Både kommunale og private organisationer har skruet op for gældsrådgivning til dårligt stillede borgere.

Rambøll har nu evalueret seks af disse projekter – tre kommunale (Greve Kommune, Jobcenter Horsens og Jobcenter Faaborg-Midtfyn) samt tre private organisationer (KFUM, LO Vendsyssel og Den Sociale Retshjælp).

Mere end 1.500 borgere på offentlig forsørgelse har været igennem gældsrådgivning de seks steder – og har i gennemsnit fået nedbragt deres gæld med næsten 30.000 kroner ud af en gennemsnitlig gæld på cirka 200.000.

Den største succes har Jobcenter Horsens haft, hvor gælden i snit er reduceret med mere end 40.000 kroner ud af en startgæld på cirka 150.000 kroner i gennemsnit.

Borgernes handlekompetence, trivsel og jobmuligheder styrkes

Men gældsrådgivning er ikke bare tal, for i de kvalitative interviews med borgere tegner der sig et klart billede af, at borgerne efter gældsrådgivningsforløbet træffer mere hensigtsmæssige beslutninger, og evalueringen viser at flere kommer i arbejde eller på uddannelse.

Det viser sig ved, at borgerne overholder deres budget, at de opretter betalingsserviceaftaler, skifter til billigere abonnementer, mindsker deres forbrug og undlader at optage ny gæld. 

Det leder ofte til, at borgerne får en mere afbalanceret og afklaret økonomi, som et mentalt overskud – uden at være tynget af en sort økonomiske situation. 

Borgerne beskriver, hvordan de får mere energi, færre økonomiske bekymringer, er mindre stressede, opnår bedre familierelationer efter at have deltaget i gældsrådgivningen. 


Forslag til indsats og rammer

  • Den kommunale gældsrådgivning har uddannede medarbejdere, men er sårbare over for fratrædelser o.l., hvor de private typisk har en styrke i, at løbende oplærer frivillige. Derfor skal kommuner løbende tænke i rekruttering og oplæring.
  • Det er afgørende, at gældsramte borgere bliver opsporet, og det kræver samarbejde, tværfaglighed og opmærksomhed i alle led.
  • Selv om gældsrådgivning er uafhængig af myndighed, så er mange borgere bange for at deres situation går videre i systemet. Den ulempe har de private organisationer ikke, derfor kan kommunale personer overveje at gennemføre rådgivningen i neutrale rammer, fx kulturcentre, frivilligcentre, biblioteker eller i borgerens eget hjem.
  • Sparring og supervision af rådgiverne på tværs af fagligheder er nødvendigt.