Året 2020 blev desværre langt fra, som vi havde troet og håbet på. Vi har måtte aflyse mange arrangementer og har ikke kunnet ses på grund af corona-situationen. Arrangementer og samvær har været savnet meget. Vi håber, at 2021 på mange måder bliver et bedre år.
Som I sikkert ved, har HK Nordjylland de seneste år udsendt en seniorbrochure to gange årligt med arrangementer. Den ene i forsommeren, den anden lige inden jul. Vi har denne gang sammen truffet en beslutning om at udskyde seniorbrochuren til midten af januar. Men vi har allerede mange spændende arrangementer i støbeskeen. Dem vil I kunne læse meget mere om, når seniorbrochuren til januar lander i din mailboks.
Pas godt på jer selv og hinanden.
Mange varme julehilsener fra
HK Seniorer Frederikshavn-Læsø