Signe friberg

Ved de kommende forhandlinger om OK21 vil Signe Friberg Nielsen, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, gå efter at komme tilbage til normalen - set i forhold til de dramatiske forhandlinger om OK18.

Selv ville Signe Friberg Nielsen næppe være med på at tale om ’drama’ og OK21 i samme sætning. Efter det uomtvisteligt højspændte OK18-forløb, der med nød og næppe endte med en aftale i Forligsinstitutionen, står den erfarne embedsmand og forhandler i spidsen for en styrelse, der vil genskabe tillid og respekt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i staten. Og det mål er allerede ved at blive indfriet, mener hun.

LÆS OGSÅ: OK-direktør er skeptisk over for seniorfri og frit valg

- Jeg er ikke sikker på at det er så superinteressant, hvordan jeg personligt er som forhandler. Men jeg har mange års erfaring, og jeg går faktisk rigtigt meget op i det, som allerede er lykkedes med CFU – nemlig at tale om, hvordan vi  gerne vil være i rummet sammen, når vi forhandler. Og hvordan vil vi behandle hinanden, siger Signe Friberg Nielsen.

Hun taler om vigtigheden af at være tydelige og grundige med, hvad hinanden kommer med af ønsker. Om at være villig til at spørge for at forstå hinandens interesser.

- Mange ting gik ikke helt let og godt ved OK18. Desværre kom vi til at stå et rigtigt skidt sted med hensyn til, hvor tillidsfuldt et samarbejde, vi havde. Derfor har det været vigtigt for regeringen med en ny start og at signalere, at nu vil vi gerne være et andet sted. Vi bekender os til den danske model i den statslige sektor. Det er store ord, men det respekterer vi.

- Men kan man aftale sig til tillid?

Signe Friberg griner i telefonen.

- Nej, det kan man jo ikke. Man kan få på bordet, hvad det handler om, hvis der opstår mistro eller mistillid. Og man kan love hinanden ikke motivfortolke og høre det, som er sagt i en bestemt kontekst, i en helt anden kontekst, som fører til misforståelser. Det er et hårdt arbejde at udvikle den dialog og det tætte og tillidsfulde forhold mellem parterne, som skal til for at nå et resultat, konstaterer Signe Friberg Nielsen.

Arbejdet har allerede båret frugt, fremhæver hun og nævner en fælles erklæring om forhandlingerne, som parterne enedes om i sommer.

Her lover den statslige arbejdsgiver og de statsansattes forhandlere i CFU fx hinanden at være ’mest muligt transparente om større dagsordener og prioriteter’. De vil føre ’uformelle drøftelser med henblik på en gensidig forventningsafstemning’ om deres dagsordener, og de vil ’arbejde for løsninger, der giver mening for både ledere og medarbejdere’ på statens arbejdspladser.

Den nye, tillidsfulde samarbejdsstil har allerede vist sin styrke, mener Signe Friberg. Hun henviser til forhandlinger i foråret om en aftale om at afvikle ansattes frihed i forbindelse med corona-hjemsendelsen. Også drøftelserne om at forlænge OK18 ser hun som eksempel på god dialog. 

LÆS OGSÅ: HK Stat klar til at forhandle ny overenskomst

- Vi endte som bekendt ikke med at lave en aftale om forlængelse. Men jeg synes faktisk, at vi virkelig trænede det, vi havde lovet hinanden om at afdække interesser og lytte til hinanden.

- Så nu er klimaet altså i orden. Men hvad tænker du om forudsætningerne for forhandlingen om OK21 i øvrigt? Hvad er det for en situation, I står over for?

Signe Friberg er tilbageholdende med entydige meldinger her. Hun taler om pandemisituationen. Den er rigtig svær på mange områder og har udfordret dansk økonomi, siger hun.

Og nævner, at offentlige arbejdspladser på en måde har været friholdt for de store konsekvenser, man har set på det private arbejdsmarked, hvor mange virksomheder har det hårdt trods hjælpepakker.

- Men vi har ikke rigtig set konsekvenserne af coronaepidemien endnu. Nogle virksomheder har det rigtig godt, mens eksportvirksomhederne har det svært. Jeg vil ikke kalde det økonomisk usikkerhed, for der er jo også tegn på, at vi klarer os rigtig godt i Danmark. Men vi ved ikke, hvor hurtigt der kan ske en genopretning – og hvor hurtigt, vi kommer tilbage til noget, der minder om normalt.

Den uvished er for Signe Friberg bagtæppet for OK21.

- Og hvad betyder det så for de krav, du på regeringens vegne skal arbejde for at få igennem?

