HK-ADVOKAT: De seksuelle krænkelser er voldsomme, og godtgørelserne er små

Maria Rasmussen er advokat hos HK, hvor hun de seneste par år har været med til at sætte fokus på at få sager om seksuel chikane på arbejdspladser frem i lyset. Foto: Tom Ingvardsen

Sagen kunne umiddelbart ikke være mere klar: En ung, kvindelig kontoransat blev i 2018 udsat for adskillige tilfælde af seksuel chikane af en mandlig kollega. Beviserne var på plads i form af opkald og sms’er op til 50 gange dagligt, hvor manden onanerede eller simulerede onani. Derudover overfaldt han kvinden med seksuelle befamlinger på et toilet på jobbet.

HK krævede derfor 150.000 kroner i godtgørelse fra arbejdsgiveren, som var passiv og ikke sikrede et chikanefrit miljø. Manden blev således ikke afskediget, selv om kvinden gik til arbejdsgiveren med overgrebene. HK krævede også en godtgørelse på 12 måneders løn, da kvinden blev afskediget dagen efter, hun fortalte arbejdsgiveren om krænkelserne.

Udover selve sagen mod arbejdsgiveren var manden idømt syv års fængsel for at have voldtaget kvinden på hendes privatadresse. Byretten mente da heller ikke, at arbejdsgiveren havde sikret et chikanefrit arbejdsmiljø, men erstatningen blev kun på 25.000 kroner. Retten gik også kun med til én måneds løngodtgørelse, da man ikke anså det for bevist, at fyringen skete på grund af afsløringen af overgrebene.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde HK'er bliver seksuelt krænket

Det er den slags sager – og afgørelser – som HK’s advokat Maria Rasmussen er oppe imod. Sagen er nu blevet anket til landsretten med håb om en større erstatning.

- Voldtægterne uden for arbejdspladsen har retten ikke taget med i betragtning i forbindelse med sagen mod arbejdsgiveren. Men selv hvis voldtægterne udtages, så er det stadig nogle virkelig grove krænkelser, HK-medlemmet har været udsat for på arbejdspladsen og i arbejdstiden. Derfor skal hun ikke nøjes med en så chokerende lav godtgørelse, siger Maria Rasmussen.

KLARe Konsekvenser af seksuel chikane

Den 36-årige advokat har været med til at gennemføre en særlig indsats i HK med fokus på seksuel chikane, så HK’s afdelinger opfanger de mange sager. Problemet har været, at sager, der tidligere blev beskrevet som stress, samarbejdsproblemer eller dårligt arbejdsmiljø, i virkeligheden i nogle tilfælde handlede om sexisme.

- Men det har ofrene ikke fortalt – for de følte måske selv en stor skam og afmagt, og mange af dem var blevet nedbrudt af den uværdige behandling, fortæller Maria, som også er forsker og på vej med en ph.d. om ’Seksuel chikane på arbejdspladsen i et juridisk perspektiv’ med det mål at få et fyldestgørende samlet juridisk dansk værk om seksuel chikane.

Definitionen på uønsket seksuel opmærksomhed er, at den ’krænkede’ opfatter en kommentar eller handling som uønsket og værdighedskrænkende. Hensigten fra ’krænkerens’ side er ligegyldig, og hvis formålet er at være sjov, så er det også ligegyldigt for sagen. Men de facto er der en bagatelgrænse, når sådanne sager skal afgøres i retten.

HK havde i gennemsnit under en sag om året om seksuel chikane i de 10 år før januar 2019. Men siden da har fagforbundet oprettet 19 sager. Eksplosionen i antallet af sager er sket, efter krænkede kvinder har fået et sprog og et rum, mener Maria:

- Og nu har det så vist sig, at når en kendt person som Sofie Linde går forrest, så kommer endnu flere frem. Det får den betydning, at arbejdsgiverne oplever et meget større fokus og tager krænkelserne seriøst. De ser nu konsekvenserne af seksuel chikane. Jeg håber så bare, at arbejdsgiverne laver foranstaltninger for at komme uvæsenet til livs.

Kvinder vil af med skammen og afmagten

Der er faktisk sket nogle få skærpelser i lovgivningen efter #metoo. Det er blevet præciseret, at arbejdsgiverne også har et lovmæssigt ansvar for at bekæmpe seksuel chikane. Og erstatningerne til ofre for krænkelser er blevet hævet. Men det afgørende for advokaten er, at arbejdsgiverne lever op til deres ansvar.

- Som advokat er lykken jo ikke gjort ved at føre en masse sager om seksuel chikane, for bagved de sager står der et medlem, som er blevet krænket. Det er klart, at det bedste ville være, at man som HK-medlem kunne gå på arbejde uden at blive udsat for seksuel chikane. Der er vi bare ikke endnu – men så står vi klar med juridisk bistand. Desværre er de seksuelle krænkelser voldsomme, og godtgørelserne er små, siger Maria. 

Hun arbejder derfor sammen med andre advokater gennem retssager på, at godtgørelserne skal være højere. Målet er, at arbejdsgiverne tager deres forpligtelser alvorligt. Men Maria oplever også, at følelsen af retfærdighed er endnu vigtigere end erstatning for mange af de krænkede.

- Nogle kvinder fører sager mod arbejdsgivere eller krænkere for at komme af med skammen og afmagten over overgrebet. De ønsker først og fremmest at kunne rette ryggen igen og gøre op med uretfærdigheden. De fører ikke sagen for at få en høj erstatning. De vil hellere kunne være med til, at andre står frem og siger fra,siger Maria.

”En ny bølge af sager”

Problemet er ofte, at sager om seksuel chikane sker i rummet mellem to mennesker. For det meste er der ingen vidner. Men juristerne har efterhånden fået mange flere beviser end tidligere i form af skriftlig kommunikation eller fotos.

- Jeg kan absolut ikke afvise, at vi får endnu flere sager nu. Det er sandsynligt, at de mange nye eksempler, der er kommet frem og de undersøgelser, der er sat i gang, giver en ny bølge af sager blandt mediefolk og politikere, men da også blandt HK’ere, siger Maria.

Hun vurderer, at sagsmængden er for lille til, at man kan sige noget om forskelle i sexisme i visse brancher og på bestemte arbejdspladser. Men det forekommer ifølge advokaten i alle brancher, og det sker i både den private og den offentlige sektor. Langt de fleste tilfælde er bare tidligere blevet ignoreret.

”Ganske få tvivlstilfælde”

- I HK har vi i lang tid vidst, at seksuelle krænkelser blandt medlemmerne er virkelighed. Det er ikke kun i mediebranchen og den politiske verden, at seksuel chikane forekommer – den almindelige HK’er – ung som ældre – udsættes også for seksuel chikane, siger Maria. 

Langt de fleste på arbejdspladserne omgås hinanden helt normalt, vurderer Maria. Men så er der de få, som ikke kan finde ud af det. Man skal fx ikke sige det samme, som DR-chefen sagde til Sofie Linde, pointerer advokaten.

- Der må stadig godt være forskel mellem kønnene. Og der er ikke forbud mod komplimenter. Men nogle kommentarer falder helt klart ikke ind under den kategori. Det kommer selvfølgelig an på afsender og intention, men der er i virkeligheden ganske få tvivlstilfælde. Jeg er ikke så meget i tvivl i mine sager, siger Maria Rasmussen.