Hver tredje har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed

Illustration: Morten Voight

Siden Sofie Linde stod frem i slutningen af august og fortalte om en ”stor tv-kanon”, der havde truet med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob, har den anden #metoo-bølge de seneste måneder rullet herhjemme. En række underskriftindsamlinger har afsløret omfattende problemer med seksuel chikane og sexisme blandt skuespillere, politikere, læger, forskere, og en lang række kvinder er ligesom Sofie Linde stået frem med deres vidnesbyrd.

På den baggrund har HK i flere nye spørgeskemaundersøgelser spurgt medlemmerne om deres erfaring med seksuel chikane og sexisme. I en Epinion-undersøgelse foretaget for HK Privat blandt 995 medlemmer svarer 32 %, at de i løbet af deres arbejdsliv har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med deres arbejde.

Alene inden for det seneste år har 10 % af medlemmerne oplevet det, de vil betegne som seksuel chikane, fremgår det af en anden, ny Epinion-undersøgelse for HK Danmark blandt 1.291 medlemmer af HK Privat.

- Det tal er stadig alt for højt! Bag tallet er kvinder og mænd, der oplever store personlige konsekvenser af chikanen, både på deres helbred og psyke, men jo faktisk også på den vis, at mange mister deres arbejde som konsekvens af andres krænkende handlinger, siger Anja C. Jensen.

 

Kun 1 ud af 3 ved, hvem de skal gå til, hvis de oplever grænseoverskridende adfærd.
Kilde: Epinion for HK Danmark blandt 1.291 HK Privat-medlemmer

Netop det, at Sofie Linde og en lang række andre modige kvinder nu i så stort omfang er trådt frem, og at fokus i den anden bølge også har været rettet mere mod omfanget frem for detaljer i enkeltsager kan betyde, at der vil være ændringer på vej.

Det siger Anette Borchorst, der er professor i statskundskab og kønsforsker ved Aalborg Universitet.

- Det, der sker lige nu, har helt sikkert en påvirkning. Det, at så mange går ud og siger det, har gjort det muligt at sige det højt. Ved at der er så mange, der nu er gået ud på én gang, bliver det tydeligt, at det er et strukturelt problem, siger hun.

- Til at starte med affejede mediecheferne det med, at det var Sofie Linde, og at det var 12 år siden. Det provokerede nogle, at det blev opfattet som et enkeltstående tilfælde, som der var taget hånd om. Derfor reagerede de. Efterfølgende blev det taget seriøst af chefer - og det er det samme, vi efterfølgende har set i andre brancher, fortsætter hun.

Unge kvinder mest udsat
Sammen med sin kollega Lise Rolandsen Agustín har Anette Borchorst blandt andet gennemgået og analyseret 150 sager fra 1980’erne og frem til 2017, som er udgivet i bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen”.

Anette Borchorst skelner mellem det, hun kalder hverdagssexisme (som fx seksualiseret sprogbrug) og så decideret seksuel chikane, der ifølge hende først og fremmest handler om køn og magt. Både hendes egen forskning, men også analyser fra fagforeninger, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og internationale analyser peger alle entydigt på, at det oftest er unge kvinder, der bliver udsat for seksuel chikane. Det hænger sammen med, at de er nye på arbejdsmarkedet - og i mange tilfælde også er praktikanter eller elever - og derfor også er dem, der sidder i den mest usikre position.

- De har svært ved at vurdere, hvad man gør på en arbejdsplads, og hvad man skal finde sig i, og derfor også sværest ved at sige fra, siger hun.

- Seksuel chikane foregår sjældent mellem ligeværdige parter. I de groveste krænkelser er mønstret, at det er en lille gruppe mænd, der gør det igen. Grunden til, at de kan gøre det, er at de har magt - der er ikke nogen, der stopper dem. Meget foregår også i det skjulte, og så er der ofte trusler indblandet, fx elever og praktikanter, som får at vide, at ”jeg skal sørge for, at du ikke får en plads ved en anden arbejdsgiver, hvis du ikke gør det og i øvrigt tier stille med det”, fortæller Anette Borchorst.

Hun fortæller, at der stort set ikke har været nogen kvindelige krænkere i de sager, hun har gennemgået, men at der har været krænkede mænd iblandt, hvor enten krænkeren eller den, der har været udsat for krænkelsen, har været homoseksuelle.
- Selv om det altid er svært at stå frem i de her sager, er det om muligt endnu mere tabubelagt for mænd end kvinder at stå frem, siger hun.

Sager forbliver i det skjulte
Da Anette Borchorst og hendes kollega foretog deres analyse, samlede de alle de sager, de kunne få fat i fra de civile domstole og Tvistighedsnævnet, Ligebehandlingsnævnet og Erhvervssygdomsudvalget. Det var 150 sager i alt.