- Som I selv har bemærket i en artikel, er Morten Bødskov kommet med et budskab om en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling. Staten skal ikke være lønførende. Og vi skal heller ikke have et sekunda-arbejdsmarked eller sakke bagud. Han kom også med den melding, at vi ser et 3-årigt perspektiv for os, fastslår styrelsesdirektøren.

Og hun uddyber, hvad en 3-årig overenskomst betyder for de lønstigninger, der efter arbejdsgivernes mening kan blive tale om ved OK21:

- Vi vil prøve at komme tilbage til normalen – i forhold til forløbet under OK18. Men vi bliver samtidig nødt til at kigge på, hvordan vi tager højde for ikke at komme til at aftale noget, hvor vi ender et rigtig dårligt sted som tilbage ved OK08. Dengang landede man et meget højt resultat, når man kigger på det historisk. Og så kom krisen lige bagefter.

Signe Friberg genopfrisker erindringen om finanskrisen og det tilbageslag, den medførte. Lønningerne steg meget langsommere på det private arbejdsmarked end forventet. Dermed kom de offentligt ansatte med deres aftalte stigninger fra foråret 2008 til at stige hurtigere i løn end de privatansatte. Når det sker, træder reguleringsordningen i kraft.

- Krisen førte til et meget brat fald, og de offentligt ansatte kom til at stå med en gæld. Jeg har da hørt organisationer beskrive det som noget, man slæbte med sig fra ok-fornyelse til ok-fornyelse.

- I den situation er det rigtig svært at være faglige organisationer og komme ud med et resultat, som man kan tale begejstret om og få stemt hjem, siger Signe Friberg og lyder næsten medfølende.

- Det er en stor udfordring, vi har. Vi skal finde ud af at lande det her på en måde, så vi ikke skaber sådan en ny situation a la OK08, siger hun.

- Så vi læner os altså op ad en potentiel krise. Vi ved ikke, om den kommer og hvor slem den kan blive, men I vil gerne bidrage til at undgå at indgå en overenskomst, der er så dyr, at den giver bagslag, hvis der kommer en krise?

- Ja, og jeg er optaget af, at vi prøver at finde en rigtig god balance dér. Vores drøftelser i foråret (om at forlænge den nuværende overenskomst, red.) gik jo nok på, at vi ser ind i et år 1 af en ny overenskomst, hvor der stort set ingen penge er eller muligvis er minuspenge.

- Når vi peger på en 3-årig periode er det fordi, vi synes det er vores fælles mulighed for at lave en ok-fornyelse, hvor der trods alt ligger nogle muligheder ude i år 2 og 3. Det er det, vi gerne vil arbejde på, siger Friberg – uden at love forgyldte forbedringer.

For som hun siger: ’Jeg ved jo godt ved, at det bliver smalt. Det er en smal økonomi, vi har.’ Et ønske om fritvalgsordninger under en eller anden form vil vel komme fra de faglige organisationer. I hvert fald er det et markant krav fra HK Stats medlemmer.

- Hvad er jeres holdning til den måde at betale løn på?

- Det kommer jo lidt an på, hvad de kommer med. På det offentlige område har vi overenskomster og aftaler, som allerede i dag rummer rigtig gode muligheder for at skabe lokale, fleksible løsninger. Der er de særlig feriefridage, der er valgfrihed mellem pension og løn, der er flekstidsordninger. Hvis et krav kommer med inspiration fra det private arbejdsmarked, vil jeg sige, at de private fritvalgs-ordninger er skabt ind i et system, der er meget forskelligt fra det offentlige.

- Spørgsmålet er, om man kan man overføre noget fra et andet område og hvor godt det i så fald lige passer ind hos os. Egentlig har jeg lidt den grundlæggende skepsis. siger Signe Friberg.

- HK Stats medlemmer vil gerne kunne vælge mellem løn, pension og frihed?

- I givet fald skal det være noget, som arbejdsgiveren skal kunne håndtere. Jeg mener, arbejdet laver ikke sig selv, mens folk holder fri. Og hvordan passer det ind i de konkrete arbejdspladser, hvor der måtte være ønske om at indføre valgfrihed? lyder det kritisk fra Signe Friberg.

Samtidig vurderer hun, at det vil knibe med pengene til at aftale og gennemføre større ændringer ved OK21.

- Det er smaddersvært at lave noget grundlæggende om i en situation, hvor der ikke er mange penge at forny overenskomsten for. Det viser min erfaring. Vi må kigge på det, hvis det kommer som et dybfølt ønske. Hjemmearbejde er jo tidens løsen, fornemmer man.

