de ikke turde til ledelsen af frygt for at ødelægge deres karriere. I overlægernes egen forening er der nu en erkendelse af, at der er problemer, og at deciderede fyringer i sidste ende kan blive udgangen på dem, fortæller Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen. Danske Regioner vidste godt, at der var et problem: - Alligevel må man sige, at omfanget er større, end mange af os havde indset, og der er noget, der tyder på, at vi simpelthen ikke gør nok, siger Anders Kühnau (S), formand for regionernes Løn-og Praksisudvalg. Fagforeninger konstaterer, at de ikke har været gode nok til at håndtere sager om sexisme. Det samme gælder Danmarks Lægesekretærer, fortæller formand Nathali Schaap Degn: - Hvorfor har vi ikke set det her? Vi har ikke tænkt, at vi skulle gøre noget ved det område før nu, og det er da dybt beklageligt, hvis der er nogen, der føler, at vi fuldstændigt har overset dem.
Politiken m.fl.
02-10-20
Whistleblower-ordning for de ansatte i BRK
- Jeg håber ikke, at der bliver brug for den. Sådan siger Karin Jacobsen, fællestillidsrepræsentant for HK'erne i Bornholms regionskommune om den såkaldte whistleblower-ordning, der træder i kraft i dag. Whistleblower-ordningen gør det muligt for de ansatte i BRK at indberette kritisable forhold som tyveri eller vold helt anonymt. Det er kommunalbestyrelsen, der ved sidste års budgetforhandlinger blev enige om at afsætte hundrede tusinde kroner om året i 3 år til ordningen. Men ifølge Karin Jacobsen behøver kommunens slet ikke tage så grelle metoder i brug. - I den perfekte verden er en whistleblower-ordning ikke nødvendig. Vi har tillidsrepræsentanter med tavshedspligt, og derfor kan de ansatte være trygge ved at gå til dem, hvis de har oplysninger om uhensigtsmæssige handlinger, siger hun. De anonyme henvendelser i ordningen vil kun kunne ses to uvildige jurister, der sidder i 2 forskellige centre i kommunen.
DR P4 Bornholm Nyheder m.fl.
30-09-20
Ansatte bestemmer selv hvor mange dage, de vil arbejde
Vil du helst arbejde fire dage eller fem dage? Den valgmulighed får medarbejderne på Jobcenter Esbjerg fra første november. Dermed får de bedre mulighed for selv at bestemme, hvordan de fordeler deres egen arbejdstid. Borgere og virksomheder vil fortsat blive betjent fem dage om ugen. Det er Esbjerg Kommune, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening, som har forhandlet sig frem til den nye ordning. 86 procent af medarbejderne på centret har tidligere tilkendegivet, at de gerne vil være med i den nye ordning. De bestemmer selv, om de vil fordele deres ugentlige arbejdstimer på fire eller fem dage. Ordningen er et forsøg, som gælder indtil udgangen af 2023. Den skal vurderes af Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
DR P4 Syd, TV2 Syd m.fl., A4 Medier m.fl.
28-09-20
På landets største arbejdsplads vil de arbejde hjemme, når de er småsløje - nu kommer fagforening med klar advarsel
En undersøgelse fra AC og HK i Københavns Kommune viser, at medarbejderne er positive ved tanken om mere selvbestemmelse, når det gælder hjemmearbejde, og de vil endda også arbejde hjemme, når de er ’halvsløje’. Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal, mener, at det kan udviske grænserne for sygdom, hvis det resulterer i, at lederne opfordrer medarbejdere til at arbejde hjemme trods sygdom. - Udgangspunktet er, at når man er syg, skal man ikke arbejde. Så skal man holde sig under dynen og blive rask, siger han. Ifølge Mads Samsing kan hjemmearbejdsdagene blive en glidebane for arbejdsgiverne, da de bliver målt på at nedbringe sygefraværet. - Derfor kan det nemt blive noget med, at lederne beder en medarbejder tage en hjemmearbejdsdag i stedet for en sygedag. Så boner det ikke ud på sygefraværet, siger han. Et andet eksempel, som Mads Samsing fremhæver, er barnets første sygedag, hvor medarbejderen enten kan føle sig presset til at arbejde, eller at arbejdsgiveren ligefrem beder medarbejderen arbejde hjemme. Mads Samsing peger på, at det er vigtigt, at hjemmearbejde foregår under aftalte rammer, og at sygedage ikke konverteres til hjemmearbejdsdage.
