Flere unge i uddannelse, flere indvandrere i arbejde og nedbringelse af sygefraværet. Det er de centrale elementer, der ifølge finansminister Nicolai Wammen skal bære den fremtidige beskæftigelsesindsats.
Dermed lægger finansministeren og regeringen op til et opgør med mange års politik i form af klassiske reformer, der har fokuseret på de økonomiske tilskyndelser ved at arbejde. Muligheden for at få flere i job med de reformer er nemlig udtømt, mener Nicolai Wammen.
- Førstegenerationsreformer har for en stor del leveret det, de kan. Det var ofte et spørgsmål om gulerod eller pisk. Nu vil vi investere i at få mennesker bragt ind i en ny livssituation, der giver værdi for dem selv og for samfundet, siger ministeren til Jyllands-Posten.
Økonomiske incitamenter er fortid
Kursen for de nye reformer skal sættes af en kommission, der netop er nedsat med professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Nina Smith, som formand. Hun forventer, at der er et stort potentiale i, at der nu fokuseres på blandt andet uddannelse og opkvalificering.
- Det handler om, at det ikke er styring med rene økonomiske incitamenter. Det kan være andre incitamenter. Noget handler om at flytte holdninger inde i folks hoveder, siger Nina Smith til Jyllands-Posten.
Mere beskæftigelse uden ulighed
’Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje’ skal udover at komme med forslag til, hvordan man styrker beskæftigelsen også se på, hvordan man mindsker uligheden i samfundet.
- Da jeg trådte til som finansminister, varslede jeg, at vi ville sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs, hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi, uden at vi øger utrygheden eller uligheden. Det er det reformarbejde, vi nu sætter i gang, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.
Kommissionens arbejde vil løbe indtil 2022, men regeringen vil løbende præsentere nye initiativer og indsatser.