- Kommer vi til at se krav fra jer om mere eller mindre hjemmearbejde eller om regler, der skal regulere udbredelsen af hjemmearbejde blandt statens ansatte?

- Interesserer vi os for det? Ja det gør vi. Situationens alvor har jo gjort, at vi har været nødt til at lære at spinde her og finde løsninger. Men det har været en helt særlig situation. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige noget håndfast om, at vi kommer med dette eller hint krav om hjemmearbejde.

- Vi har spurgt lederne i staten om emnet, og vi har spurgt vores egne medarbejdere om deres oplevelser under hjemmearbejde. Nogle trives fantastisk med det og leverer utroligt gode resultater. Andre har det trist med at sidde derhjemme helt alene uden det kollegiale fællesskab.

- I bruger begrebet bæredygtige arbejdspladser. Skatteministeren har nævnt det. Hvad er det for dig, og hvad kan jeres ønsker her betyde for en ok-forhandling?

- Det handler om det langsigtede perspektiv for de statslige arbejdspladser – hvordan de skal kunne løse den samfundsopgave, vi står med. Det handler både om kompetenceudvikling og om det gode arbejdsliv gennem hele arbejdslivet.

- Seniorområdet kunne være et eksempel – og det er en dialog, som allerede er begyndt. Vi har talt om det , det kan selvfølgelig være lidt forskelligt, alt efter om man er inden for fx HK Stats område eller man er akademiker. Men vi kan se, at der er et eller andet omkring grundlaget for at fastholde seniorer. Det handler i høj grad om kompetenceudvikling.

- Nogle seniorer ønsker gradvis nedtrapning af ansvar. Mange efterlyser mere frihed som en måde at holde dem fast i jobbet længere. Hvad tænker du om de krav?

- Vi må se på det. Personligt har jeg det lidt sådan, at det har jeg lyttet til gennem mange år. Jeg har også været med til på det kommunale-regionale område at aftale nogle deciderede rettigheder på det. Og jeg har aldrig set nogen evidens for, at det faktisk virker.

Signe Friberg efterlyser forskning i, om folk virkelig bliver længere på arbejdsmarkedet, hvis de får mere frihed. Det har hun ikke set endnu, understreger hun.

- På regionernes område aftalte vi en seniorbonus, som man kunne veksle til frihed. Billedet var jo, at folk tog pengene og ikke friheden.

- Hvilke visioner har en garvet forhandler og en styrelsesdirektør som dig personligt for, hvordan de statslige arbejdspladser skal udvikle sig – også via ok-forhandlingerne?

- Ministerens ambitioner er store og handler om, hvordan vi bliver ved med at skabe goder resultater i den offentlige sektor, som samfundet investerer rigtig meget i. På det mere konkrete plan kan det fx handle om at få kigget på det behov for specialisering, der er nogle steder i staten. Behovet er der på grund af den måde, opgaverne udvikler sig på.

- Tilsvarende er jeg optaget af hele digitaliseringsdagsordenen, som jo også har betydning for de opgaveløsningen. Hvordan kan vi se, hvad det egentlig kræver af kompetenceudvikling?

I dagene omkring interviewet lægger Medarbejder- og Kompetencestyrelsen sidste hånd på en undersøgelse af, hvad lederne i staten ønsker sig af OK21. Men resultaterne bliver ikke udbasuneret i en offentlig erklæring om, hvad den statslige arbejdsgiver møder op med af krav.

- Vi har brug for at være ekstra grundige med, hvad vores bagland ønsker og har behov for. Men vi kommer helt sikkert ikke til at gå ud med en politik på den baggrund. De erfaringer, der har været med den slags er, at det udviklede sig til – jeg vil ikke kalde det krigszone – men der blev taget rigtigt mange varsler, siger Signe Friberg.

- Selvfølgelig har det også betydet, at der kom nogle tydelige signaler fra arbejdsgiverside. Men dem foretrækker vi at komme med ved forhandlingsbordet, tilføjer hun.

Staten og Centralorganisationernes Fællesudvalg udveksler krav til OK21 den 15. december.

BLÅ BOG

Signe Friberg Nielsen
  • Direktør for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen siden december 2019
  • Født 1953
  • Har arbejdet på topposter for både arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor
  • Debuterede som forhandler på arbejdsgiverside i december 2004 for Amtsrådsforeningen
  • Uddannet socionom, cand. jur., korrespondent i engelsk, tysk og fransk
  • Tidligere forhandlingsdirektør i Danske Regioner (Regionernes arbejdsgiverorganisation)
  • Tidligere sekretariatschef i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, nu Forhandlingsfællesskabet)