Berlingske, A4 Medier m.fl.
28-09-20
Jobcentrene har vidt forskellig corona-politik om hjemmearbejde: 'Det er dybt kritisabelt'
Ikke alle kommunale jobcentre er lige gode til at følge myndighedernes anbefaling om at arbejde hjemmefra for at få bugt med det stigende corona-smittetryk. Det viser en stikprøve foretaget af HK Kommunal. Særligt jobcentrene tættest på Hovedstaden - der er hårdest ramt af coronaudbruddet - er mindre tilbøjelige til at lade deres jobcentermedarbejdere arbejde hjemme. Og det er dybt kritisabelt, mener næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing. - Det er uansvarligt, hvis man - til trods for den situation vi står i, og til trods for de gode erfaringer vi har med hjemmearbejde - stadig vælger at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at du reelt risikerer at skabe smittekæder fremfor at bryde dem, siger han. Mads Samsing påpeger desuden, at beskæftigelsesministeriet netop har forlænget muligheden for at kunne møde borgerne hjemmefra via blandt andet telefon. Ifølge Mads Samsing, er det nu op til kommunerne at træffe nogle mere ansvarlige valg. - Vi snakker jo ikke et par måneder. Som udgangspunkt taler vi om et par uger her nu. Men hvis ikke vi følger regeringens opfordring, er risikoen, at vi ender med, at det varer et par måneder, siger Mads Samsing.
A4 Medier m.fl.
25-09-20
Få anmeldelser om sexchikane: ' Problemet er koblet til skam'
Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvor mange der rent faktisk oplever sexisme på arbejdspladsen, for de indberettede tal til blandt andet fagforbund giver ikke et retvisende billede - for der er et stort mørketal på området ifølge blandt andet 3F og HK Kommunal Hovedstaden. Både HK Kommunal Hovedstaden og Dansk Metal oplyser, at de ikke får anmeldelser om sexisme indenfor særlige fag. - Vi har selvfølgelig en forventning om flere henvendelser, men vi har ikke set dem endnu, siger faglig chef i HK Kommunal Hovedstaden Søren Rex. -Udfordringen er, at det er et problem, der er koblet til skam og derfor kræver stor overvindelse for den enkelte at tale om og gå videre med. Jeg er sikker på, at der er et meget stort mørketal over hændelser, der kan betragtes som sexisme. Vi får vel omkring to til fire henvendelser om året, siger Søren Rex. Vi tager medlemmerne alvorligt og tager udgangspunkt i den enkelte sag, siger han.
Helsingør Dagblad
25-09-20
10 års underfinansiering har sat sine spor
Debatindlæg af Lene Roed, formand HK Kommunal, Lisbeth Lintz, formand Overlægeforeningen m.fl. Coronakrisen kunne kun håndteres ved at lukke samfundet ned og aflyse alle ikke livstruende behandlinger. Sådan skal det ikke ende igen. Derfor er vores klare budskab til politikerne, at de bliver nødt til at prioritere sundhedsvæsenet. Det indebærer bl.a. en krigskasse, der skal dække uforudsete udgifter i forbindelse med corona. Finansloven er dog uden langsigtede og permanente investeringer i at styrke sundhedsvæsnet. Sygehussamarbejdet efterlyser, at der sker et løft af sundhedsvæsenet og gør op med 10 års underfinansiering. I dag er der reelt ikke råd til både de stigende udgifter til behandling og medicin og til at tage imod det stigende antal ældre. Konkret foreslår Sygehussamarbejdet, at der afsættes penge til mindst 2 pct.-stigninger i sundhedsvæsenet om året. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne følge med både befolkningsudviklingen og velstandsudviklingen, viser en analyse fra Vive. På vegne af medarbejderne kan vi tilføje, at mange efterspørger et bedre arbejdsmiljø, hvor arbejdstempoet er mere rimeligt.
Jyllands-Posten
24-09-20
Tre stolte modtagere af Ridderkorset
Byrådsmødet mandag aften var noget særligt for bl.a. borgmester Benedikte Kiær(K) og udvalgsformand Gitte Kondrup(S). For forud for mødet kunne kommunaldirektør Stine Johansen nemlig overrække et Ridderkors af Dannebrogsordenen, som gives af Dronning Margrethe, til de tre på denne baggrund: Gitte Kondrup har siden 2001 været medlem af Byrådet i Helsingør Kommune. Her har hun ydet et kæmpe indsats for sin kommune, og har gennem årene med flid og dygtighed bestridt en række tillidshverv. Hun har i to perioder været formand for Børne- og Uddannelsesudvalget og siddet i økonomiudvalget. Gitte Kondrup har desuden gjort en kæmpe indsats for sine kollegaer i Helsingør Kommune som aktiv i HK og gennem forskellige tillidshverv på sin arbejdsplads.
