- Jeg forsøgte at sige fra med mit kropssprog. Jeg sagde ingenting, men ignorerede det så godt, som jeg kunne, siger Anders. Foto: Michael Drost-Hansen.
Vildt lækker røv”. ”Har du fået lettet trykket, siden du ser så godt ud i dag?”
Det var blot nogle af de seksuelle bemærkninger, Anders blev mødt af, da han arbejdede i en privat servicevirksomhed. Kommentarerne kom fra et par af hans kvindelige kolleger og udviklede sig til berøringer på både bagdel og i skridtet. Igennem de knap 4 år, Anders var ansat, oplevede han uønsket at blive taget på omkring 10 gange.
1 ud af 5 oplever så grove seksuelle kommentarer på arbejdspladsen, at de opfatter det som krænkende. Det gælder både mænd og kvinder.
Kilde: Epinion for HK blandt 1.291 medlemmer af HK Privat
- Jeg følte mig ydmyget og nedgjort. Jeg følte ikke, at de så mine kvalifikationer i forhold til mit job, men mig som en genstand og ikke rigtig mere end det, siger Anders.
- Der var jo ikke tale om voldtægt eller andet i den kaliber, men jeg følte det alligevel som et overgreb. Det er jo en opmærksomhed, jeg gerne vil have fra en kæreste, men bestemt ikke fra kolleger på arbejdspladsen, siger Anders.
Inden for det seneste år har hver femte af HK Privats medlemmer ligesom Anders oplevet en grov seksuel tone på jobbet. Det viser en ny Epinion-undersøgelse foretaget for HK Danmark blandt 1.291 HK Privat medlemmer.
Her svarer 20 % af HK Privats kvindelige medlemmer og 25 % af de mandlige medlemmer, at de i løbet af de seneste 12 måneder har oplevet kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som de betragtede som krænkende. Ser man på nærgående kommentarer om udseende, som er oplevet som krænkende, er tallene henholdsvis 20 % for mændenes vedkommende og 7 % for kvinderne, mens 4 % af de mandlige medlemmer og 6 % af de kvindelige har oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på deres arbejdsplads.
Fælles for tallene er, at det ligesom for Anders i de fleste tilfælde er kolleger, der har stået bag de seksuelle kommentarer eller berøringer.
- Det er fantastisk, som debatten om seksuelle krænkende handlinger har bredt sig efter Sofie Lindes tale. Den opstod ved et klokkeklart eksempel på seksuel chikane. Men så bliver debatten også derefter: Det kommer til at handle meget om eksempler på chefen, der krænker den ansatte. Men sådan ser virkeligheden ikke udelukkende ud, fortæller Mille Mortensen, der forsker i krænkende handlinger ved Københavns Universitet.
Hun uddyber: - Vi ved, at det i 2/3 af sagerne er krænkelser fra kolleger, mens den sidste tredjedel drejer sig om krænkelser fra en chef. Så det foregår først og fremmest mellem kolleger på arbejdspladsen. Det handler altså ikke kun om hierarkisk magtmisbrug.
Mille Mortensen fortæller, at både statistikker og arbejdsmiljøundersøgelser ligesom tallene fra HK Privats medlemmer viser, at langt flere mænd, end vi måske tror - og i hvert fald hører om, oplever adfærd på arbejdspladsen, som de finder krænkende.
- Vi har ellers den kulturelle overenskomst, at mænd ikke kan voldtages. Men frem mod 40-årsalderen er der stort set lige så mange mænd som kvinder, der bliver udsat for seksuel chikane på arbejdspladserne. Seksuel chikane er ikke kun noget, som den yngste elev på kontoret eller sekretæren midt i en mandehørm bliver udsat for. Det kan ramme alle - også de bedst uddannede, de stærkeste og cheferne, siger hun.
Derfor er det ifølge Mille Mortensen vigtigt, at vi får afkønnet debatten. Det er Karen Sjørup, der forsker i køn og ligestilling ved Roskilde Universitet, enig i. Selv om hun dog mener, at vi lever i et patriarkalsk magthierarki, som gør det mere legitimt for mænd at gøre grænseoverskridende handlinger over for kvinder, samtidig er mændene også privilegerede af deres generelt stærkere fysik, som gør, at de kan fastholde og skræmme kvinder mod deres vilje.