I HK’s juridiske kompetencecenter har de generelt heller ikke haft mange sager. Frem til den første #metoo-bølge ramte, landede der 1-2 sager om seksuel chikane om året i HK’s juridiske kompetencecenter. Fra 2019 og frem til i dag er tallet dog steget til 20 som følge af ekstra fokus.

Det betyder dog ikke, at antallet af sager har været langt større.

- Vi ved, at da vi lavede vores analyse, blev der indgået forlig i rigtig mange sager, og det gør der stadigvæk - og dem ved vi ingenting om, siger kønsforskeren.
Når der bliver indgået forlig mellem en arbejdsgiver og en krænket, er det langtfra altid, at fagforeningerne bliver involveret i sagerne. Og hvis de gør, bliver forligene ofte indgået lokalt, og derfor er de ikke registreret nogen steder. Sådan er det også i HK.

Sagerne indeholder stort set også altid en fortrolighedsklausul, der gør, at den, der har været udsat for en krænkelse, ikke har mulighed for at tale om sagen.

- Hvis vi skal lære noget af de her sager, nytter det ikke noget, at de bliver gemt væk. Vi ser jo nu, hvordan tingene kommer frem, netop fordi der bliver talt om dem. Derfor er det også et af de steder, jeg mener, vi bør sætte ind, siger Anette Borchorst.

 

Nødvendigt med klar politik
I kølvandet på den første #metoo-bølge sendte den daværende ligestillingsminister Karen Ellemann og den daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (begge fra Venstre) i 2018 et brev til samtlige danske virksomheder og institutioner en opfordring til at sætte seksuel chikane på dagsordenen i virksomhederne.

I Epinion-undersøgelsen foretaget for HK Danmark svarer 35 % af HK Privats medlemmer, at de på deres arbejdsplads har konkrete retningslinjer for, hvordan de skal forholde sig, hvis nogen udsættes for eller er vidne til grænseoverskridende seksuel adfærd. 27 % svarer nej til, at de har en sådan politik og 38 % ved det ikke.
Anette Borchorst mener, at det er afgørende, at virksomhederne får en klar politik på området.

- Det skal være helt klart, hvor man skal henvende sig, og der skal gerne være flere steder, man skal kunne gå hen, så det er trygt for den, der har været udsat for en krænkelse, siger hun og peger på HR-afdelinger, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter som oplagte bud.

- Der skal et trænet øje til at se de her ting og kunne snakke om det. Der vil også være samtaler, der vil være ubehagelige grundet sagens karakter både for den, der fortæller, men også for den, der lytter. Derfor er det vigtigt, at der desuden kommer træning ind i arbejdsmiljøuddannelserne, siger hun.

HK Privat skal føre flere sager
Næstformand i HK Privat Anja C. Jensen håber, at den nuværende ligestillingsminister Mogens Jensen (S) vil se på lovgivningen og gøre det obligatorisk at forebygge krænkelser ved eksempelvis at indskrive retningslinjer og procedurer i personalepolitikken.

Men det skal også koste. hvis det ikke sker.

- Arbejdsgiverne har en pligt til at sikre et sundt og sikkert og derved også chikanefrit arbejdsmiljø. Men de har tal viser desværre, at det ikke bliver taget alvorligt nok alle steder og også,at der ikke er direkte økonomiske konsekvenser for arbedsgiver, hvis de sløser med deres ansvar. En politik i sig selv stopper ikke chikane, men et godt arbejdsmiljø starter med, at det tages alvorligt, og at vi er enige om spillereglerne. Vi ved godt, at vi ikke må drikke i arbejdstiden. På samme måde er det nødt til at være helt tydeligt, hvad det er for en omgangskultur, vi har med hinanden, siger Anja C. Jensen.

 

Så mange har konkrete retningslinjer for grænseoverskridende seksuel adfærd på arbejdspladsen:
Ja 35 %
Nej 27 %
Ved ikke 38 %
Kilde: Epinion for HK Danmark blandt 1.291 HK Privat-medlemmer

 

Og så skal HK Privat tage skridt til selv at registrere alle de forlig, der bliver indgået. Men også blive bedre til at se, hvornår der ikke skal indgås forlig.

- Jeg kan godt være bange for, at der også hos os selv er en nervøsitet for at føre de her sager. Men for medlemmet og for sagens skyld er det vigtigt, at der er nogen af sagerne, der bliver ført helt frem til en retssag. Kun ved at få sagerne frem kan vi få lovgivningsmæssige ændringer, siger Anja C. Jensen.

- Det er rigtig godt, at Sofie Linde har startet den her debat, men det er vigtigt, at alle forstår, at det her i alt for høj grad også sker på helt almindelige arbejdspladser for helt almindelige mennesker - langt væk fra de bonede gulve.