Sjællandske
23-09-20
HK-jubilarer blev fejret
HK Midt Vest kunne 18. september 2020 fejre 51 medlemsjubilarer i Fagforeningshuset på Vestervangsvej 6 i Viborg. Efter lidt mad og drikke holdt Lene Buhl, formand for HK Kommunal Midtvest, tale for jubilarerne. - Det er snart tid til diplomer og jubilæumsgaver. Men inden da vil jeg tage jer med på en rejse tilbage i tiden til henholdsvis 1959, 1969, 1979 og 1994, hvor I meldte jer ind i HK, fortalte Lene Buhl. Talen blev rundet af med et kig ind i, hvad der er fokus på i HK lige nu. I alt har der i HK Midt Vest i 2020 været 702 jubilarer.
Viborg Stifts Folkeblad m.fl.
22-09-20
Utryg ved jobcentersamtaler
Der afholdes fortsat fysiske samtaler på Jobcenter Gladsaxe selvom corona-smitten stiger og det skaber utryghed. Jobcenter Gladsaxe har haft åbent for personlig henvendelse siden 15. juni. Andre kommuner har lagt snittet anderledes. - I Gladsaxe holder vi fortsat samtaler med fysisk fremmøde, siger beskæftigelses- og socialchef, Katrine Birk. Ifølge HK-fællestillidsrepræsentant i Gladsaxe, Lisbeth Hoffmann, er der også medarbejdere på Jobcenter Gladsaxe der lige nu føler sig utrygge. - Man kan spørge sig selv om man vægter ansigt-til-ansigt-kontakten med borgeren højere end de risici som medarbejderen kan blive udsat for, ved at møde ind på arbejde. Det er jo ikke fordi det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, og jobcenteret i Gladsaxe er jo også en forholdsvis tæt bygning, siger hun. Jobcentermedarbejderne hører til dem der har allermest borgerkontakt ansigt til ansigt, og erfaringer fra forårets corona-nedlukning viser, ifølge HK, at digitale og telefoniske møder med borgerne "i høj grad skaber resultater".
GladsaxeBladet m.fl.
22-09-20
KL, HK og socialrådgivere: Sæt samtaleformen fri på jobcentrene
Debatindlæg af Mads Samsing, næstformand HK Kommunal, Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i KL m.fl. Selvom Danmark lukkede ned, da corona ramte landet, fortsatte den aktive beskæftigelsesindsats. Alternative midler blev taget i brug, og jobsøgende borgere blev stadig mødt af dedikerede medarbejdere og fagligt kompetent vejledning. Digitale kontaktformer og telefonsamtaler var pludselig en del af hverdagen – og det virkede! I en ny undersøgelse blandt mere end 2.000 jobcentermedarbejdere, siger 84 procent, at borgerne har taget positivt imod at blive kontaktet via eksempelvis telefon, mail, Skype eller Teams. De kan dog ikke stå alene. 45 procent svarer, at brugen af de digitale værktøjer afhænger af en faglig vurdering af den enkelte borgers behov. Samlet set giver digitale værktøjer nye brugbare løsninger. Regeringen netop har besluttet at forlænge muligheden for digitale og telefoniske samtaler frem til årsskiftet. Vi vil gerne opfordre til, at fleksibiliteten i forhold til samtaleform gøres permanent. Lad os sammen skabe den bedste beskæftigelsesindsats for hver enkelt borger - det første skridt er at sætte samtaleformerne fri!
Altinget, Danske Kommuner m.fl.
18-09-20
Besparelser rammer skævt
Debatindlæg af Jesper Øgaard Andreasen, HK-FTR i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune har et kørselskontor, der sætter fokus på, at give borgerne den mest optimale betjening, den bedst mulige planlægning og ikke mindst sætter borgere og miljøet i højsædet. Jeg har observeret, at der er tiltænkt en besparelse på omkring 1,8 mio. på budgettet. Dette vil berøre den service og de muligheder, der er i forhold til kørsel i vores kommune. Når der som her sættes ind med besparelser på et område i forhold til kørsel af de svage og udfordrede borgere i vores samfund, så bliver det besparelser der i meget højt grad kan mærkes. De ansatte på kørselskontoret får langt mindre mulighed for, at yde optimal service. Der skabes ulighed på et område, hvor lighed i forhold til hjælp skulle være det, vi som kommune kan og skal stå inde for.