- Den her fælles forståelse om, at mænd ikke kan seksuelt krænkes, bygger jo på en forestilling om, at det ikke er så slemt for mænd - det er jo bare, fordi han er lækker. Selvfølgelig kan det være lige så slemt for en mand som for en kvinde at blive taget i skridtet. Det er vigtigt at få frem i lyset, da offerbilledet i #metoo-debatten indtil nu har været meget entydigt, siger Karen Sjørup.
Hun forklarer, at der bag tallene gemmer sig hadefulde ytringer om seksualitet, såkaldt hate speech, som især rammer homoseksuelle - også på arbejdspladserne. Et problem, man inden for LGBT-kredse længe har forsøgt at italesætte.
- Fra forskningen ved vi også, at kvinder, der arbejder i mandsdominerede fag, oftest har nemmest ved at adoptere den hårde tone, fordi de så bliver ”one of the boys”. For nogle mænd kan det være grænseoverskridende med kvinder, der optræder på den måde, forklarer Karen Sjørup.
Læs også: Grib ind, hvis du ser eller hører noget
”Det var helt vildt pinligt”
På Anders’ arbejdsplads var arbejdsmiljøet præget af en meget maskulin kultur med et ofte hårdt arbejdsmiljø. Anders beskriver det som et pantomimeteater, hvor der var nogle i organisationen, der gerne ville spille folk op mod hinanden, flere satte gerne de øvrige kolleger på plads - eller gjorde grin med dem. Anders oplevede blandt andet selv at blive spurgt, ”om han hørte stemmer nu?” Anders havde en spiseforstyrrelse, i sine unge teenageår, derfor oplevede han den kommentar, som stærkt krænkende.
Og så herskede der generelt stærke seksuelle undertoner til både møder og i mange arbejdssituationer. Det var ikke unormalt at høre nogle kolleger tale om, hvem af de øvrige kolleger, de gerne ville duske. Anders ved selv, at han også er blevet omtalt på den måde - og så var der altså flere som følte, at det var helt almindeligt at komme med stærkt seksualiserede kommentarer til hinanden eller befamle kolleger.
- Jeg forsøgte i den grad at sige fra med mit kropssprog. Jeg sagde ingenting, men ignorerede det så godt, som jeg nu kunne. I perioder havde jeg egentlig mest lyst til at gøre mig så grim som muligt, så der ikke var fokus på mit udseende, siger han.
Normalt er Anders en mand, der gerne taler med sine nærmeste om, hvordan han har det. Men berøringerne nævnte han dengang ikke for nogen. Heller ikke sin daværende kæreste, som han boede sammen med.
- De kunne mærke, at der var noget galt - og at det ikke bare var, fordi jeg havde travlt. Men alligevel sagde jeg ingenting. I stedet trak jeg mig fra min kæreste. I dag er jeg ked af, at det var sådan, jeg reagerede, men jeg følte, det var helt vildt pinligt. Og så vidste jeg heller ikke, hvordan jeg skulle fortælle det, siger Anders og fortsætter:
- Jeg vidste jo nok godt, at hun ville sige, at jeg skulle finde mig et nyt arbejde, men jeg var jo glad for den faglige del af jobbet. Jeg ville gerne gøre en forskel, og det følte jeg, at jeg gjorde i det job. Derfor betød de faglige mål mere, end hvordan jeg egentlig havde det. Men det gik desværre hårdt ud over mit privatliv, siger han.
Kollektiv bagatellisering
Seksuel chikane er i arbejdsmiljøloven defineret som uønsket seksuel opmærksomhed. Hvornår grænsen overskrides er vidt forskellig fra person til person - og fra relation til relation. Og netop det, at vores grænser er forskellige, er årsag til, at det er de færreste, der får sagt ordentligt fra, når deres grænser bliver overskredet, forklarer Mille Mortensen.
