Modelfoto: Mostphotos
Den seneste bølge af seksuelle chikanesager er ikke gået de statslige arbejdspladser forbi.
Derfor var det velkomment, da direktøren for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Signe Friberg Nielsen, 20. oktober i Altinget skrev, at ”det er vigtigt, at der på arbejdspladsen er lokale procedurer og politikker, som sikrer faste rammer for, hvordan man effektivt håndterer og følger op på eventuelle tilfælde af seksuel chikane”.
- Ingen medarbejdere skal udsættes for seksuel chikane på deres arbejdsplads, og det er hævet over enhver diskussion, at ansvaret for at hindre det, påhviler arbejdsgiveren, skrev Signe Friberg Nielsen.
LÆS OGSÅ: Fagbevægelsens top: Arbejdsgiver skal betale en årsløn for seksuel chikane
Men selv om viljen til at gøre noget ved seksuel chikane er på plads, så er der nu fremkommet kritik fra en række organisationer af ministeriernes indsats mod sexisme og krænkende adfærd. Djøf, Institut for Menneskerettigheder og Kvinfo har reageret på en ”uholdbar” situation med manglende retningslinjer og utilstrækkelige undersøgelser, hvilket er fremkommet i aktindsigter, som Altinget har søgt.
- Konsekvensen er, at medarbejdere kan opleve krænkelser som et individuelt problem, de selv skal løse, selv om det står i loven, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø, siger Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, til Altinget.
”Oplagt med klare retningslinjer”
Hverken Finansministeriet eller dets underliggende styrelser – Økonomistyrelsen, Statens Administration, Statens IT og Digitaliseringsstyrelsen – har nedskrevne retningslinjer om sexisme og sexchikane. Det samme gælder Statsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Selv om ministerierne nu efter den seneste #metoo-bølge forsøger at skærpe indsatsen, så er det ”overraskende”, at nogle ministerier slet ikke har nedskrevne retningslinjer på området, lyder det fra chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder Morten Emmerik Wøldike.
LÆS OGSÅ: EKSPERTER I SEKSUEL CHIKANE: Grænsen er nået for de seksuelle krænkere
- Det er jo oplagt, at ministerierne som offentlige myndigheder, der er forpligtet til at arbejde for ligestilling og indarbejde det i hele deres arbejde, går foran ved også at have klare retningslinjer og en åbenhed om, at seksuel chikane ikke er acceptabel og skal forebygges blandt de ansatte i ministerierne, siger Morten Emmerik Wøldike.
Fast handlemåde virker forebyggende
Næstformand i HK Stat Peter Raben havde også forventet, at de statslige myndigheder gik foran med et godt eksempel og større åbenhed. Og han regnede helt klart med, at de enkelte styrelser var kommet længere end ’lokale retningslinjer’ for seksuel chikane på nuværende tidspunkt.
- På dette felt som på så mange andre områder med relation til arbejdsmiljø bør staten gå i spidsen med at fremme trygge og sikre arbejdsforhold – ikke bare på papiret, men også i praksis. Det er virkelig ærgerligt, at ministerierne ikke har det redskab klart i skuffen, der kan gøre chefer og medarbejdere klar over procedurerne ved krænkelsessager – nemlig tydelige retningslinjer, siger Peter Raben.
LÆS OGSÅ: - Jeg frygtede mest hans fysiske styrke
Næstformanden opfatter det som et ekstra stort problem, når ministerierne ikke har styr på politikken på så vigtigt et område. Al erfaring viser således, at en fast handlemåde over for seksuelle chikanesager virker forebyggende.
- På samme måder er det også skidt, når de enkelte styrelser ikke er kommet længere med måden at spørge ind til seksuel chikane på i APV-undersøgelser. Det er efterhånden almindeligt kendt, at man ikke får noget ud af at spørge ukonkret til, om medarbejderen har oplevet ’sexchikane’. I stedet skal der spørges konkret til, om den enkelte har oplevet fx at blive udsat for uønskede berøringer eller krænkende vittigheder, siger Peter Raben.