”Nej, nej og atter nej. Der er ingen penge til forhandling i år”.
Sådan har det lydt gennem de seneste ti år, når HK Kommunals tillidsrepræsentanter er mødt op i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune for at forhandle lokalløn.
Men nu har forvaltningen endelig erkendt, at de ansatte i forvaltningen samlet set gennem perioden er gået glip af cirka 26 mio. kroner til lokale lønforhandlinger.
Direktionen har netop fremlagt en genopretningsplan, som skal sikre penge til lokalløn og til at indhente lønforskellen, men ifølge planen skal det ske inden for egne budgetter, så takken for at være blevet snydt er, at der skal skæres 62 stillinger over en 5-årig periode.
Hvad er meningen, Arne?
Kommunalbladets vagthund har spurgt Arne Lund Kristensen, direktør i Familie- & Beskæftigelsesforvaltning, hvad meningen er.
Hvorfor skulle der gå så mange år, inden I erkendte, at medarbejdere ikke har fået penge til lokal lønforhandling? Vores TR’ere fortæller jo, at de mest er blevet mødt med et kæmpe NEJ, at der ikke vare penge at forhandle om?
- Lad mig starte med at understrege, at vi har sat penge af til lokale lønforhandlinger, og der er også sket en omsætning, men vi har ikke gjort det i tilstrækkelig grad. Det må vi indrømme.
Hvor er det gået galt?
- Vi har over tid haft kritisk dialog med flere faglige organisationer, og set i bakspejlet har vi ikke været lydhøre nok over for de henvendelser, som vi har fået. Nu har vi taget dem alvorligt og lavet en grundig analyse, som viser, at der er et efterslæb. Det løber vi ikke fra, og det ønsker vi nu at rette op på.
Men ifølge aftalen med KL står der, at det SKAL prioriteres. Det er vel ikke noget valg?
- For det første eksisterer udmøntningsgarantien jo ikke længere. For det andet har vi prioriteret penge, bare ikke nok. Så nu kan vi konstatere, at medarbejdergruppen i Familie- og beskæftigelsesforvaltningen er sakket bagud i forhold til andre forvaltninger.
Så har I levet op til aftalen med KL, ja eller nej?
- Vi har ikke sat penge af til et fastsat niveau, det er sandt. Men vi har sat penge af, bare ikke til det niveau, som vi selv troede. Det er mit ledelsesmæssige ansvar, og vi vil følge anderledes op på, at det sker i fremtiden.
Så hvad kommer I konkret til at gøre nu?
- Vi vil først og fremmest følge lønudviklingen tæt, og vi vil jævnligt gøre status sammen med de 15 faglige organisationer. Vi har desuden lagt en plan, så den skæve lønudvikling mellem forvaltningerne indsnævres, sådan at vi lander på den forskel, som var i 2009, altså lige før det begyndte at gå skævt. Ligesom vi er i gang med at uddanne vore ledere i, hvordan de prioriterer penge til lokale lønforhandlinger.
Ifølge genopretningsplanen skal pengene, dvs. cirka 26 mio. kroner, findes via afskedigelser. Synes du selv, det er rimeligt?
- Jeg forventer ikke fyringer, men at vi kan nå målet ved naturlig udskiftning og personaleomsætningen. Jeg kommer til at opfordre de lokale ledere til at starte med at finde råderum gennem andre løsninger end de personalemæssige, men det kan ikke lade sig gøre uden også at indtænke personalemæssige tilpasninger.
Du taler om personaleomsætning og udskiftning. Vi er vel enige om, at hvis de 26 millioner skal være fundet om fem år, så skal der være færre ansatte på det tidspunkt?
- Ja, det er korrekt. 80-90 procent af vores budget går til lønkroner, så den eneste realistiske måde at finde de penge på er via færre ansatte.
Og så prøver jeg igen. Synes du det er anstændigt, at de ansatte skal betale for jeres fejl og manglende lønkroner ved, at I afskediger – eller nednormerer, som du kalder det – i stor stil?
- Det er den eneste realistiske måde. Sagen er jo, at vi reelt har haft for mange ansatte. Det er jo det, som er problemet. Man kan sige, at vi har haft nogle ledere, som har haft så meget fokus på kerneopgaven, at vi har ansat flere, end vi reelt havde penge til. Derfor kommer vi heller ikke udenom, at personalemæssige tilpasninger også er en del af løsningen.
Som jeg hører det fra TR’ere, så har driftsbudgettet været så stramt, at man fx har manglet penge til husleje. Så er det vel, fordi I simpelthen har været underbudgetteret?
- Vi har det budget, som vi har. Og det er en politisk beslutning, som jeg ikke kan ændre. Jeg kan konstatere, at langt det meste går til løn.
Så du kan afvise, at lønkroner groft sagt er gået til at dække underskud på driften, fx til husleje?
- Man kan ikke sige, at de lokallønsmidler, som ikke er udmøntet, er gået til husleje. Midlerne er prioriteret ind i vores løbende drift, og i vores drift er lønkroner, som jeg har nævnt, den altovervejende post.
Har I undersøgt muligheden for at finde pengene andre steder, fx i kommunen som helhed eller som ekstra bevillinger?
- Ja, og vi har fået den klare melding tilbage fra de politiske udvalg, at pengene SKAL findes inden for egne budgetter og ikke i kommunekassen.
Så løsningen bliver at fodre hunden med dens egen hale?
- Det billede har jeg godt hørt nogen bruge.
Men er det et forkert billede?
- Jeg vil ikke udtale mig om hunde og haler i denne forbindelse. Jeg kan sige, at ingen ledere hos os bevidst har snydt nogen eller har taget af kassen. Der er tale om, at vi som forvaltning ikke har fulgt tilstrækkeligt godt op på, hvilket beløb vi har afsat til lokal løn. Det retter vi nu op på.