Op til og under forhandlingerne om en ny politiaftale har HK Stat advaret Folketingets retsordførere om konsekvenserne ved fortsat at skære ned på de administrative medarbejdere i politiet og Anklagemyndigheden. Et flertal er positive overfor budskabet. Foto: Mostphotos.
På Christiansborg er det ikke hverdagskost, at Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti er enige om ret meget.
Men når det handler om fremtidens danske politi, er de enige om en ting: Flere HK’ere er en absolut nødvendighed, hvis vi skal have mere politi på gaden og nedbringe lange sagsbehandlingstider.
- Der er ingen grund til, at politibetjente skal sidde ved skrivebordene, når der er brug for dem på gaden. Jeg ser det som helt nødvendigt, at vi samtidig med, at vi får flere betjente de næste år, også får flere HK’ere i dansk politi, siger retsordfører i Dansk Folkeparti Peter Skaarup.
LÆS OGSÅ: Straffesagskæden: Alt for dyrt, at dommere, anklagere og politifolk laver HK-arbejde
Også SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt kalder det afgørende, at der kommer flere administrative medarbejdere i politiet og hos domstolene.
- Vi kan ikke fylde blå skjorter ind på alle hylderne i dansk politi, lyder det kort og kontant fra SF-politikeren.
Enhedslistens retsordfører Rosa Lund pointerer, at flere HK’ere er en del af løsningen på at få et bedre og mere effektivt politi.
- Vi kan ikke bare knipse med fingrene og uddanne flere politibetjente hurtigt. Også derfor er det vigtigt at lade HK’ere lave administrationsarbejde, så politibetjentene får tid til at passe deres arbejde. I Enhedslisten ønsker vi os i den grad flere HK’ere i dansk politi, siger hun.
Ny politiaftale snart færdig
Forhandlingerne om en ny politiaftale er på vej ind i sin afsluttende fase med møder i kalenderen både i denne og næste uge. Under overskriften ’Trygheden først – Et politi der er dér, hvor danskerne har brug for det’ lægger justitsminister Nick Hækkerup (S) op til en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi, der skal række frem til 2024.
HK Stat med formand Rita Bundgaard i spidsen har haft foretræde for Folketingets retsudvalg og sendt notater til retsordførerne for at advare mod fortsatte nedskæringer blandt administrative medarbejdere i dansk politi og i anklagemyndigheden. Også Dommerforeningen og FOAN, Foreningen af offentlige anklagere, er kommet med et opråb til politikerne om flere hænder til at administrativ behandling af straffesager.
LÆS OGSÅ: Opråb fra dommere: Giv os flere HK'ere
Nu viser en rundringning til retsordførerne, at budskabet om flere HK-ansatte er sivet ind. Både Enhedslisten, SF, Radikale og Dansk Folkeparti forsikrer, at de ved forhandlingsbordet kæmper for mere administrativt personale i en kommende politiaftale.
Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus vil ikke gå i detaljer midt i et fortroligt forhandlingsforløb men noterer, at der er fokus på en uhensigtsmæssig opgaveglidning.
- Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at HK-personale spiller en vigtig rolle og kan bidrage til at sagsbehandlingen forløber mere effektivt, siger Jeppe Bruus.
LÆS OGSÅ: HK møder justitsministeren: Der er brug for alle faggrupper
Handler om tilliden til retssystemet
Retsordfører fra Radikale Kristian Heegaard pointerer, at det vil være unaturligt kun at styrke en medarbejdergruppe i dansk politi.
- Hvis en ny politiaftale skal batte i forhold til at forkorte de kritisabelt lange sagsbehandlingstider, er det afgørende, at vi får mere administrativt personale, der kan understøtte politiet og domstolene. For Radikale er det helt naturligt, at der skal flere HK’ere i hele straffesagskæden, og det vil vi slå på tromme for i forhandlingerne, siger Kristian Heegaard.
Han anfører, at en bred sammensætning af faggrupper er vigtig i politiet og ved domstolene.
- Dommere og anklagere har tydeligt sagt, at det er til stor skade for deres arbejde, at de skal udføre administrativt arbejde, og de efterspørger flere HK’ere. For os handler det også om retssikkerhed. Sagsbehandlingstiden skal opleves som rimelig, hvis borgerne skal have tillid til vores retssystem, konstaterer Kristian Heegaard.
