Modelfoto: Mostphotos
Hanne er 57 år og ansat på en stor arbejdsplads i en større dansk provinsby. Flere omstruktureringer og udskiftning af medarbejdere betyder, at kun få af hendes kolleger ved, hvad hun gennemgik i en periode over 6-7 år i 1990'erne, hvor en kollega, som siden hen blev chef, chikanerede hende med jævne mellemrum. Et forløb, der begyndte med uønskede tilnærmelser, udviklede sig til fysisk tvang og endte med en direkte trussel.
LÆS OGSÅ: EKSPERTER I SEKSUEL CHIKANE: Grænsen er nået for de seksuelle krænkere
- I dag, hvor jeg har tænkt tingene igennem, kan jeg godt spørge mig selv, hvordan jeg stadig kan stå på mine ben, fortæller Hanne. Forklaringen på, at hun dengang ikke så overgrebene som krænkelser, tror hun, hænger sammen med, at da de begyndte, var hun ung og netop kommet ud af et destruktivt forhold.
- Jeg var meget blufærdig dengang. Og jeg var lige blevet skilt fra en mand, der også havde overskredet mine grænser. Så det var jo bare en anden, der overtog rollen.
De andre hørte råbene
I de år, hvor chikanen fandt sted – nogle gange dagligt, andre gange med måneder imellem – herskede der en anden kultur, end der er på Hannes arbejdsplads i dag.
- Det var vildt dengang. Hvis man ville være utro, så kunne man. De andre kunne dog godt finde ud af, hvor grænsen for tilnærmelser gik. Det var kun ham, der ikke kunne.
Hanne frygtede mest hans fysiske styrke. Når han tog fat, kunne hun intet gøre. Det var ikke, fordi hun ikke sagde fra. For det gjorde hun udtrykkeligt. Hver gang, han forsøgte på noget. Derfor vidste kollegerne også godt, hvad der foregik, selv om han som regel kun slog til, når han var alene med hende. De hørte hendes råb gennem væggen.
I dag ved hun, at de tit sagde til hinanden: "Bare det ikke ender galt en dag." Hun ved også, at hun havde deres opbakning, hvis hun ville være gået videre med det. Men som enlig mor med en betydelig gæld efter det forliste ægteskab var det at risikere at miste jobbet ikke en mulighed.
LÆS OGSÅ: De seksuelle krænkelser er voldsomme, og godtgørelserne er små
- Jeg var bange for, at han ville sige, "det har jeg aldrig gjort". Og hvis det blev mit ord mod hans, ville jeg stå tilbage og føle mig totalt dum. Det turde jeg ikke.
En 10'er ud af 10
Til en julefrokost gik det pludselig op for Hanne, hvor alvorlig den situation, hun havde levet med i årevis, egentlig var. Det var da han sagde, at hvis hun ikke makkede ret, kunne han få hende fyret.
- Da det gik op for mig, at han truede mig, blev jeg vred.
Om mandagen gik Hanne til HK og fortalte hele historien. Hun husker, at konsulenten sagde, at normalt lå den slags sager på en 4'er på en skala fra 1 til 10. Den her var en 10'er.
Det blev dog aldrig til en sag. Hanne turde stadig ikke tage skridtet af frygt for, at det kunne koste hende jobbet. Men overgrebene sluttede naturligt ved, at hun fik tilbudt job et andet sted og tog orlov. Da hun kom tilbage til arbejdspladsen, var det på en anden fysisk adresse med andre kolleger. 'Han' er stadig ansat i samme job.
Det, der skete dengang, står stadig helt klart for hende, og hun ønsker ikke at glemme det. Men der er sat et punktum, og hun oplever ingen frygt, når hun møder ham i dag.
- Jeg har brugt mange år på at finde ud af, hvor mine grænser er henne. Hvad andre kan tillade sig at gøre mod mig. I dag kan jeg ikke forstå, de tanker der løb igennem mit hoved dengang.
Hanne har af hensyn til sin arbejdsplads ønsket at være anonym. Redaktionen kender hendes rigtige identitet.
Episoder fra 6-7 års vedvarende sexchikane fortalt med Hannes egne ord