hånd på hånd

Modelfoto: Mostphotos

Hanne er 57 år og ansat på en stor arbejdsplads i en større dansk provinsby. Flere omstruktureringer og udskiftning af medarbejdere betyder, at kun få af hendes kolleger ved, hvad hun gennemgik i en periode over 6-7 år i 1990'erne, hvor en kollega, som siden hen blev chef, chikanerede hende med jævne mellemrum. Et forløb, der begyndte med uønskede tilnærmelser, udviklede sig til fysisk tvang og endte med en direkte trussel.     

LÆS OGSÅ: EKSPERTER I SEKSUEL CHIKANE: Grænsen er nået for de seksuelle krænkere

- I dag, hvor jeg har tænkt tingene igennem, kan jeg godt spørge mig selv, hvordan jeg stadig kan stå på mine ben, fortæller Hanne. Forklaringen på, at hun dengang ikke så overgrebene som krænkelser, tror hun, hænger sammen med, at da de begyndte, var hun ung og netop kommet ud af et destruktivt forhold.

- Jeg var meget blufærdig dengang. Og jeg var lige blevet skilt fra en mand, der også havde overskredet mine grænser. Så det var jo bare en anden, der overtog rollen.     

De andre hørte råbene

I de år, hvor chikanen fandt sted – nogle gange dagligt, andre gange med måneder imellem – herskede der en anden kultur, end der er på Hannes arbejdsplads i dag.

- Det var vildt dengang. Hvis man ville være utro, så kunne man. De andre kunne dog godt finde ud af, hvor grænsen for tilnærmelser gik. Det var kun ham, der ikke kunne.

Hanne frygtede mest hans fysiske styrke. Når han tog fat, kunne hun intet gøre. Det var ikke, fordi hun ikke sagde fra. For det gjorde hun udtrykkeligt. Hver gang, han forsøgte på noget. Derfor vidste kollegerne også godt, hvad der foregik, selv om han som regel kun slog til, når han var alene med hende. De hørte hendes råb gennem væggen.

I dag ved hun, at de tit sagde til hinanden: "Bare det ikke ender galt en dag." Hun ved også, at hun havde deres opbakning, hvis hun ville være gået videre med det. Men som enlig mor med en betydelig gæld efter det forliste ægteskab var det at risikere at miste jobbet ikke en mulighed.

LÆS OGSÅ: De seksuelle krænkelser er voldsomme, og godtgørelserne er små

- Jeg var bange for, at han ville sige, "det har jeg aldrig gjort". Og hvis det blev mit ord mod hans, ville jeg stå tilbage og føle mig totalt dum. Det turde jeg ikke.

En 10'er ud af 10

Til en julefrokost gik det pludselig op for Hanne, hvor alvorlig den situation, hun havde levet med i årevis, egentlig var. Det var da han sagde, at hvis hun ikke makkede ret, kunne han få hende fyret.

- Da det gik op for mig, at han truede mig, blev jeg vred.

Om mandagen gik Hanne til HK og fortalte hele historien. Hun husker, at konsulenten sagde, at normalt lå den slags sager på en 4'er på en skala fra 1 til 10. Den her var en 10'er.

Det blev dog aldrig til en sag. Hanne turde stadig ikke tage skridtet af frygt for, at det kunne koste hende jobbet. Men overgrebene sluttede naturligt ved, at hun fik tilbudt job et andet sted og tog orlov. Da hun kom tilbage til arbejdspladsen, var det på en anden fysisk adresse med andre kolleger. 'Han' er stadig ansat i samme job.

Det, der skete dengang, står stadig helt klart for hende, og hun ønsker ikke at glemme det. Men der er sat et punktum, og hun oplever ingen frygt, når hun møder ham i dag.            

- Jeg har brugt mange år på at finde ud af, hvor mine grænser er henne. Hvad andre kan tillade sig at gøre mod mig. I dag kan jeg ikke forstå, de tanker der løb igennem mit hoved dengang.

Hanne har af hensyn til sin arbejdsplads ønsket at være anonym. Redaktionen kender hendes rigtige identitet. 

 

Episoder fra 6-7 års vedvarende sexchikane fortalt med Hannes egne ord

- Det begyndte, før han blev chef. Jeg vidste, han havde forsøgt at få noget kørende med min kollega, som var sygemeldt. En aften ringer han til mig og spørger, hvordan det går med hende. Det taler vi lidt om, og så siger han: "Vi kunne jo også mødes en dag, så kan vi bedre tale om hende." Jeg synes, det er en mærkelig drejning og afviser det.
---
- En weekend, hvor jeg fejrer min fødselsdag, ringer han, mens jeg har huset fuld af gæster. "Jeg vil bare ønske dig tillykke med fødselsdagen." Jeg bliver lidt paf og slutter samtalen hurtigt.
---
- Han er en af kandidaterne til en ny chefstilling et andet sted i vores organisation. En aften ringer han og siger: "Meget tyder på, at jeg snart bliver chef. Synes du ikke, der kunne være prestige i at have noget kørende med chefen? Jeg siger nej tak. Jeg ved, at han er i et nyt forhold.
---
- Efter han er blevet ansat som chef, sker det flere gange, at han ringer mig op omkring midnat, når han har været til fest. "Jeg står her og tænker, om du mon giver en kop kaffe?" Det gjorde jeg aldrig.
---
- Fra sit kontor har han udsigt til kopimaskinen. En dag, hvor jeg er ved at printe, kalder han på mig. Da jeg vender mig om, sidder han med åben mund og kører tungen frem og tilbage på overlæben. Det sker flere gange efterfølgende.
---
- En dag møder jeg ham på gangen. Han er en stor mand, og gangen er smal, så jeg kan ikke komme forbi. Han løfter mig op og svinger mig rundt i luften. Jeg råber forskrækket og slår min arm mod hans mave. Han griner.
---
- Mens jeg sidder og er koncentreret om mit arbejde, sker det en dag, at jeg pludselig mærker en hånd bevæge sig ned ad min ryg under mit tøj. Jeg råber højt, og han trækker hånden til sig.
---
- Vi har meget travlt, så nogle gange arbejdede jeg i weekenden. En dag, hvor jeg sidder alene på kontoret, kan jeg pludselig høre trin. Hans trin. Jeg bliver rædselsslagen. Først da jeg hører stemmerne fra hans børn, ånder jeg lettet op. Jeg forsøger at lægge mit arbejde på de weekender, hvor jeg ved, han ikke er der.
---
- En gang imellem er det min opgave at skrive referat fra et møde, hvor han og formanden sidder på hver side af mig. Der er tradition for at spise og drikke en øl sammen efter mødet. Men hver gang, når mødet slutter, løber jeg fra mødelokalet hen til mit kontor og griber min jakke. Han indhenter mig og begynder at rage på mig. "Bliver du ikke?" Jeg råber, at han skal slippe mig.
---
- Til festerne er jeg hele tiden på dansegulvet. For jeg ved af erfaring, at holder jeg en pause, vil han tage fat i mig, og jeg vil ikke kunne få hans hænder væk. Til en julefrokost sker det alligevel. Da jeg kæmper imod, siger han: "Hvis du ikke snart makker ret, så ved du godt, at jeg kan få dig fyret, ikke?"