Konservative: Betjentene kommer først
Kun Naser Khader fra Konservative vil ikke på forhånd love flere HK-ansatte i politiet.
- Der er ikke ressourcer nok til, at alle ønsker rundt om forhandlingsbordet kan opfyldes. For os skal det meste gå til blå skjorter og betjente på gaden, for det skaber tryghed. Det er også det, som borgerne efterspørger, fastslår Naser Khader.
Selvom flere HK’ere står langt nede på den konservative ønskeliste til politiforlig, udelukker han ikke at bruge ekstra penge til administrativt personale, hvis det giver mening og er effektivt.
- Jo mere vi har til klassiske politiopgaver, jo bedre. Vi må se på, hvad forskellige faggrupper kan bruges til for at frigøre tid hos politibetjentene. For eksempel behøver fartkontrol og fangetransporter ikke altid blive udført af politibetjente, mener han.
For Naser Khader er det et must, at en straffesag ikke trækker i langdrag på grund af manglende personale.
- Vi risikerer, at nogle forbrydere får rabat i strafferammen og dermed en kortere straf, fordi sagen trækker ud. Det kan vi ikke have, siger Naser Khader og tilføjer, at det skader borgernes tillid til retssikkerheden.
- Vi skal finde en billig og effektiv måde at behandle sagerne på i straffesystemet, og måske kan vi få pensionerede dommere ind og tage nogle af bunkerne, indtil vi er kommet så langt ned i bunken, at sagsbehandlingstiden er faldet.
Der er forskellige muligheder, mener han.
Dyr og meningsløs jobglidning
Dansk Folkepartis udspil i forhandlingerne flugter helt med HK Stats forslag. Ifølge Peter Skaarup ser partiet gerne 500 flere HK’ere. 300 til politiet, 100 til anklagemyndigheden og 100 til domstolene.
- Gennem årene har der været ført en zigzagkurs i nogle politikredse. Når de har sparet, er det HK’erne, der ryger først, men det er noget skidt, fordi HK’ernes arbejdsopgaver bare er havnet hos politibetjentene. Vi vil væk fra den zigzagkurs og sikrer, at der er de nødvendige kompetencer i politiet. Det gælder både indenfor it, administration, akademikere og betjente, siger han.
I SF understreger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, at den kommende politiaftale skal gøre op med den uhensigtsmæssige opgaveglidning, der har taget fart over de senere år.
- Jeg er fuldstændig på linje med HK Stat, når de advarer mod yderligere jobglidning. Det er meningsløst, dyrt og ikke særlig effektivt, at politiuddannede, anklagere og dommere skal løse HK-opgaver. Derfor skal vi have et opgør mod opgaveglidningen og sikre tværfagligheden, siger hun og henviser til, at anklagemyndigheden specifikt har bedt om at få tilført flere administrative medarbejdere, så anklagerne og dommerne kan få rum til at passe deres arbejde.
- Det er svært at vurdere om yderligere 500 HK-ansatte, er det rette tal. Om det skal være højere eller lavere, siger hun.
Retsordførere er opmærksomme på, at cirka 200 administrative medarbejdere er blevet sparket ud af dansk politi de senere år, og at det presser de øvrige faggrupper.
Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke kun er HK Stat, der klager over, at deres medlemmer mister deres arbejde, men at andre faggrupper entydigt bakker op, mener Rosa Lund.
- Alle peger på, at det er afgørende med mere administrativt personale, hvis vi vil have en smidig sagsbehandling af straffesager og mere politi lokalt. Og det vil vi, siger Enhedslistens retsordfører.
Venstres retsordfører Inger Støjberg vil primært gå efter flere betjente. Men der skal også administrative kræfter til, mener hun.
- Vores helt store fokus med den her politiaftale er at få nogle flere betjente på vejene. Det er det der skal til for at skabe øget tryghed. Men politibetjente på vejene gør det ikke alene. Vi skal se på hele straffesagskæden, så sagerne ikke bare bunker sig op hos anklagemyndigheden og domstolene.