Stepbænke i kælderen og planke-challenge på kontoret er ikke et særsyn på en arbejdsplads i dag.
Men går vi 15 år tilbage i tiden, var sundhed på de danske arbejdspladser en temmelig kontroversiel tanke. Både fra arbejdsgivere og arbejdstageres side vakte det stor kritik, at motion og arbejdsplads skulle kobles tættere sammen end aktiviteter som firmafodbold.
Men trods modstand har sundhed i dag sneget sig ind på mange arbejdspladser. Først kom frugtkurven i personalekøkkenet og det lovpåbudte rygeforbud. Siden blev firmaidrætten udvidet med motionsrum i kælderen og nedsat kontingent til fitnessmedlemskaber, og de senere år er flæsk og mayonnaise blevet erstattet af quinoasalat og løbeture - ligesom motionen på nogle få arbejdspladser er rykket helt ind i arbejdstiden.
- Virksomheder har på forskellig vis altid interesseret sig for medarbejdernes privatliv. Det nye er, at virksomheder i dag ser sundhed som centralt for, at medarbejdere er produktive. Og når sundhed bliver et vigtigt aktiv for virksomhederne, bliver det også noget, de involverer sig i og investerer i, siger Anders Raastrup Kristensen, der i en årrække har forsket i grænserne mellem arbejdsliv og privatliv, og er lektor på Københavns Universitet og ekstern lektor på CBS.
Han fortæller, at virksomheden i dag i stigende grad anskuer medarbejdere som ”hele mennesker”.
- I dag tilskynder virksomhederne folk til at have et sundt liv. Som medarbejder er det ikke længere nok at udvikle sine faglige kompetencer, man skal også sørge for at være fysisk sund og rask - og mentalt robust, som det hedder mange steder, siger han.
2 ud af 3 HK Privat-medlemmer mener i meget høj grad eller høj grad, at arbejdspladsen bør tage ansvar for medarbejdernes sundhed - ud over deres forpligtelse til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Kilde: Epinionsundersøgelse for HK Privat blandt 1.347 medlemmer
Halvdelen af alle danskere er ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen i dag mere eller mindre overvægtige, og manglen på bevægelse er en af de største sundhedsudfordringer, vi står over for. Ifølge det anerkendte lægetidsskrift The Lancet er netop manglen på fysisk aktivitet en af de hyppigste dødsårsager på globalt plan.
Fordi de fleste af os vi bruger halvdelen af vores vågne timer 5 ud af ugens 7 dage på jobbet, er arbejdspladserne også oplagte bud på steder at sætte ind med sundhedstiltag. Både i forhold til at komme overvægt til livs, men også i forhold til gener ved fx stillesiddende arbejde.
Motionstilbud bruges mest af de privilegerede
De senere år har en række store forskningsprojekter også vist, at motion og bevægelse på arbejdspladsen har en positiv effekt på sundheden.
Problemet er bare, at det er svært at få indført og fastholdt på langt sigt på arbejdspladserne, specielt for dem, der har det største behov.
Det fortæller Andreas Holtermann, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han har gennemført en lang række effektstudier af, hvordan sundhedsfremme virker på både offentlige og private arbejdspladser, og Ulrik Wagner, der er lektor ved Syddansk Universitet, der blandt andet har undersøgt medarbejderes frirum og motivation, når motion tilbydes på arbejdspladsen.
- For det første kan vi se, at det ikke er dem, der har det største behov, der får det tilbudt på deres arbejdspladser. Og der, hvor det gør, er det i de fleste tilfælde et add-on til selve arbejdet. Og når det ikke er en del af tilrettelæggelsen og organiseringen af arbejdet, bliver det også den første ting, der bliver skåret væk, når man har travlt, konstaterer Andreas Holtermann.
I stedet bliver det dem, der i forvejen dyrker motion, som gør brug af motionsgoderne på arbejdspladserne.
- Vi ved, at motivationen for at dyrke motion hænger sammen med uddannelsesniveau, lønindkomst osv. De her tiltag, der ligger ud over arbejdet, appellerer til dem, der i forvejen er aktive og som tænker ”fedt, så kan jeg træne her i stedet for at skulle i fitnesscentret”. Men det ændrer ikke ved motivationen hos dem, der i forvejen ikke bevæger sig ret meget, at motionsrummet rykker ind på arbejdspladsen, fortæller Ulrik Wagner.
Andreas Holtermann summerer op:
- Dem, der bruger tilbuddene, er i høj grad de ressourcestærke og ikke dem med korteste uddannelser og den ringeste sundhed, som ellers vil være der, hvor effekten vil være størst. Det er jo temmelig uheldigt.
