Mostphotos

Mostphotos

Efter i dag – 20. november – lukkes Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger til fondspuljen ’OAO - HK Stat’. Og det er ikke første gang, den populære ordning viser, hvor stor efterspørgslen på midler til efteruddannelse af HK Stats medlemmer er.
Men som det også skete de første gange, hvor fonden blev lukket, så åbner den hurtigt igen med nye midler. Fra klokken 10 den 1. december 2020 kan medlemmer igen sende ansøgninger afsted til videreuddannelsesmidler.
LÆS OGSÅ: Søg penge i den statslige kompetencefond 
Midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Og ansøgningen modtages først af Den Statslige Kompetencefond, når den er godkendt af din leder. Du kan altså derfor godt gøre din ansøgning klar til den nye runde, men må ikke godkende den, før puljen igen er åben 1. december.
Af samme grund må du heller ikke søge om støtte til individuel kompetenceudvikling, der er påbegyndt ved ansøgningstidspunktet. Ansøger du fx 1. december, må din aktivitet tidligst starte 2. december 2020. 
LÆS OGSÅ: Jeg har fået et meget bedre overblik 
Alle fondens puljer har fastlagt beløbsgrænser for, hvor meget man årligt kan ansøge om. Skal din ansøgning tælles med inden for beløbsgrænsen for 2020, så skal du sende din ansøgning senest 11. december.