- Mange af os falder i den, at ”det kun er mig, der føler mine grænser overtrådt”, når der er en lummer tone på kontoret. Især, hvis ingen andre siger noget. Så går folk hver til sit, og den, der oplever sig krænket, får ikke råbt højt. Bagefter tænker man, hvorfor man ikke sagde fra over for den grænseoverskridende adfærd, men det føles for sent at tage snakken og konfrontationen. Det er selvfølgelig ikke for sent, men det er pludselig blevet svært, når situationen er passeret, siger Mille Mortensen.
Hun fortæller, at forskning i sårbarhed viser, at for kvinder handler det om, at de ofte har lært, at de ikke er gode nok. Mens mange mænd lærer, at de ikke er stærke nok.
Vi kommer derfor som voksne mænd og kvinder til at være en del af den kollektive bagatellisering af krænkelser med affejende argumenter, som ”det er bare Bent, det skal du ikke tage personligt eller alvorligt”, siger hun.
Læs også BFA Kontors vejledning om mobning og seksuel chikane
Tryg arbejdspladskultur
Mille Mortensen har i en række studier undersøgt, hvad det er, der gør, at krænkende handlinger finder sted på en arbejdsplads. Hun konkluderer, at arbejdspladskulturen spiller en langt større rolle for udvikling af psykisk mistrivsel end enkeltpersoners karaktertræk. Derfor mener hun, det er afgørende, at der bliver skabt en kultur på arbejdspladserne, hvor det er trygt at sige fra.
- Alle skal lære mere om, hvordan en tryg og tillidsfuld arbejdspladskultur opbygges. Ledelsen har det primære ansvar, men medarbejderne har i høj grad et medansvar, siger hun og peger på en styrket indsats mellem ledere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter - en såkaldt TRIO-indsats - som erfaringen viser, kan gøre en forskel.
- Vi kommer aldrig krænkende handlinger helt til livs, for vi har vidt forskellige grænser som mennesker. Men så skaber vi en kultur, der kan håndtere krænkelserne, hvor vi kan tale om det, og hvor det er tilladt at sige fra, siger hun.
Ligestillingsforsker Karen Sjørup mener, at det fremover skal være klarere, hvad der er tilladeligt, og hvad der ikke er. Det gælder både i arbejdsmiljøloven, der ifølge forskeren trænger til en ”oppudsning”, så flere sager kan føres til dom. Men også på de enkelte arbejdspladser, hvor man bør have nogle dogmer for almindelig omgang med hinanden.
- Vi får nogle historier frem, både med #metoo-bølgen og undersøgelser som jeres. Det er godt, fordi vi kan tale om det ud fra dem. Og for dem, der har en krænkende adfærd, bliver det jo også synligt, hvad der er krænkende opførsel. Når jeg læser de vidnesbyrd, der har været fremme i min egen verden, om fx en institutleder, der har sagt, at han har kysseret, så bliver det jo pludselig tydeligt, hvor tåbeligt det er. Det fører forhåbentlig både til en adfærdsændring hos ham selv, men også til en generel snak om opførsel på arbejdspladsen, siger Karen Sjørup.
Efter knap fire år blev det hårde arbejdsmiljø så meget for Anders, at han endte med at sige op.
- Selvfølgelig skal der være plads til at joke med hinanden, og man skal kunne give hinanden et kompliment. Men for mig er der stor forskel på det og de grænseoverskridende oplevelser, jeg havde, siger han.
I forbindelse med sin opsigelse fortalte Anders om det grove arbejdsmiljø, herunder den mobning og seksuelle chikane, han havde været udsat for, til ledelsen.
- Det foregik jo totalt åbenlyst, så både mine kolleger og ledelsen har jo både set og vidst, hvad der foregik både over for mig, men også over for andre. Jeg ville ønske, at de havde taget det alvorligt, før jeg sagde op, og der var det jo for sent. Jeg havde fuldstændig mistet motivationen for det, jeg ellers fandt allermest spændende - og jeg ville bare væk derfra, siger Anders.