Bevægelse i selve arbejdstiden virker
Hvis motion skal have en reel effekt, bør motionen ifølge forskerne i stedet integreres som en del af selve arbejdstiden - og af selve arbejdslivet.
De første skridt i den retning er da også allerede taget på flere danske arbejdspladser herhjemme. Blandt andet i produktionsvirksomheden ITW GSE i Odense, (som du kan læse om på de forrige sider), der tilbyder sine medarbejdere en halv times daglig motion inden frokostpausen. Men også offentlige arbejdspladser som fx Københavns Kommunes ældrepleje, hvor ti minutters elastiktræning er en obligatorisk del af arbejdstiden.
- Der er ikke én best practice, men gennem de senere år er der blevet prøvet forskellige modeller af; nogle gør det frivilligt, andre obligatorisk, mens andre igen leger det ind, siger Ulrik Wagner fra Syddansk Universitet.
Ulrik Wagner selv er fortaler for sidstnævnte og er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund.
- Funktionelle øvelser er for de færreste sjovt i længden, og når først motivationen falder, så falder engagementet også. Foreningsidrætten har altid haft et legende element, og jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke glemmer legen, når motionen bliver en del af arbejdet. På den måde bliver sundheden også sneget lidt ind ad bagdøren, ligesom når man sniger vitaminpillen i grøden hos børn, siger Ulrik Wagner.
- Og så har det også den sidegevinst, at der opstår en anden snak, når man kommer ud af komfortzonen og hverdagstrummerummen og får en glæde og et sammenhold ind i arbejdsdagen, som er medvirkende til, at man lærer kolleger at kende på en anden måde, og barriererne afdelingerne imellem bliver brudt, mener Ulrik Wagner.
Professor Andreas Holtermann peger på det såkaldte ”guldlokprincip”, som han og to internationale forskere har udviklet som et godt bud på en mulig løsning. Kort fortalt handler det om at tænke sundhed ind i arbejdets ramme, indhold og tilrettelæggelse og lægge gode, nemme aktiviteter ind så tæt på arbejdets funktion som muligt. For en kontoransat kunne et eksempel være at have gående eller stående møder i en halv time efter frokost, så ikke man får fald i blodsukkeret og bliver træt og generelt have lagt tid til bevægelse fast i kalenderen sidst på dagen.
- Vi tror på, at hvis det ene og alene handler om motivation for medarbejderne, så holder det bare ikke. Men hvis man derimod kan vise, at det er gavnligt for produktiviteten og kvaliteten, så er det noget helt andet for en arbejdsgiver. Drømmen er, at man skal blive mere sund og rask ene og alene af at gå på arbejde, siger han og fortæller, at de er i gang med de første forsøg i daginstitutioner, hjemmeplejen og industrien.
Må ikke være blinde for konsekvenserne63 % af HK Privats medlemmer arbejder på virksomheder, der har motionsaktiviteter i fritiden
46 % deltager i de frivillige motionsaktiviteter, som arbejdspladsen arrangerer
51 % af HK Privats medlemmer oplever i meget høj grad eller høj grad, at deres arbejdsplads tager ansvar for medarbejdernes sundhed
Kilde: Epinionsundersøgelse for HK Privat blandt 1.347 medlemmer
Selv om de forskellige tiltag har mange gode sundhedsmæssige potentialer, er det dog samtidig vigtigt ikke at være blind for, at det er en udfordring at ændre folks adfærd, samtidig med at der er plads til alle, siger Jeppe Lykke Møller, der har skrevet ph.d. om sundhedsledelse på Roskilde Universitet.
Når man får viden om sundhed, skaber man ifølge ham også et blik på, hvad der er den rigtige og forkerte måde at leve på. Lederne bliver gjort til eksperter i sundhedsadfærd, og der vil være nogle medarbejdere, der i det lys ikke har de rette kompetencer og den rette adfærd.
- For dem bliver det svært, hvis de ikke kan leve op til de her idealer - eller ikke har lyst til det. Man risikerer simpelthen at marginalisere dem, som man allerhelst vil hjælpe, siger Jeppe Lykke Møller og understreger, at det er en naturlig mekanisme - det er ikke, fordi der er nogen, der er skurke.
- Sundhedsfremme rejser mange etiske spørgsmål. Er det uansvarligt som leder at lade være med at indføre sundhedsfremme, når sunde medarbejdere performer bedre? Og er det rimeligt, at sundhed bliver en kompetence, man bliver vurderet på? Det er en diskussion, vi er nødt til at have, siger han.