Modelfoto: Mostphotos
Når man taler om udefrakommende trusler, så har den største frygt blandt europæerne i mange år været krig og terrorangreb. Men den nye, store frygt i vores liv har været en hastigt bevægende trussel i form af en verdensomspændende og indtil slutningen af 2019 hidtil ukendt sygdom.
Covid-19 kom som en fjende i natten, og vi havde ingen andre våben mod smitten end afstand, isolation og afspritning. Den usædvanlige situation har selvfølgelig affødt en række undersøgelser og hastige forskningsresultater. Og den foreløbige konklusion er, at den usikkerhed, angst og sammenbrud af almindelige strukturer, vi oplever under coronakrisen, betyder at langt flere mennesker end normalt bliver ramt af depressioner og stresstilstande.
Så når du under coronanedlukningerne har følt en ubalance i dit liv, har været i dårligt humør eller følt isolationen gnave, så er du ikke kan eneste, der rammes af usikkerhed eller depressive tanker.
- Vi taler om en meget belastende situation, som har stor indflydelse på folks hverdag. Usikkerhed og frygt i forbindelse med covid-19 kan provokere psykiske lidelser frem, og når folk er lidt bange og bliver alene hjemme, mens de laver egne forklaringer på utrygheden, så vokser følelsen af stress, siger overlæge og psykiatrisk konsulent hos Psykiatrifonden, Per Vendsborg.
Han er sammen med overlæge og professor i psykiatri Merete Nordentoft fra Region Hovedstaden samt professor i epidemiologi Lau Caspar Thygesen fra Statens Institut for Folkesundhed blevet de danske partnere i den store globale COH-FIT-undersøgelse af livet, sundheden og det psykiske helbred under coronakrisen blandt alle klodens indbyggere. Flere end 200 forskere i over 35 lande deltager i projektet.
Hver tredje er mere ensom
- Angst, depressioner og andre psykiske sygdomme opstår, når den ligevægt, vi alle har fra naturens side, bliver overtrumfet af de belastninger, vi oplever. Virussen, usikkerheden og følelsen af meningsløshed er nye belastninger for os – og mange reagerer med symptomer på dem. De belastninger kan ramme os på psyken. Vi ser da også i de foreløbige resultater fra undersøgelsen, at danskerne især har følt ensomhed, vrede og stress under coronanedlukningen, siger Per Vendsborg.
Den store undersøgelse skulle have været afrundet med tal for ’tiden efter corona’, men så fik smittetallene en ny top. Derfor fortsætter spørgsmålene i COH-FIT nu i endnu en nedlukningsperiode. Men HK Statbladet har fået adgang til nogle af de foreløbige tal og tendenser for de 3.600 danskere, der indtil videre har deltaget i undersøgelsen.
Tallene afslører, at hele 32 procent af danskerne har følt sig mere ensomme, mens tre procent har følt sig mindre ensomme. 20 procent har følt større vrede i dagligdagen end normalt, mens 3 procent har haft den modsatte følelse. Flere har også været mere stressede under nedlukningen, mens 20 procent af de spurgte har følt sig kaldet til at hjælpe både familie, naboer og socialt udfordrede mere under krisen.
”Det kan ingen holde til”
- Jeg tror, at man skal forvente, at alle disse tendenser bliver mere udtalte under den anden nedlukning. Det har tæret på danskerne, at være så solidariske og effektive under første nedlukning. Derefter troede man, at det var overstået, men vi kan nu se frem mod mindst et år mere af det samme. Det kan ingen holde til uden at blive psykisk berørt i større eller mindre grad, siger Per Vendsborg.
Studiet viser også, at 75 procent af danskerne har været tilfredse med regeringens valgte politik under coronakrisen. Størst er tilfredsheden blandt de ældste borgere, mens kun 60 procent af de yngste er tilfredse.
- De unge føler sig med rette snydt for et normalt liv. Så de prøver at løse op for presset, hvilket gør andre angste. Og vi kan alle gå fra angst til depression. Ingen er ’normale’, for vi bøjer os alle, hvis det psykiske pres er for stort – og vi ved ikke, hvor meget stress vi kan tåle, før vi pludselig skal behandles for det, siger Per Vendsborg.
