Skal man som ledende lægesekretær spille bold med lægerne og sygeplejerskerne i afdelingens ledelse, er det en fordel at have nogle ledelsesmæssige kompetencer, som svarer til deres. Og da de typisk har en master, var der ingen tvivl hos Michelle Guldborg Hagelberg om, at det var den vej hun skulle. Derfor kan hun nu som 39-årig bryste sig af en Master of Public Governance (MPG) fra Copenhagen Business School/Handelshøjskolen, som hun afsluttede i august.
– Samarbejdet med de ledende læger og sygeplejersker er centralt, når vi arbejder med udvikling og kvalitetssikring, og alle faggrupper skal tænkes ind i processen. Og med en master kan jeg nu arbejde langt mere strategisk, hvilket også har styrket det tværfaglige samarbejde og kulturen omkring lægesekretærerne og deres arbejde, fortæller hun.
Som nu var hun ved starten af uddannelsen for fem år siden den ene af to ledende lægesekretærer for de ca. 65 lægesekretærer på Rigshospitalets store øjenklinik i Glostrup med i alt over 360 medarbejdere.
MPG-uddannelsen er normeret til toogethalvt år, men med en Sundhedsplatform, der lige skulle op og køre, endte hun med at holde en pause og bruge i alt fem år på uddannelsen. Den blev betalt af hendes arbejdsgiver og med midler fra Kompetencefonden, foruden at hun fik bevilget en dag om ugen til skolegang, lektielæsning og opgaveskrivning. Det var dog langtfra nok, da pensum er meget omfattende, hvorfor hun måtte afsætte yderligere 15-20 timer om ugen for at nå det hele. Og nås skulle det, for med eksamen efter hvert eneste modul, var der ingen tid at spilde.
En velanset sekretærgruppe
Selvom det har været hårde år, har det for Michelle været det hele værd. Hun føler sig i dag bedre rustet end nogensinde til at indgå i de samarbejdsrelationer, der hersker på arbejdspladsen.
– Jeg føler, at jeg står stærkere og er sværere at komme udenom. Jeg er blevet teoretisk mere velfunderet, og er mere bevidst om de beslutninger, jeg tager. Det betyder, at jeg ikke så meget beslutter i forhold til hvad jeg føler for, men hvad jeg tænker rent strategisk og teoretisk, forklarer hun og uddyber:
– Hvis det strategiske altid har været min force, er det det endnu mere nu. Både i forhold til min egen personalegruppe og for faggruppen generelt kæmper jeg på den måde målrettet for lægesekretærerne generelt og for at gøre dem til en mere betydningsfuld faggruppe samt en, for hvem udvikling og uddannelse spiller en stor rolle.
På Øjenklinikken i Glostrup betyder det, at man i dag har en meget velanset sekretærgruppe. Alle vil lægesekretærerne, tror på dem, lægger opgaver hen til dem, og inviterer dem med i alle relevante sammenhænge, fortæller hun.
– Hvis noget kalder på en opgaveglidning, er det en tværfaglig beslutning og tages altid med stor tillid til sekretærernes kompetencer og med stort mod fra deres side. Det har medført, at vi over tid har fået flyttet meget administrativt arbejde retur til sekretærerne, hvor opgaven giver mening og varetages bedst. Det har givet læger og sygeplejersker tid til at se flere patienter, hvilket vores produktionsdata også viser, understreger Michelle Hagelberg, der ved siden af jobbet i Glostrup underviser i datacontrolling både på COK og lægesekretær-uddannelsen.
En faggruppe, som ingen kender
Netop lægesekretærernes faglighed og faglige identitet var også omdrejningspunktet i hendes master-afhandling på MPG-uddannelsen.
– Jeg så på, hvordan lægesekretær-faget spiller sammen med mere akademiske faggrupper, og hvilke udfordringer det rummer, fortæller hun og forklarer, at nogle af de barrierer hun ser for sekretærerne, skyldes, at uddannelsen ikke har en ensartet standard på tværs af landet, og at der ingen fælles kvalitetsmål er. Det giver så stor en variation i gruppens faglighed, at andre faggrupper og deres ledere ikke altid har så meget styr på, hvad sekretærernes opgaver og kompetencer er.
– Som det er i dag, opfattes lægesekretærerne en del steder som en faggruppe med perifere opgaver og perifere kompetencer, der ikke tænkes med, når der planlægges nye arbejdsgange, kommer nye it-systemer – eller en Covid19-pandemi. Og så kan man sætte sig ned og blive sur og vred. Men man kan også sørge for at være på forkant og for at bringe sig selv så meget i front, at man får mulighed for at præge tingene. Derfor er det rigtig godt, at man er gået i gang med at løfte uddannelsen og sætte nogle fælles standarder og kvalitetsmål. Det er det, der skal til for at gøre lægesekretærerne til en faggruppe, som ingen kan undvære, fastslår Michelle Hagelberg og understreger, at en MPG ikke får hende til at tænke i andre jobbaner:
– Jeg er på det fedeste sted og i den mest interessante virksomhed. Jeg har et job, hvor jeg bliver involveret i stort set alt relevant, der foregår i klinikken. Og bliver det ved sådan, er jeg rigtig godt tilfreds, siger hun og glæder sig til at få absorberet alt det hun har lært og kunne nyde frugterne af de sidste fem slidsomme år.
Lægesekretærerne bør med i ledergruppen
På spørgsmålet om hun om få år ser sig selv som en del af afdelingsledelsen siger hun, at det da vil være fantastisk, men at hun ikke er sikker på, at Rigshospitalet er helt moden til det.
– Under min uddannelse fandt jeg ud af, at man i Aalborg har gjort de ledende lægesekretærer til en del af hospitalsafdelingernes ledelse. Og jeg kunne se, det faktisk gør en forskel. Så jeg er overbevist om, at et mere generelt ligeværd mellem den behandlende, plejende og administrative treenighed vil gøre, at man kan rykke på rigtig mange ting. Så jeg synes, det vil være klogt, at man trækker de ledende lægesekretærer ind i ledergruppen alle steder. Men også med krav om, at de har de rette kompetencer – så man ligeværdigt kan spille bold med hinanden på ledelsesplan, siger hun.