I aftalen om tidlig pension, som der er opnået politisk enighed om, hedder det, at ”der er et potentiale for at reformere den kommunale beskæftigelsesindsats, så de årlige udgifter til beskæftigelsesindsatsen bliver reduceret med op til 1,1 milliarder kroner”.
Det er meningen, at der skal spares 300 mio. kr. på den kommunale beskæftigelsesindsats i 2022 stigende til 1,1 mia. kr. i 2024. Det forventes, at partierne på Christiansborg begynder forhandlingerne i april 2021.
Men allerede nu har udmeldingen om at skære i udgifterne til beskæftigelsesindsatsen fået flere medarbejdere på de midt- og vestjyske jobcentre til at frygte for fremtiden.
- Vi frygter, at vi skal ud at afskedige medarbejdere men også, at indsatsen bliver endnu mere digitaliseret, siger Kirsten Larsen, der er fællestillidsrepræsentant i Morsø Kommune og sagsbehandler i Jobcenter Mors, og fortsætter:
- For de ledige, der ikke har problemer ud over ledighed, er der ikke så store udfordringer ved en digitaliseret indsats. Men når det handler om borgere, der har andre problemer, det kan for eksempel være langtidssygemeldte eller borgere med psykiske lidelser, så er der brug for samtaler i øjenhøjde. Så nytter det ikke med et telefonopkald, forklarer hun.
- Jeg frygter, at vi, hvis der bliver skåret ned på beskæftigelsesindsatsen, ikke vil kunne give de tilbud, som er med til at udvikle borgerne, så de kan komme videre i deres liv. At der ikke bliver tid til den enkelte borger og til en helhedsorienteret indsats, siger hun.
Kirsten Larsen, fællestillidsrepræsentant og sagsbehandler, Jobcenter Mors.
- Jobcentrene anvender virksomhedspraktikkerne til afklaring og optræning af arbejdsevnen. Flere undersøgelser viser, at virksomhedspraktikker og løntilskud giver borgerne gode muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet (mulighed for job). Vi skal også gerne have tid til at hjælpe virksomhederne med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
- Alt det, frygter jeg, at en reducering af udgifterne til beskæftigelsesindsatsen, kan gå ud over. Og hvis ikke, vi har tid til at gøre vores job ordentligt, hvor meget kommer det så til at koste samfundet i den sidste ende, spørger hun.
- Jobcentrene efterlyser større fleksibilitet med færre proceskrav. Vi vil gerne have mere frihed til at udføre vores arbejde og anvende vores faglighed til en individuel indsats, siger hun og henviser til Frikommuneforsøg II i Nordjylland, hvor der er gode erfaringer med færre proceskrav.
Se mere om frikommuneforsøget her
Frygter digitalisering
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune, frygter også digitaliseringen.
Hun henviser til, at KL har givet udtryk for, at kravene om form for samtaler skal fjernes, hvilket kan betyde flere virtuelle samtaler og, at der bør skabes et digitalt univers, hvor der bliver lavet en selvbetjeningsplatform for borgeren.
Se KL’s input til nærhedsreformen, når det gælder beskæftigelsesområdet
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune.
- Det her har intet med nærhedsreform at gøre. Det handler kun om at spare penge. Det er også fair nok, hvis det er det, som er udmeldingen. Men lad være med at stikke os som ansatte blår i øjnene, siger hun.
- Jeg er bekymret for, om vi er på vej i retning af ren digital sagsbehandling uden tilstrækkeligt forvaltningsretligt grundlag. Og hvis indsatsen over for de jobparate digitaliseres i et spare øjemed, hvilke mennesker er det så, der skal varetage forvaltningsretten?
- Jeg ved ikke, om man i KL har overblik over, hvor meget indsats, der gøres i jobcentrene, som ikke omhandler borgergruppen jobparate. Jeg har det ikke helt selv, men min fornemmelse er, at det er en ret vægtig del af vores arbejde. Og min bekymring er, at man fra politisk side på et tidspunkt finder ud af, at man ikke finder besparelser for 1,1 mia. ved kun at spare på indsatsen over for de ”nemme” ledige.
- Jeg er med på, at mange ledige kommer hurtigt i arbejde igen. Men de ledige, som ikke gør, kan godt opleve en markant social og økonomisk deroute, og her tænker jeg, at de rent digitale indsatser kommer til kort, siger hun.
- Jeg tænker, at den ledige nogle gange undervurderer behovet for hjælp eller opdager behovet sent, så der bliver meget mere at samle op på, end det ville have været ved en mere kontinuerlig indsats, som kan bidrage til forebyggelse. For mig er det i hvert fald vigtigt at få tænkt ind, at man så skal forudse, at de ressourcer, den ansatte så skal bruge pr. borger, nok vil være større, fordi borgeren først kommer, når det er ved at brænde på eller måske allerede er brændt alvorligt på, uddyber hun.
Tilbud vil blive barberet væk
At det vil gå ud over borgerne, hvis der skæres i beskæftigelsesindsatsen, mener også Claus Bech Clausen, arbejdsmarkedskonsulent i Jobcenter Herning.
Claus Bech Clausen, arbejdsmarkedskonsulent i Jobcenter Herning.
Han fortæller, at man i Jobcenter Herning har valgt at få hjælp fra eksterne leverandører til at hjælpe borgere ud i praktik, lige som man blandt andet har købt motionshold ind hos en ekstern leverandør. På kontanthjælpsområdet er der desuden samtaler hver tredje måned og ikke kun hver sjette, som loven siger. Og han frygter, at det er nogle af de tilbud til borgerne, som vil blive barberet væk.
- I forvejen løber vi rigtigt stærkt, og vi bruger eksterne leverandører til at tage trykket, fordi vi simpelthen ellers ikke føler, at vi har den fornødne tid til at hjælpe borgerne godt nok videre. Og jeg tænker, at de penge, man fra politisk hold vil forsøge at spare, kommer vi bare til at bruge til forlængelse af dagpenge eller kontanthjælp, siger han.
Læs også formand for HK Kommunal MidtVest Lene Buhls blog