Psykisk konsekvens af karantæne
Undersøgelser, som videnskab.dk har fundet frem til, viser, hvad længere tids isolation betyder for den psykologiske reaktion hos mennesker: Søvnforstyrrelser, vægttab og depressioner var blandt de hyppige resultater.
- Der skal ikke så meget til for, at folk får isolationssyndromer, der kan ramme både kognitivt, følelsesmæssigt og fysisk. Særligt delikat kan det være for dem, der sidder alene. Enlige ældre eller folk, der er i særlig risiko, kan blive meget isolerede, siger Ida Koch, som er uddannet psykolog, til videnskab.dk.
Forskere opsamlede også tidligt under coronakrisen 3.166 studier om de psykiske konsekvenser ved karantæne. De blev snævret ind til 24 studier af blandt andet SARS og Ebola-karantæner, der nogenlunde kan sammenlignes med coronasituationen.
LÆS OGSÅ: Psykologer: Ansatte i knæ efter måneders corona-hjemmearbejde
- Alle studierne har det fællestræk, at de i et vist omfang påviser en form for psykisk konsekvens ved at være i karantæne, og det stemmer overens med det, vi allerede ved om virkningen af isolation, siger formanden for FN’s torturkomite, overlæge i Dignity – Dansk Institut mod Tortur - og ph.d., Jens Modvig, til videnskab.dk.
Brostrøm kom med et forvarsel
En undersøgelse fra danske GroupM allerede 14 dage inde i den første coronanedlukning viser fx også, at danskerne generelt oplevede en massiv bekymring og var presset på det psykiske helbred som følge af isolationen. 95 procent af de adspurgte i undersøgelsen frygtede en overbelastning af sundhedsvæsenet, mens 94 procent var bange for konsekvenserne for økonomien i samfundet.
Hver 5. følte sig stresset, mens halvdelen savnede familien, mens kun 15 procent mente, at krisen gav et tiltrængt pusterum i hverdagen.
På et af de meget tæt fulgte pressemøder tidligt under pandemien var Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, da også ude med et forvarsel om, at coronakrisen ikke kun er en epidemi, men også udgør en trussel mod danskernes psykiske sundhed:
- Vi får angst. Vi skal tale med vores børn og hinanden om det, sagde han og henviste til en ’række veldokumenterede, handlingsanvisende råd’ fra Sundhedsstyrelsen i den situation.
10 gode råd mod coronausikkerhed
Alle reagerer forskelligt på ydre pres fra en trussel som covid-19. Nogen fortsætter som de altid har gjort. Andre lader sig gå på af en udefrakommende meningsløshed, mens de affinder sig med, at de ikke kan gøre noget ved det. De fleste savner kontakten med familie, kolleger og venner, men flere mennesker bliver så tynget af mørke tanker, at den depressive tilstand ikke vil gå væk.
Men det er muligt at gøre noget ved det, inden du skal booke en tid til terapi. Du kan fx gøre noget ud af at finde dine egne åndehuller og en masse positivt indhold i dit liv selv under en coronakrise.
Find psykisk styrke ved at:
- Give og modtage støtte og opbakning
- Komme ud i naturen og ved at dyrke motion og sport
- Undlade at opsøge de negative coronanyheder
- Skære ned på læsning af de mere sensationelle og angstprovokerende indlæg på sociale medier – men ellers bruge sociale medier som normalt
- Forsvinde ind i et andet univers – fx i en god bog eller film
- Skabe ro med aktiviteter, du nyder
- Komme i gang med nogle spil, du kan lide
- Møde de venner, du kan – hvis ikke ved fysiske møder, så virtuelt
- Styre de negative tanker og søge de positive – det lyder banalt, men det virker
- Huske, at mange andre er i samme situation som du.
Kilde: Læge og psykiatrisk konsulent hos Psykiatrifonden, Per Vendsborg