Nordjyske Stiftstidende
17-09-20
Corona-forvirring blandt ansatte på landets største arbejdsplads: Uklart hvem der skal hjemsendes
I Københavns Kommune er de administrative medarbejdere frustrerede over, at der mangler klarhed omkring, hvem der skal sendes hjem og arbejde på grund af stigende corona-smittetal i kommunen. Forvaltningerne kommunen har udsendt hver deres instrukser til deres ansatte om hjemmearbejde, men uden en fælles, klar linje. Den manglende beslutningsvilje på borgmesterkontoret kritiseres af HK. - Sidste gang der var en nedlukning af arbejdspladserne, var der ingen svinger i valsen, fordi Mette Frederiksen traf beslutningen for kommunerne. Når jeg ser på Københavns Kommune, bør én person træffe beslutningen, og det er Frank Jensen, siger Winnie Axelsen, formand for HK Kommunal Hovedstaden. - Den slags beslutninger kan man ikke lade forskellige chefer om at træffe, for nogle ansatte synes måske, man overreagerer, hvis man går forsigtigt til værks, mens andre måske synes det, hvis man går lidt let til værks, siger hun. Ifølge Winnie Axelsen er en fælles beslutning nødvendig for at undgå at skabe usikkerhed blandt medarbejderne. Fra DJØF lyder en lignende melding.
A4 Medier
14-09-20
HK Kommunal: Uansvarligt, at jobcentermedarbejdere skal føre alle samtaler fysisk i København
Medarbejderne på Københavns jobcentre skal alle møde på arbejde og føre fysiske samtaler under smittestigningen med covid-19. De fleste andre kommuner i hovedstadsområdet sender frontmedarbejdere hjem og lader dem føre telefoniske og digitale samtaler med medarbejderne. - Jeg synes ikke, man i Københavns Kommune tager de ansvarlige hensyn til hverken borgere og medarbejdere, siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal og fortsætter: - Når Frank Jensens udmelding er, at alle mulige andre skal sendes hjem, så er det dybt problematisk, at man samtidig vælger, at alle dem, der har borgerkontakten ansigt til ansigt, skal være på arbejde. Det er jo der, der er den største risiko for at skabe smittekæder. - Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard siger jo, at hun fortsat vil have en aktiv beskæftigelsesindsats, men det har hun jo netop mulighed for digitalt og telefonisk. Der er bestemt nogen, der har brug for samtaler ved fysisk fremmøde, men vi taler nu om en forholdsvis kortvarig periode, hvor vi skal have smittetallet ned, siger Mads Samsing.
Ritzau, NB-Beskæftigelse m.fl.
11-09-20
Hjemsendelser giver arbejdsro: Københavns kontoransatte nåede mere, da de blev sendt hjem i foråret
Da Københavns Kommune under den store coronanedlukning i foråret sendte det administrative personale hjem, blev det en positiv erfaring for rigtigt mange medarbejdere. Pludselig fik de fred og ro til at passe deres arbejde. De kunne fokusere på opgaverne og slap for en masse forstyrrelser. Det viser en stor undersøgelse, HK-København og fælledstillidsmanden for AC-akademikerne i Københavns Kommune har gennemført. - Det generelle billede er, at vore fysiske rammer har gjort det attraktivt at arbejde hjemme. De kan nå mere på kortere tid. Det har været positivt for produktiviteten, konstaterer Tanja Karpatschof, der er fællestillidsmand for AC’erne i kommunen. De to fagforeninger efterlyser en forståelse for, at der rent faktisk kan være fordele for deres kommunale arbejdsgiver ved at tillade mere hjemmearbejde. - Der er kommet mere fra hånden. Så vi ønsker, at man kigger på de erfaringer og på, hvordan man organiserer arbejdet, siger Karla Kirkegaard, der er næstformand i HK Hovedstaden. Hun vil have det op i de faglige samarbejdsudvalg med de kommunale arbejdsgivere, så man kan få drøftet, hvordan man tilrettelægger arbejdet.
Politiken.dk
08-09-20